En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Afdragsfrihed – det næste store problem?

Skrevet af Hans Peter Christensen, maj 2013

Afdragsfrihed er et aktuelt emne, og er visse steder blevet udlagt som det næste store problem. Muligheden for afdragsfrihed blev indført i 2003, og blev som udgangspunkt givet i 10 år. Det betyder, at afdragsfriheden på de første lån, udløber i 2013. Det var dog først i 2004, der rigtigt begyndte at komme volume på de afdragsfrie lån, så problemet er størst fra 2014 og frem.  Det er naturligvis låntagere, der vil blive påvirket og er nødt til at forholde sig til, at de nu skal til at betale afdrag, men jeg er ikke enig i, at det bliver et stort problem for boligejerne generelt.

For det første, vil de fleste boliger på trods af fald i priserne, stadig have en værdi, der er højere end den var i 2003-2005. Det betyder, at hvis man kunne optage 80 pct. belåning dengang, vil man ud fra den generelle udvikling i boligpriserne også kunne gøre det i dag. Om det nye lån også kan blive afdragsfrit afhænger af resten af ens økonomi og i hvilket realkreditselskab, man er kunde. Mange boligejere har på grund af renteudsving i perioden fra 2005 og til nu omlagt deres lån, siden de optog det oprindelige afdragsfrie lån, og dermed haft muligheden for at kunne starte en ny 10-årig periode igen.

For det andet så vil konsekvensen af at have et lån med afdrag i stedet for et afdragsfrit lån, for de flestes vedkommende, være begrænset. Både fordi renten er lavere i dag, og fordi lånet ikke nødvendigvis behøves at blive tilbagebetalt over de 20 år, men kan ofte laves som et nyt lån med 30 års løbetid.  Se eksempel herpå i dette brevkassespørgsmål. Derudover, har de låntagere, der optog afdragsfrie realkreditlån for mange år siden, jo også haft mange år, til at afvikle ekstra på deres øvrige gæld, eks. boliglånet i banken. Det betyder at mange helt vil være sluppet fri for øvrig gæld og derfor har masser af plads i budgettet til at starte afdrag på realkreditgælden, andre vil måske stadig skylde noget i banken, men har afviklet så meget, at de kan lave en aftale med banken om, at de nedsætter ydelsen på banklånet, så den samlede ydelse på realkredit og banklån forbliver uændret.

Min klare holdning er, at afdragsfrihed er et fint instrument til de boligejere, der bruger det rigtigt enten som ekstra afvikling på deres øvrige gæld, eller opsparing på anden vis. Jeg mener også, at problemet og debatten omkring udløbet på afdragsfriheden er en kende overdrevet. Selvfølgelig er der låntagere, der får problemer, men det vil typisk være fordi, der samtidig er opstået andre udfordringer for deres økonomi som arbejdsløshed, sygdom eller skilsmisse, og så kan man jo diskutere om de problemer, så ikke var opstået alligevel. Så har afdragsfriheden været med til at forlænge perioden, hvor der kunne findes en mere fornuftigt løsning på udfordringen f.eks. ved at sælge huset. Hårdest ramt er de som købte hus i 2007-2008 da boligpriserne endnu ikke er kommet tilbage til det niveau. Men det tab vil de have haft uanset afdragsfriheden, og for dem er der er altså stadig en del år til at tilpasse resten af økonomien, så der er plads til at begynde at afdrage, når det sker.

Ultimate Web