En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Det går stærkt med renten!

Skrevet af Hans Peter Christensen, maj 2015

For kun fire uger siden, kunne jeg skrive om en god kurs på 2 pct. lånet, og fordelagtigheden ved at omlægge til et sådant. Et af argumenterne for at lægge om, var den mulige gevinst ved en senere rentestigning. Den rentestigning kom meget pludseligt. I skrivende stund er det 3 pct. lånet der ligger i samme gode kurs som 2 pct. lånet gjorde for blot 14 dage siden. Renten er altså steget med 1 pct. på to uger og er nu på niveau med hvad den var for et år siden. Eller med andre ord, er det løbende rentefald vi har set over det seneste år, visket væk på 2 uger. Det har konsekvenser for mange mennesker og kan være både positivt og negativt.

Hvorfor er renten steget?

Der er ikke sket nogle særlige samfundsøkonomiske begivenheder i de uger, hvor renten er steget. ECB har jo for nyligt iværksat et opkøbsprogram netop for at holde renten nede, og det er derfor lidt overraskende at rentestigningerne kommer nu. Det kan skyldes flere ting og er nok en kombination af disse. Stigende optimisme omkring verdensøkonomien; hvis de mange tiltag, der er lavet for at få gang i økonomien bærer frugt, vil væksten og dermed inflationen begynde at stige. Hvis inflationen stiger vil centralbankerne lade renten flyde mere frit og den vil forventeligt begynde at stige. Det giver ikke mening at have en rente, der på den lange bane er under inflationen. Så vil obligationsinvestorene tabe købekraft, hvilket de ikke er interesseret i.

Det kan også skyldes, at renten har været presset unaturligt langt ned, godt hjulpet på vej af rentespekulanter, der har satset på, at den kunne presses endnu længere ned ved hjælp af centralbankerne. Når renten så viser tegn på, at den ikke skal længere ned, giver spekulanterne op, og lukker deres væddemål herom, hvilket letter presset, og får renten til stige. De almindelige obligationsejere som eks. pensionskasserne ligger med nogle meget store beholdninger af obligationer. Og når disse obligationer har en meget lav rente, er de også meget rentefølsomme, og taber altså værdi når renten stiger. Så skiller investorerne sig af med dem for at undgå kurstabene her og nu og håber på at kunne købe ind igen senere med en forventelig højere rente på obligationerne. Hvis der er for mange, der gør det på en gang og der samtidig er mange låntagere, der hjemtager nye lån, så bliver udbuddet af obligationer for stort samtidig med at efterspørgslen falder – det presser kurserne ned og renten op. Den negative spiral er hermed i gang og har følgende effekt på folk i forskellige situationer.

Boligkøbere

Står man overfor at skulle købe bolig for første gang eller udskifte den eksisterende, er det en klar ulempe at renten er steget, i hvert fald på den korte bane. Hvis boligen koster eks. 2 mio. vil det efter rentefradrag koste ca. kr. 1.000 mere om måneden at låne pengene. På den anden side vil det være positivt for boligpriserne, hvis rentestigningen kommer sammen med stigende inflation, da det vil påvirke boligpriserne positivt og være med til at holde realrenten (prisen for at låne efter skat og inflation) på et fortsat lavt niveau. Med andre ord, hvis inflationen stiger ca. 1 pct. ligesom renten, er du i bund og grund ikke dårligere stillet målt på realrenten, selv om det ville have været bedre at få fastlåst renten først og så renten og inflationen steg efterfølgende.

Lånekonvertitter

Mange danskere har været i gang med at omlægge deres lån, og med god grund, som nævnt i forrige artikel. Og her kan vi dele det op i to. Dem, der nåede at kurssikre inden rentestigningerne begyndte for alvor og os der ikke gjorde. For dem, der gjorde har de allerede lavet en god handel. Et lån på 1 mio., der blev omlagt til et 2 pct. lån for 14 dage siden kan i dag indfris til ca. 930.000, altså en gevinst på kr. 70.000. Det er nok for tidligt at begynde at reagere på det, men det er da rart at vide, at man kom med på toget og på hvad der ser ud til at være på første klasse. Nåede man at opsige sit 3 pct. lån, men ikke at sikre sig kursen på det nye lån, er det mindre sjovt. Vælger man at gå tilbage til 3 pct. lånet vil det have kostet ca. kr. 20.000 pr. lånte million, og det ville altså have været bedre ikke at gøre noget. Kom man fra et 3,5 pct. lån eller højere, eller havde man en kortere løbetid på lånet, vil det stadigvæk være en rentabel forretning at vælge et nyt fastforrentet lån på 2,5 eller 3 pct., der er altså ingen skade sket – omvendt får man ikke den gevinst man kunne have fået, hvis ikke kurserne var raslet ned. Er lånet opsagt ved udgangen af april, skal det nye lån først være endeligt på plads til udgangen af juni, og der er derfor mulighed for at afvente og se om renten skulle vende, men dermed også risiko for at renten når at stige endnu mere. For dem der skifter fra flekslån til fastrente er situationen selvfølgelig en anden, da forskellen på den variable og faste rente nu er blevet større. Men grundlæggende er den faste rente stadig lav i et historisk perspektiv.

Investorer

De fleste danskere er obligationsinvestorer især via deres pensionsopsparingerne og det er både pensionerne i pensionskassen, i banken og i ATP og derudover evt. investeringer man måtte have ud over pensionerne. De er typisk købt via investeringsforeninger eller i puljeordninger, og man er måske derfor ikke en gang klar over det. Som obligationsinvestor er rentestigninger lig med kurstab. Investorer med lange obligationer har ila. de sidste to uger tabt 6-8 pct. af værdien. Og det skal sammenholdes med, at renten derpå er ca. 2,5 pct., med andre ord vil de næste tre års rente alene dække det kurstab, der har været. Kursen vil dog med tiden gå tilbage til kurs 100 og er man tilfreds med en rente på 2,5 pct. er det da også bare at beholde obligationerne til udløb og se bort fra kurstabet. Og så kan man som investor glæde sig over at de penge, der spares op fremadrettet, vil blive placeret til en højere rente, ligesom de korte og variabelt forrentede obligationer også vil komme til at give en højere rente i takt med at renten stiger.

Hvornår stopper rentestigningen igen?

Det kunne være meget nyttigt at vide, hvor højt renten skal op i denne omgang, det korte svar er: når obligationsinvestorene igen begynder at købe lange obligationer i stedet for at sælge dem og dermed sætter en stopper for den spiral, der er startet. Personligt mener jeg, at renten kom fra et unaturligt lavt niveau og derfor på et tidspunkt skulle op. Men jeg mener også, at det er sket så hurtigt, at en del af det er en overreaktion, og at der kan komme en modreaktion den anden vej. Jeg har blandt andet set på den amerikanske rente, der historisk har ligget lidt højere end den europæiske. For et år siden lå en 30-årig amerikansk rente på boliglån på 4,3 pct. den var nede og bunde tidligere i år på omkring 3,6 pct. og er nu på 3,8 pct. Renten var altså 1,3 pct. højere i USA for et år siden og er nu ”kun” 0,8 pct højere. Den amerikanske rente er kun steget 0,2 pct. fra sin bund og den danske er nu steget 1 pct. fra bunden – det kunne indikere en overreaktion herhjemme omvendt kom vi fra et lavere niveau pga. kronepresset tidligere på året. Kigger vi på forskellen i den korte (variabel) og lange (faste) rente, som altså er den præmie investor får for at låse renten i 30 år, er forskellen nu 3 pct., historisk har den ligget mellem 1,5 og 3,5. Det vil sige at præmien er i den høje ende af spændet. Man kan dog ikke sige entydigt om det så er den korte rente der stadig er relativ lav eller om den lange rente er relativ høj. Og så har vi psykologien, hvor vi ofte på både aktie- og obligationsmarkederne ser en vis lemmingeffekt, der skaber spiraler, indtil panikken letter og det så retter sig. Udfordringen er, at det er umuligt at sige om panikken først letter når renten hedder eks. 4 pct. eller om den letter i næste uge. Jeg tror og håber på, at renten falder lidt tilbage igen, men ikke helt tilbage til de 2 pct., og at den så derfra vil stige igen i et mere roligt tempo. Men der er ingen garantier - renten er som det er bevist de seneste par uger – helt sin egen.

 

Ultimate Web