En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Endnu et rentefald – Hvad betyder det for dig?

Skrevet af Hans Peter Christensen, februar 2015

En 30-årig realkreditrente på 2 pct. og F1 lån hvor renten er negativ. Det er situationen lige nu efter at den europæiske centralbank, ECB offentliggjorde deres seneste tiltag for at understøtte den europæiske økonomi. Tiltaget kaldes for QE (Quantitative easing) på almindeligt dansk betyder det, at centralbanken øger pengemængden, populært sagt ”trykker” de flere penge.  Det er som udgangspunkt en god ting for os Europæere – I første omgang især os med boliglån.

Hvad er formålet?

Når en centralbank øger pengemængden har det flere effekter og formål afhængigt af, hvordan Centralbanken bruger den øgede pengemængden. Det primære er, at renten kommer endnu længere ned. Centralbanken kan styre den korte rente ved at sænke sin egne rentesatser over for de almindelige banker. Når de almindelige banker stort set ikke betaler eller får noget i rente hos centralbankerne eller måske endda selv skal betale for at have penge til at stå der, bliver det mere attraktivt for bankerne at låne penge ud til kunderne i stedet. Derudover vil den lavere rente (hvis den videresendes til bankens kunder) give lavere rentesatser på banklån og kreditter, og dermed reducere renteudgiften og måske øge efterspørgslen på lån. Men netop fordi bankerne selv har været presset oven på krisen og er blevet pålagt strengere krav sammenholdt med lav lånelyst hos forbrugerne, ja så har de lave renter fra centralbankerne ikke slået tilstrækkeligt igennem til, at det har kunnet løfte væksten i Euroområdet. Centralbanken kan ikke på samme måde styre de lange renter, altså eks. Den 30 årige realkreditrente, da den bestemmes af investorerne, der køber de obligationer, der ligger bag realkreditlånene. Investorerne vil typisk være pensionskasser, ATP, danske investeringsforeninger, udenlandske fonde og private investorer. Under normale omstændigheder vil centralbankerne ikke blande sig på det marked, men det er netop det, der er anderledes ved QE programmet. Centralbanken vil give sig selv en stor kassekredit, og vil bruge den til at købe lange og mellemlange obligationer op. Det kan både være virksomhedsobligationer og boligobligationer som de danske realkreditobligationer. Når der kommer en så stor køber vil det øge efterspørgslen og dermed få obligationskurserne til at stige, hvilket giver en lavere rente på de lån obligationerne vedrører. På den måde kan ECB gå fra ”kun” at kunne påvirke den korte rente til også at kunne påvirke den lange rente. Stadigvæk med håbet om, at det vil sætte mere gang i lånelysten, forbruget og økonomien.

Udover at det har en effekt på renten, så har det også en effekt på valutakursen. Når der kommer flere Euro i omløb øger det udbuddet og såfremt efterspørgslen ikke stiger vil det betyde en svækkelse (eller forhindre en styrkelse). Euroen er allerede svækket væsentligt over for den amerikanske dollar, det engelske pund og senest schweizerfrancen efter schweizerne opgav at holde francen nede. Det betyder, at det er blevet nemmere at være europæisk virksomhed, der eksporterer, da de kan sælge varerne til samme pris og tjene mere, eller tjene det samme og så være mere konkurrencedygtige på prisen og dermed sælge mere. Altså gavner det de europæiske virksomheder, der agerer globalt. Ligesådan er Euroen blev svækket i forhold til den kinesiske Yuan, og så bliver det altså dyrere at få produceret i Kina og indkøbe kinesiske varer. Igen en fordel for Europa, da flere vil producere og handle hjemme i Europa når besparelsen ved at gøre det i Kina bliver mindre eller helt forsvinder. Altså har Europa på mange områder glæde af en svag Euro over for de lande som vi sælger til og køber fra. Det er naturligvis en balancegang og konsekvenserne på den lange bane kan være mere negative. Ligesådan kan det ramme forskellige brancher på forskellig vis, der vil også være virksomheder, som køber ind i udlandet og sælger i Europa, og for dem vil det være negativt, at de nu skal betale mere i indkøb uden at få mere for varerne. De kan så enten sælge til samme pris med mindre profit, eller lade prisstigningen gå oveni prisen, og så sælge mindre.

Hvor meget kommer det til at betyde

Tiltaget har allerede påvirket renten herhjemme en del, ligesom det er blevet positivt modtaget på aktiemarkederne. Så her på den korte bane betyder det billigere lån, og mere håb om at den europæiske økonomi igen kommer op i gear. Hvis vi kigger over Atlanten, har vi set at USA har iværksat flere QE programmer siden krisen, og i efteråret 2014 afsluttede de deres tredje QE, endda lidt før end planlagt fordi de opnåede den ønskede effekt, nemlig en stigende økonomisk vækst og en lavere arbejdsløshed. Vi så et fald i dollaren i perioden 2012 -2014 altså imens de pumpede flere penge ud i systemet og opkøbte obligationer, præcis som forventet når pengemængden øges. Aktiemarkederne i USA er i perioden steget mere end i Europa og virksomhederne ser ud til at lave nogle pæne resultater. De gode takter har gjort at dollaren igen er blevet styrket. Hvis det går på samme måde i Europa, kan vi altså forhåbentligt se frem til, at der skabes flere jobs og at økonomien begynder at vokse igen.

De lave renter har også en positiv effekt på boligmarkedet. Når en køber af en bolig, skal afgøre hvor meget de vil/kan betale for boligen, spiller renten på lånet naturligvis ind. Hvis renten er meget lav, vil man kunne låne flere penge for samme månedlige ydelse, og dermed have råd til at betale mere for en bolig. Ligesådan vil ejendomsinvestorer acceptere et lavere afkast på deres ejendomme, fordi deres alternativrente er blevet lavere. Det er også med til at understøtte boligmarkedet. De lave renter har også en positiv effekt på aktiemarkedet. Det skyldes både, at virksomhederne kan låne billigere og dermed reducere deres omkostninger til finansiering, men det skyldes også at investorerne ikke kan få noget rente på deres obligationer, og derfor flytter flere penge over i aktiemarkederne, det øger efterspørgslen og presser kurserne op. Man kan diskutere om manglende afkast på sikre obligationer, er den rigtige begrundelse for at investere i noget mere risikofyldt, men det er jo op til den enkelte investor og en lang diskussion i sig selv.

Som nævnt er ECB’s QE program med til at svække Euroen, hvilket både betyder, at hvis du køber varer, der kommer udenfor for Europa, så vil du sikkert opleve en prisstigning. Et eksempen er brændstof til bilen. Olien er faldet meget i værdi, men fordi den som udgangspunk afregnes i USD, får du som billist ikke fuldt udbytte af den billige olie, da den målt i Danske kroner er faldet knapt så meget på grund af den stigende dollar. Netop den danske krone og fastkurspolitikken diskuteres også meget for tiden. Svækkelse af Euroen og udlandets syn på den danske økonomi, gør at en del investorer har flyttet penge til Danmark. Det har givet et pres på kronen, igen på grund af ændringen i efterspørgslen. Danmark har i ERM samarbejdet forpligtiget sig til, at holde sig inden for et spænd på +/- 2,25 pct. i forhold til Euroen, og har siden aftalen holdt sig endnu tættere på. Men der er altså ingen garanti for, at det kan lykkedes nationalbanken at blive ved med at forsvare kronen mod stigninger, så vi kan komme i sen situationen, hvor kronen bliver styrket i forhold til Euroen ud over de 2,25 pct., selvom det ikke lige ligger i kortene pt., en styrkelse af den danske krone vil kunne ramme vores eksport til landene i Eurosamarbejdet.

Alt i alt så kommer det iværksatte QE forhåbentligt til at give et tiltrængt puf i den rigtige retning for den europæiske økonomi. Lige nu betyder det lave rente som er godt for låntagere og for væksten, men skidt for opsparerene der må se langt efter en høj rente på deres opsparing og obligationer. På den lidt længere bane, skulle det gerne betyde lavere arbejdsløshed og større forbrug, hvilket vil være godt for statskasserne rundt omkring, der i øjeblikket kører med underskud de fleste steder. Hvor stor effekten bliver og hvornår den indtræffer for alvor er svært at spå om, men kigger vi mod USA og kan vi gentage noget lignende vil der nok gå 1-2 år, inden det rigtig kan mærkes. Men vi har sommetider set, at når først det begynder at tage ved, så kan det altså gå meget stærkt. Omvendt kan der ske andre ting som eksempelvis en voldsom eskalering af krisen i Ukraine, som kan risikere at overskygge selv de bedste tiltag fra nationalbankerne. 

Ultimate Web