En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider

Efterløn – hvad skal du?!

Skrevet af Hans Peter Christensen, februar 2012

Regeringen har valgt at fastholde den tidligere regerings tilbagetrækningsreform/efterlønsreform, hvilket betyder nogle store ændringer i efterlønnen og samtidig muligheden for at få tilbagebetalt sit efterlønsbidrag skattefrit, hvis man vælger at træde ud af ordningen. 
 
Hvordan du bliver påvirket af dette afhænger af flere forskellige ting - de vigtigste er: Din alder/fødselsdato, dine planer om hvor længe du kan/vil blive på arbejdsmarkedet og hvor store dine egne pensioner er. Jeg vil i denne artikel gennemgå, hvordan de forskellige ting influerer på, hvordan din efterløn vil blive påvirket af reformen.
Alderens betydning
Din fødselsdato er afgørende for, hvilken betydning reformen får. Er du født før 1954 er reglerne uændret og reformen har altså ingen betydning. Du kan gå på efterløn som 60-årig, få efterløn i fem år og få folkepension som 65-årig. Vær dog opmærksom på, at du også i den gamle ordning kan modregnes i din efterløn, særligt, hvis du ikke overholder den såkaldte 2-års regel.
 
Er du født i 1954 eller 1955 vil din efterlønsalder og folkepensionsalder blive skubbet afhængig af fødselsdato (op til 2 år), men du er stadig på en 5-årig efterlønsperiode, og modregningsreglerne vil stadig være de gamle og dermed ”mildere” regler.
 
Er du født i perioden 1956 – 1.juli 1959 vil din efterlønsperiode blive reduceret løbende i perioden (fra fem til tre år) afhængig af fødselsdato, men alle i perioden har en folkepensionsalder på 67 år. Her er du nu underlagt de nye og skrappere modregningsregler.
 
For personer født 1. juli 1959 eller senere er efterlønsperioden fast tre år. Er du født i 1963 eller senere, kan folkepensionsalderen være højere end 67 år. Modregningsreglerne er naturligvis stadig de nye og skrappere regler.
 
Det er interessant at vide dette, da både ønske om pensionsalder og ikke mindst modregningsreglerne er afhængige af dit fødselstidspunkt. Det kan virke unødigt komplekst, men disse overgangsregler laves for, at der ikke skal være alt for store spring imellem betingelserne for personer født på den ene og anden side af en skilledato. Jeg vil dog sige, at det kan have meget stor betydning, om man er født før eller efter 1. januar 1956, da der er stor forskel i de nye og gamle modregningsregler.
Modregningsregler – din egen pensions betydning
I de gamle modregningsregler, som jo så stadig er gældende for personer født før 1956, er det muligt helt at undgå modregning, hvis man frivilligt, vælger kun at modtage efterløn i 3 år, og har 3.120 arbejdstimer fra man får efterlønsbeviset til, man går på efterløn. Vælger man at gå på efterløn, uden at overholde 2-års reglen, er udgangspunktet, at man modregnes med 3 pct. af værdien af ens pensioner, dog undtaget de første kr. 280.000. Livsvarige ydelser modregnes med 48 % af tilsagnet eller 50 % af det udbetalte, hvis det udbetales sammen med efterlønnen.
 
I de nye modregningsregler er der intet bundfradrag, der ses altså ikke bort fra noget beløb, og der modregnes nu med 4 pct. i stedet for 3 pct., modregningen af livsvarige udbetalinger hæves til 64 pct. af tilsagnet/det udbetalte beløb.
 
Et eksempel med en person født før 1956, der vælger at gå tidligst muligt på efterløn og med egne pensioner for i alt kr. 600.000 og en livsvarig pension på kr. 80.000 om året. Vedkommende vil få sin efterløn reduceret med kr. 48.000 om året. Personen ville kun få 91 pct. af maksimal dagpengesats, så efterløn i alt efter modregning = kr. 138.440 om året før skat. Personen kan få sin efterløn i 5 år, så det bliver i alt kr. 692.204 eller kr. 436.089 efter at have betalt 37 % i skat. Hvis den samme person er født umiddelbart efter 1. januar 1956, vil modregningen i stedet være kr. 62.400 og efterlønnen kun bliver udbetalt i 4,5 år. Så i alt kr. 558.180 før skat og kr. 351.653 efter skat. Det er en difference på kr. 84.436! Det kan altså blive meget dyrt at være født nogle få dage senere. Dette er dog nok den værste skillelinje, men de andre er bestemt heller ikke uden betydning.
 
Modregning skal du også være klar over, når du overvejer, om du skal indbetale på en pensionsordning, og du har planer om at gøre brug af din efterløn. Det gælder, hvis du er født før 1956 og ikke overholder 2-årsreglen eller du er født efter 1956. Du vælger at lave en ekstra indbetaling på din pension via arbejde eller i banken. Det vil betyde i mellem 12 og 15 pct. mindre udbetalt i efterløn (3 pct. i fem år eller 4 pct. i tre år) før skat eller mellem 7,5 og 11 pct. efter skat. Betaler du ikke topskat i dag vil dit fradrag være ca. 37 % ved indbetaling og sandsynligvis ligesådan ved udbetaling, men den kommer altså helt op på 44-48 pct., hvis du medregner din mistede efterløn. Det er som udgangspunkt en meget dårlig forretning at indbetale så!
Dine planer for pensionering
Det kan være meget svært at vurdere på forhånd, hvornår man egentligt ønsker at stoppe. Udvikling i helbred, arbejdsopgaver, familieforhold mv. kan være med til, at man ændrer holdning mange gange. Dog er man nødt til at have noget at sigte efter eller i hvert fald tage stilling til, om det er sandsynligt, at man kan få brug for / komme til at ønske, at man vil stoppe tidligere. Rent økonomisk er der ingen tvivl om, at det er mest hensigtsmæssigt at blive ved med at arbejde længst muligt. Det giver flere år at spare op i, og færre år, hvor der skal leves af din opsparing. Dog er alting heldigvis ikke bestemt af økonomi, og det er derfor også vigtigt at tænke det menneskelige aspekt ind i det også. Det nytter dog ikke noget at være blind for, hvordan det vil påvirke økonomien. Hvis ikke du ved, hvordan din økonomi kan forventes at være i tilfælde af, at du går på efterløn eller du fortsætter med at arbejde, mangler du en vigtig brik i det samlede grundlag for at træffe beslutningen.
 
Der er også et aspekt omkring seniorjobordningen, hvor man via efterlønsordningen er garanteret et job hos det offentlige eller dagpenge i de sidste fem år op til efterlønnen. På den måde risikerer man ikke, at dagpengeperioden udløber og man står uden job, og dermed ikke kan komme på efterløn heller.
 
Efterlønnen var bestemt kompleks nok inden reformen, og det er ikke blevet nemmere nu med to sæt regler, overgangsregler mv.

Ultimate Web