En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Din økonomi digitaliseres

Af Hans Peter Christensen, oktober 2015 (også bragt i Nordjyske Stiftstidende)

Flere og flere ting bliver digitaliseret og det går rigtigt stærkt i den finansielle sektor pt., hvor bankerne bruger mange resurser på området. Der er mange gode grunde til at bankerne satser på en mere digitaliseret hverdag og du har sikkert allerede haft glæde af nogle af tiltagene, men jeg er overbevist om, at vi ikke har set andet end toppen af isbjerget endnu – og det er ikke alle tingene, der ubetinget er til din fordel.

Hvorfor vil bankerne bruge penge på at udvikle nye løsninger?

Det er dyrt at udvikle og drifte IT systemer, især hvis det skal være nyt og specielt, men samtidig sikkert og brugervenligt. Så hvorfor er bankerne villige til at satse på IT-udvikling i en periode, hvor de stadig slikker sårene fra finanskrisen. Det korte svar er, at de er nødt til det. 

Der sker rigtigt meget på området, og det kan blive dyrt at sakke bagud, både i forhold til de andre banker, men også i forhold til nye aktører, der forsøger at bruge de digitale muligheder til at trænge ind på hvad der traditionelt har været bankernes område. Som IT- og produktudvikling direktør i Jyske bank, Peer Roer Pedersen, siger i et interview til Børsen: ”Det tog ti år for kunderne at tage Dankortet. Det tog måneder for Swipp og Mobile Pay”. 

Det kan give store besparelser for banken

En bank er en servicevirksomhed og som i de fleste servicevirksomheder, er den største omkostning personaleomkostninger. Så kan banken automatisere nogle processer – hvor kunderne selv udfører en del af ekspeditionsarbejdet, selv kan afklare hvilket lån de vil have, hvor meget de kan købe hus for eller hvordan deres investeringer bør placeres – så er der rigtig mange lønomkostninger at spare for bankerne. 

Det mest lavpraktiske eksempel er nok kasseekspeditioner. Kasseren skal have løn, ekspeditionsafdelinger ligger som regel centralt og kræver plads til ekspeditionskasserne så huslejen er høj, kontanterne skal håndteres, der er risiko for tyveri/røveri og der er ingen forrentning på de penge, der ligger kontant. Så kan man som bank ”overtale” sine kunder til at håndtere overførsler elektronisk i stedet, kan man lukke ekspeditionsafdelinger, sende kasseren på pension og undgå kontanthåndtering. Det forklarer en stor del af de filiallukninger, vi har set igennem de seneste mange år. I 1991 var der 2652 filialer i Danmark i 2014 var det nede på 1076, så det er en ret markant udvikling. 

Et andet eksempel er digital underskrift. Det sparer en masse papirarbejde og et ”underskriftsmøde” for banken. Det er også bekvemt for kunderne, at kunne underskrive hvor og hvornår det passer dem. Man kan diskutere om kunderne er mindre vidende om hvad de egentligt skriver under på, når det ikke er på et møde inkl. en gennemgang af dokumenterne, men min oplevelse er, at de kunder der faktisk vil vide, hvad det er de skriver under på, nok skal få dem læst derhjemme, inden de sætter den digitale signatur. Derudover er der jo også flere steder mulighed for at bestille et onlinemøde, hvis der skulle være spørgsmål.

Det er et forretningsområde

De fleste har nok opdaget kampen mellem Danske Banks ”Mobile Pay” og de andre bankers ”Swipp”. De kæmper om at være danskernes foretrukne løsning på overførsler af penge - både kunderne i mellem, men også som betalingsmiddel i butikker. Mobile Pay kom først og fik lynhurtigt godt fat, og siden har Swipp forsøgt at indhente Mobile Pay. 

Det er et forretningsområde, der kan generere indtjening, for når løsningen bruges i butikkerne, skal butikken betale et gebyr hver gang løsningen benyttes. Som en sidste krølle på halen, så har de danske banker for nogle år siden solgt Nets, som jo står bag bl.a. dankortet og betalingsservice. Nets var en god forretning, og nu kan bankerne altså flytte noget af den forretning tilbage til sig selv via de mobile løsninger.

Det kan skaffe kunder og forretninger

Udover at Danske bank har bygget en forretning op omkring Mobile Pay, er de også nået ud til en masse mennesker, der ikke nødvendigvis er kunde i Danske Bank, og det har altså en markedsføringsmæssig værdi. Kunderne bliver jo mindet om Danske bank, hver gang de bruger Mobile Pay. 

De digitale muligheder bruges også til at sikre, at kunderne går i banken, når de eksempelvis kigger på hus. For en del år siden, var det normalt at ejendomsmæglerne drøftede lån med de potentielle købere, og at mæglerne sendte boligkøberne ned i den bank som de samarbejde med / er ejet af.

Ejendomsmæglerne var altså en god fødekanal af kunder for bankerne. Det ses ikke så meget længere, og nu starter de fleste boligkøb på nettet. Det er sikkert derfor at bankerne nu vælger en digital tilgang til at sikre, at de får lov at yde lånene til kundernes boligkøb. 

De fire banker Sydbank, Nykredit, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank har sammen lanceret bolighed.dk. Her kan man kan se anslåede priser på sin egen og andres bolig, og man kan interagere med andre boligejere på forskellig vis. Et af formålene med sitet er, at sikre at banken har kontakt med kunderne allerede i starten af processen omkring nyt huskøb – og det kan måske endda tiltrække nye kunder, der kigger på bolig. Også her er Danske bank kommet med deres egen løsning ”Sunday”, som også er en boligportal. Her kan man indtaste nogle få oplysninger, og få en meget løs indikation af, hvilke boliger man ellers har mulighed for at købe. 

Bankerne er tvunget til at reagere ellers bliver de løbet over ende af andre

Paypal har mange hørt om. Det er en service, der gør det muligt at betale til hinanden via nettet og på tværs af landegrænser. Da Facebook også ville tilbyde pengeoverførsler, ja så headhuntede de da bare direktøren for Paypal og nu kan amerikanske brugere af Facebook overføre penge til hinanden den vej igennem – mon ikke det også kommer i Danmark inden for kort tid. 

Kan du ikke vente på det, har Google også en løsning, nemlig Google Wallet, som fungerer stort set ligesom Mobile Pay, bare mere internationalt og mindst lige så brugervenligt. En andet forholdsvist nyt fænomen, der også drives af den digitale udvikling er ”Peer-to-Peer” lån. Det er kort fortalt indlånere og udlånerne, der låner direkte til hinanden, altså uden om banken. De formidles via forskellige hjemmesider og firmaerne bag de respektive hjemmesider ordner så det praktiske og får en procentdel af beløbet for administrationen. Herhjemme er det indtil videre primært selskaber, der kan låne penge, og disse selskaber kreditvurderes af firmaerne bag hjemmesiderne, der på den måde skal forsøge at anskueliggøre risikoen på de enkelte lån, så renten kan sættes derefter. Men i USA er der en meget stor udbyder, der faciliterer lån fra private til private. Det hedder ”Lending Club” og blev børsnoteret ultimo 2014. 

I takt med, at låneefterspørgslen er vokset, er det dog mere og mere store investorer, der kommer med indlånet. De penge, der lånes ud via sådanne sider, er udlån som bankerne går glip af, og netop udlån til private, er noget af det som bankerne efterspørger for tiden. Det kan bedre lade sig gøre i et land som USA, fordi det er udbredt at almindelige private har en kreditvurdering som de selv kender og som kan dokumenteres over for långiver.

På investeringssiden ser vi også en digitalisering. Når der skal handles værdipapirer findes der online handelssteder med priser der ofte er langt under det halve af de traditionelle bankers priser. I forhold til, hvordan papirerne skal placeres, kan man få lidt hjælp på disse handelssider eller på de diverse forum.

Nordnet er kommet med funktionen ”Shareville”, hvor man kan følge andres porteføljer og lade sig inspirere og udveksle ideer og viden med hinanden. I England har vi set nogle online udbydere, der varetager hele investeringsprocessen, hvor der svares på nogle spørgsmål, og så sammensætter og styrer de din portefølje ud fra de oplysninger og ønsker man har angivet. Prisen for at varetage investeringerne er meget konkurrencedygtig i forhold til traditionel investeringsrådgivning i banken. Det kunne man godt forestille sig, også kom til Danmark, hvilket igen vil sætte den traditionelle investering via banken yderligere under pres. Nå ja, den førnævnte bolighed.dk, har for resten en uafhængig konkurrent i form af siden myhousebook.dk.

Ikke alle glæder sig

Finansverdenen står altså over for en stor forandring med udspring i de digitale muligheder. Meget af det vil komme dig til gode, men er du ikke tryg ved eller interesseret i den digitale verden, vil det nok primært blive oplevet som en ulempe, hvor filiallukninger og tilvænning til nye måder at gøre tingene på bliver et irritationsmoment. Vi ser heldigvis, at nogle af de mindre sparekasser mv., tager kampen op, og genåbner filialer, hvor andre har lukket. Så længe der også er penge i de mere traditionsbundne kunder, skal der nok være nogle til at ekspedere dem også. 

Så hold øje med udviklingen og hvor den kan blive en fordel for dig. Er du ikke tilfreds med måden din bank prioriterer balancen mellem at følge udviklingen og acceptere at nogle kunder stadig har ønsker om en mere traditionel tilgang – selvom det måske koster lidt mere at drive banken – så kan du se om der skulle være en anden bank, der passer bedre til dine ønsker. Det gælder uanset om du hører til dem, der synes det går for stærkt eller ikke stærkt nok.

 

Ultimate Web