En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Der bliver holdt øje med den finansielle sektor 

Af Hans Peter Christensen, februar 2016 (også bragt i Nordjyske Stiftstidende)

Bankerne er en vigtig del af den økonomiske infrastruktur og det er derfor vigtigt, at der er tillid til sektoren. Som vi har set igennem finanskrisen, kan det have stor betydning både for indlånskunder og udlånskunder, hvis en eller flere banker må lukke. Bankernes ejere og medarbejdere har selvfølgelig også en stor interesse i, at banken overlever, ellers mister ejerne jo værdien af aktierne og medarbejderne, inkl. ledelsen, mister deres job.

Så det burde måske være netop dem, der har det største incitament til, at banken opfører sig forsigtigt og ikke foretager forretninger, der kan risikere senere at koste banken livet. Men det er samtidig også ejerne og ledelsen der har det største incitament til, at banken leverer store overskud. Så i situationen hvor banken skal tage stilling til, om de vil sige ja til et udlån til en ny kunde skal de altså afveje risikoen ved at sige ja til noget, der senere kan blive til tab holdt op i mod den mistede indtjening ved at sige nej til det nye lån. Og der har bare været tilstrækkelig med tilfælde, hvor muligheden for øget indtjening har vejet tungere end risikoen for at banken taber penge. 

Blandt andet derfor er bankerne under tilsyn. Der er mange rimelig konkrete og relativt indviklede regler for, hvordan de finansielle virksomheder må drive deres forretning. Det er Finanstilsynet, der har opgaven med at føre tilsyn (kontrollere) at reglerne overholdes. Udover at tilsynet rent fysisk tager ud og kontrollerer virksomhederne, så er de også med i det indledende arbejde omkring lovgivningen og ikke mindst tolkningen heraf.

Der udarbejdes jævnligt vejledninger fra Finanstilsynet, hvor de uddyber hvordan reglerne skal forstå. Der kan også være beslutninger som virksomhederne ikke selv må tage, uden de har fået Finanstilsynets tilladelse, eksempelvis om et bestyrelsesmedlem eller ledelsen er egnet til at besidde posten eller om en bank må udbetale udbytte til sine aktionærer. Så ønsker man at have en tilladelse til at drive en finansiel virksomhed, skal man være indstillet på, at en stor (og stadig voksende) del af sin forretning bliver diktereret af andre.

Historisk har der været strammet og løsnet for hvor meget der må bestemmes af virksomhederne selv og hvor meget der skal dikteres fra tilsynets side. Det er afhængigt af om man er på vej ud af en krise eller om den er så veloverstået, at vi stort set har glemt den. Så kan lobbyisterne nemlig som regel få held med at overtale politikkerne til at løsne for reglerne igen. 

Flere ”nye” regler for boliglån  

Jeg har tidligere skrevet om øget krav til udbetaling (5 pct.) når man vil købe ejendom. Der er kommet mere på den front. Ifølge en netop udkommet vejledning skal der tages særlige hensyn, når der købes bolig i et område, der har oplevet høje prisstigninger.

I øjeblikket gælder det for København og Århus. Det betyder, at der nu stilles endnu skrappere krav til økonomien hos de kunder, der gerne vil købe bolig der. Blandt andet skal de ved valg af variabel rente kunne klare at betale på lån med en højere fast rente end den nuværende, og afdragsfrihed skal bruges til afvikling af anden gæld, hvis der er sådan.

Der skal også tages mere hensyn til forholdet mellem indkomst og gæld, medmindre der er en tilstrækkelig god formue i forvejen. Der stilles skærpede krav til kunder med to boliger – altså i de tilfælde hvor der købes en ny bolig, inden den gamle er solgt. 

Finanstilsynet har også benyttet anledning til at præcisere et par mere generelle ting. Bankerne skal aktivt forholde sig til økonomien i en andelsboligforening inkl. deres lån, budgetter, vedligeholdelsesplan mv., sådan at der tages højde for det inden der ydes et andelsboliglån til kunderne. Vedrørende kundernes rådighedsbeløb skal bankerne ikke kun se på minimumskravet hertil, men også forholde sig til, hvad kunderne har været vant til at have i rådighedsbeløb.  

Det er jo fornuftige betragtninger og der er ikke noget nyt i dem. De svarer til det vi kalder ”godt kredithåndværk” og som også var udgangspunktet den gang jeg kom i lære som bankelev for ca. 15 år siden. Det var umiddelbart efter, at man havde haft en mindre krise i start 00’erne og stadig havde tabene fra 90’erne frisk i hukommelsen. I løbet af 00’erne steg både ejendomspriser og bankernes udlån voldsomt, og det gode kredithåndværk blev mange steder afløst af vokseværk - indtil finanskrisen ramte i slut 00’erne og tog luften ud af ballonen. 

Nu har Finanstilsynet altså vurderet, at der igen kan være risiko for, at trangen til lave forretninger kan få bankerne til at gå på kompromis med kredithåndværket. De nye regler er som nævnt en vejledning og bankerne må selv vælge om de følger dem, men gør de det ikke, skal de enten selv have foretaget nødvendige tiltag eller også skal de reservere mere kapital til har stå imod med overfor den type udlån.

Så i bund og grund betyder det, at der vil være enkelte banker, der vil tænke sig om en ekstra gang, inden de låner penge ud til boligkøbere – og dermed kan det blive sværere at låne penge til drømmeboligen, især hvis den ligger i et område der er steget meget.  

Der føres også tilsyn med andre end bankerne 

Størstedelen af danskerne  modtager stadig al rådgivning via banken, hvilket kan være fint, så længe man som kunde er opmærksom på den dobbeltrolle den bankansatte sidder i – her skal der balanceres mellem at være bankens sælger og kundens rådgiver. Blandt andet denne dobbeltrolle gør, at flere og flere vælger uafhængig rådgivning, hvor der betales for selve rådgivningen for at sikre, at rådgivningen kun skal tilgodese kunden. 

Hvad uafhængig rådgivning angår, så er der dog stadig tale om en forholdsvis ny branche herhjemme, og også en branche, hvor der de seneste år er kommet mange nye udbydere.  Jeg har tidligere givet mit bud på, hvad det vil sige at være uafhængig økonomisk rådgiver og hvilke krav der stilles i lovgivningen. Siden er der kommet flere lovgivningsmæssige tiltag og også et par klare eksempler på, at der (heldigvis) føres kontrol med branchen. 

Det kan nemlig være svært, både som forbruger og som udbyder, at finde ud af hvor grænsen går. Det handler først og fremmest om, at der fra lovmæssig side kræves tilladelser for at yde økonomisk rådgivning, og dernæst, at der er nogle retningslinjer for hvornår du som rådgiver er uafhængig eller ej. 

Rådgivningsvirksomheden Finansplan A/S har for kort tid siden haft besøg af Finanstilsynet og fik et påbud om, at de ikke var tydelige nok omkring, at de faktisk ikke er uafhængige. De modtager provision fra bl.a. et par investeringsforeninger og en realkreditudbyder. Jeg har ingen viden om, hvorvidt rådgiverne i virksomheden har oplyst kunderne om det på forhånd, ligesom kvaliteten af rådgivningen sagtes kan være i orden. Men jeg glæder mig over, at tilsynet er opmærksom på, at virksomhederne kontrolleres for, om de i virkeligheden er uafhængige eller ej, og om de er tydelige nok i deres kommunikation herom. Det er med at styrke tilliden til branchen. 

Forvaltningsselskabet Hellerup Finans A/S har været rigtig meget i pressen de seneste par måneder og har fået både påbud for flere forhold og en politianmeldelse for at bryde prospektpligten ved salg fra deres holdingselskab. Selskabet er, som det fremgår af navnet, et forvaltningsselskab, der sælger andele i forskellige investeringsprojekter og er altså hverken en bank eller uafhængig rådgiver, men stadig underlagt tilsyn. 

Et tredje eksempel, og måske mest kendt af de tre, er internetportalen MyBanker. I MyBankers tilfælde var det ikke Finanstilsynet men Forbrugerombudsmanden – der er en forbrugerbeskyttende instans, som ligeledes fører tilsyn med at erhvervsdrivende overholder lovgivningen, herunder markedsføringsloven – som løftede pegefingeren. Igen var det blandt andet uafhængigheden der ikke levede op til kravene. Der manglede således tydeligere oplysninger om kreditudbydernes betaling for kliks på udbydernes (bankernes) produkter, hvilket er MyBankers primære indtjeningskilde. Det giver da også anledning til en diskussion om uafhængighed, hvis man udråber sig selv som ”forbrugernes guide”, men stadig har langt størstedelen af sin indtjening fra bankerne.  

Selvom det selvfølgelig er ærgerligt, at er opstår sager som disse, så er det samtidig betryggende for os som branche og for dig som forbruger, at vi bekræftes i at kvalitetskontrollen er aktivt til stede. Det giver grund til tryghed og baner vejen for et kvalitetsprodukt, som uafhængig rådgivning gerne skulle være – og i langt de fleste tilfælde også er. 

Det er din fordel – udnyt den 

Både tilstedeværelsen af uafhængig økonomisk rådgivning og kontrollen deraf er til din fordel som forbruger. Så benyt dig nu af den. Men husk at kigge dig for undervejs. Din sikreste vej til en godkendt finansiel rådgiver, går via Finanstilsynets hjemmeside, hvor du finder alle godkendte finansielle rådgivere.

Vælg altid en fra denne liste. Husk herefter at sikre dig, at din valgte rådgiver er 100% uafhængig. Man må ifølge lovgivningen ikke give udtryk for at være uafhængig, hvis man ikke er det, og skal oplyse om alle provisioner, hvis der modtages sådanne. 

Hos Uvildige.dk er vi i skrivende stund initiativtager til etableringen af en brancheorganisation for finansielle rådgivere. Hensigten er at den skal supplere de lovgivende aktører, og dermed bidrage til at branchen, opretholder en høj kvalitet og troværdighed – også udover minimumskravet i lovgivningen. 

Ultimate Web