En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

10 år efter finanskrisen – udnyt de gunstige forhold, men gør det med fornuft

Uvildige.dk, september 2018

Det er 10 året efter finanskrisen. Kan du huske det og er du forberedt på en ny?

Tilbage i 2008 krakkede Lehmann Brothers, hvilket blev den officielle start på finanskrisen. Optakten dertil og advarselslamperne havde dog vist sig længe før, og spørgsmålet er ikke så meget, om der kommer en ny krise. Det gør der i et eller andet omfang, på et eller andet tidspunkt. Hvordan og hvornår kan ingen forudsige, så derfor er spørgsmålene nærmere, hvad vi har lært af den seneste krise, hvad vi skal være på vagt for og hvordan vi ruster os bedst muligt til at stå igennem, når det sker.


Fra spenderbukser til livrem og seler, og tilbage igen

Ser vi tilbage på de seneste ti år siden krisen, har vi indtil for blot et par år siden oplevet, at det har været svært at låne penge. Umiddelbart efter finanskrisen satte ind, blev der lukket for likviditeten og de næste ca. fem år havde bankerne mest fokus på at reducere deres tab.
 


Egentlig var det en klassisk situation, hvor vi op til krisen havde haft en periode, hvor alt kunne lade sig gøre. Solen skinnede, men pludselig begyndte det at styrtregne. Bankerne havde været flittige til at låne ud, men nu skulle pengene retur. Der var ikke råd til andet.

Nu skinner solen igen og bankerne har masser af penge at låne ud. Faktisk er det bankernes helt store udfordring lige nu.


Bankernes bugnende varelager

I slipstrømmen på finanskrisen er vi nemlig blevet mere flittige til at betale af på vores boliglån og sætte mere til side på opsparingen, mens vi tøver med at stifte ny gæld. Lige op til krisen brugte vi danskere ca. 106 kr., når vi tjente 100 kr., altså lånte vi de sidste 6 kr. (bl.a. i friværdi). Nu bruger vi 94 kr. af de 100 kr. og fordeler resten på opsparing eller afdrag. Det betyder, at bankerne efterhånden har alt for meget indlån i forhold udlån.

Bankerne har en stor udfordring med placering af kundernes indlån. De kan vælge at købe obligationer eller de kan sætte dem i nationalbanken, men det er der altså ikke meget forretning i for bankerne. Tværtimod taber bankerne penge på disse indlån, og derfor vil bankerne gerne have nogle af de mange indlånskroner ud at arbejde som udlån. Når der laves et udlån, går banken fra at tabe en halv pct. til at tjene måske to, fire eller seks pct. på deres udlån.

Indlån er bankernes varelager, og nu er hylderne altså fyldt op, så salgsindsatsen øges for at få nogle af de mange varer langet over disken. Det gælder stort set alle banker, og derfor er der rift om dig som kunde.


Hvad du ønsker, skal du få – men pas nu på

Hvis banker skal tiltrække nye kunder, er der to salgsparametre at skrue på – prisen og/eller risikovilligheden. De skal altså enten låne ud billigere eller sige ja til kunder, som måske har fået nej et andet sted. Derfor ser vi netop, at priserne på lån er kommet langt ned og kreditkravene er blevet slækket. Det er med andre ord blevet billigere og nemmere at låne – også for dem, der før fik et nej.

Under krisen var der en meget striks opdeling mellem A og B holdet. A-holdet, de gode kunder, kunne stadig få lov at låne. For B-holdet var der lukket. Nu er vi igen der, hvor A-holdet nærmest bliver spurgt, om ikke de vil låne penge og hvor mange på B-holdet også kan handle i ”bankbutikken” igen.

Kort og godt er det altså nemmere at låne penge, da konkurrencen om kunderne er stor. Er du selv opsøgende og undersøgende, kan du derfor forhandle gode aftaler hjem.

Det er som udgangspunkt positivt for dig som kunde, men bliv nu ikke fartblind. Vis i stedet, at du har lært noget her ti år senere og udnyt de gunstige forhold med fornuft og respekt.


Der er lighedstegn, men også nye forbehold

Ganske vist ser tingene anderledes ud nu i forhold til krisen ti år tilbage. Bankerne er bedre polstret og skal reservere mere egenkapital, når de låner ud – det er de blevet tvunget til gennem nye regulativer.

På privatkundeområdet er der, som vi tidligere har skrevet om, ligeledes kommet nye regler til, så man gerne skulle undgå, at der igen bliver bevilget lån til kunder, der måske i virkeligheden ikke har råd til at låne dem, hvis økonomien igen vender. Spørgsmålet er så, om det er fuldt ud implementeret i de enkelte banker.

Man kan ikke forvente, at bankerne selv stopper op og råber vagt i gevær. Bankerne er, som de flest andre virksomheder, profitorienteret og kan også blive fartblinde. Den enkelte rådgiver har fået udstukket målsætninger for, hvordan der skal laves forretninger med kunderne og er ansat til at hjælpe med at udfylde disse målsætninger.

Det er derimod Finanstilsynet og vores politikere, der skal stoppe op i tide, og det har vi som nævnt set dem gøre de senere år, hvor flere tiltag er gennemført – dog størstedelen med sin oprindelse i EU regi.
 


Der er imidlertid også punkter, der minder om, hvordan det var for 11 år siden, altså lige før krisen. Tilbage i 2004-2005, hvor det sidste gang begyndte at gå stærkt, der så vi rente på fastforrentede lån falde til 4 pct., hvilket var meget billigt på daværende tidspunkt. Det var en af grundende til boligpriserne steg så markant. Afdragsfriheden spillede også en rolle, men renten havde mindst lige så stor betydning.

I anden halvdel af 2005 begyndte renten at stige, hvilket fortsatte i 2006-2008 og det var med til at skubbe krisen i gang. På relativt kort tid steg renten med 3 pct. Netop sådanne rentestigninger kan gøre, at vi rammer ind i samme problemer igen.

Aktie- og ejendomsmarkedets høje prissætninger er øvrige parametre, hvor vi nærmer os et niveau med lignende tilstande, som vi oplevede i tiden op til 2008. Den store forskel er, at både forbrugerne og bankerne stadig er bedre polstret til at stå i mod, men det er så småt ved at ændre sig. Udlånene er igen begyndt at stige og forbruget stiger nu mere end den disponible indkomst – bliver det ved, vil vi sagtens kunne ende i en lignende situation som før finanskrisen.

For at undgå dette og for at gøre din egen økonomi bedre rustet, kan du følge disse fem råd.

 

 

 

Ultimate Web