En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Din økonomi er både tal og tanker

Uvildige.dk, august 2018

Mange danskere oplever at have flere penge mellem hænderne end tidligere, nok til at der kan sættes noget til side til en regnvejrsdag eller to. Men hvordan placerer du bedst muligt pengene, indtil du får brug for dem igen?

Du sidder selv med en stor del af svaret på dette spørgsmål. Noget af det vigtigste er nemlig, at forsøge at forudsige, hvornår du skal bruge pengene igen. Altså, hvad er dit mål med de penge, du sætter til side. Når du ved det, så kan du begynde at finde ud af, hvilken vej, du bør gå.


Sikkerhed, fleksibilitet, afkast – hvad betyder mest for dig?

Der er forskel på, hvornår vi har behov for at have pengene til rådighed. For nogle er behovet om kort tid og for andre om lang tid, måske først når pensionisttilværelsen står for døren, og for mange opstår behovet slet ikke som planlagt. Derfor er det vigtigt, at du gør dig tanker om, hvordan du indretter din økonomi, så den tjener dig og dit liv bedst. 

Har du overskydende penge i dit månedlige budget, er der flere veje at gå, alt efter hvilke mål og ønsker, du planlægger at arbejde dig henimod. Du kan eksempelvis vælge at sætte ekstra penge ind på din pension, du kan vælge at afdrage gæld, du kan lade pengene stå kontant eller du kan investere dem. 


Mulighederne er mange

At afdrage på gæld, hvis du har det, er på sin vis den mest sikre løsning, i hvert fald rent afkastmæssigt, fordi du er sikker på, at du får et afkast, der svarer til den rente og evt. bidragssats, som du ellers skulle have betalt. Til gengæld er det usikkert i den forstand, at du ikke nødvendigvis kan komme til pengene igen, den dag du skal bruge dem. Og kan du komme til dem, så kender du ikke på forhånd omfanget af omkostningerne herved. Vælger du gældsafvikling, kan der ligeledes være nogle skattefordele og muligheder for bedre afkast, som du så går glip af. 

Men hvad så med at investere pengene. Vælger du at købe aktier og obligationer, er det vigtigt, du tænker i tidshorisont, risikovillighed og i det hele taget har en investeringsstrategi. Investerer du for ”frie midler” (altså almindelig opsparing, der er beskattet), har du fleksibiliteten i forhold til at hjemtage penge, når behovet opstår. Dog lever du, afhængig af din strategi, også med en risiko undervejs og når pengene skal bruges. Investering med brugsværdi, som eksempelvis sommerhus eller et forældrekøb, kan også være en mulighed, men så bør det primære formål være netop brugsværdien og ikke optimalt afkast.



 

Det kan også være, du overvejer at øge din pensionsopsparing. Her bør du igen gøre dig de samme strategiske overvejelser, men samtidig også være opmærksom på skattefordele eller potentielle ulemper som modregning i efterløn eller folkepension. Og husk så også på, at du ved indskud på pensionsordning binder dine penge, ofte i meget lang tid.

Har du blot en forventning om at pengene skal sættes til side ”indtil videre”, og ønsker du samtidig at have pengene til rådighed i tilfælde af, at livet tager en uventet drejning og du pludselig står med et økonomisk behov, så kan du ganske enkelt lade dine penge stå kontant. Det giver dig en mere fleksibel løsning, der giver dig mulighed for at forfølge eventuelle drømme tidligere. Det kunne være bilen, du altid har drømt om eller en ferielejlighed i Spanien som 55-årig. I perioder med fald på værdipapirmarkederne, vil du slippe for ærgrelsen ved at tabe penge. Til gengæld skal du acceptere, at dine penge bliver mindre værd med tiden, da inflationen er højere end indlånsrenten, og din købekraft forringes derfor over tid.

Ja, der er fordele og ulemper forbundet med alle løsningerne, og det handler om, at du finder den, der, inden for realistiske rammer, plejer dine ønsker bedst muligt.


Der kan være flere veje til samme mål

Lad os tage et simpelt eksempel, der kan skitsere problemstillingen. To personer med hver ti år til pensionsalderen har et realkreditlån i huset med 20 år tilbage. Begge har de flere penge, end de bruger nu og her, og har altså muligheden for at spare op. Begge har de ligeledes et ønske om, at have flere penge til sig selv som pensionist. 

Den ene vælger, at bevare sit lån, som det er i dag, og sætter det månedlige overskud ind på sin pensionsopsparing. Den anden vælger, at lave sit 20-årige lån om til et 10-årigt lån, hvilket betyder, at ydelsen stiger hver måned. Altså spares der ekstra op til pension i det ene tilfælde, mens der afvikles hurtigere på gælden i det andet. 

Sidstnævnte er dermed gældfri som pensionist, men har en mindre pension, mens førstnævnte stadig har lån og derfor også en højere udgift de første 10 år af sin pensionisttilværelse. Til gengæld har førstnævnte en højere indkomst, da der er sparet mere op til pension. De har begge opnået deres mål, men hvilken metode er så mest fordelagtig?

Her begynder det at blive mere kompliceret. Det afhænger af skattefordele, evt. modregning i folkepension osv., og så afhænger det af, hvordan pengene på pensionen placeres og hvordan lånerenten udvikler sig. Vælger du lav risiko, får du måske et afkast, der er lavere end det, du betaler på din gæld. Står de til høj risiko, er der en mulighed for, at det bliver et mere fordelagtigt resultat, men også at det bliver et negativt afkast og således endnu værre. Dertil kommer bidragssatser og andre omkostninger forbundet med realkreditlånet, ligesom andre parametre kan spille ind undervejs.



Det er derfor ofte et kompliceret regnestykke og den ene løsning er rigtigt for nogle, mens den anden er rigtig for andre. Vi har at gøre med et positivt problem, placering af et økonomisk overskud. Men det kan altså også give hovedbrud, og det forstår jeg godt. Faktisk er det netop sådanne problemstillinger, vi ofte møder hos vores kunder, og vi ved derfor, at det kan være en svær beslutning at træffe. 


Betragt det som en investering i din fremtid

En måde at løse ”problemet” på, er ved at beregne forskellige scenarier for fremtiden. Scenarier, der viser vejen til den ønskede fremtid, men også supplerende alternative scenarier, så der forberedes på forskellige sandsynlige situationer. Denne øvelse har stor værdi, både i forhold til at få indrettet og planlagt økonomien hensigtsmæssigt og i forhold til at skabe ro og tryghed om fremtiden. For nogle viser det sig endda, at det allerede er muligt, at indfri ønsker, man troede lå langt ude i fremtiden.

Det er en proces, der sætter nogle vigtige tanker i gang. Du skal vide, hvad det er, du vil opnå, og herefter kan de rette beregninger laves og du kan planlægge din fremtid. Nogle kan med fordel indhente eksperthjælp til at lave beregninger og afklaringsproces i forhold til, hvad der er realistisk, målsætninger, tidshorisont, risikovillighed, faldgruber osv. Men det starter hos dig – dine tanker, mål og ønsker er grundlaget for at træffe den rigtige beslutning.

 

 

Ultimate Web