En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Er krisen nu endelig ovre?

Skrevet af Hans Peter Christensen, juni 2013

Den franske præsident var i sidste uge på besøg i Japan, og i den forbindelse proklamerede han, at krisen i Eurozonen er ovre. Han har naturligvis en interesse i, at få genskabt tilliden til Eurozonen bl.a. fordi Frankrig og de andre Eurolande dermed kan få en billigere rente på deres statsgæld. Og han har da muligvis ret, krisen er måske ved at være ovre? På den anden side har flere, inklusiv mig selv, haft den tanke flere gange over de seneste par år, og så alligevel blevet skuffet, når nye problemer er dukket op, og har kvalt opsvinget. Jeg vil prøve at se på, hvad der indikerer, at krisen er ved at have nået enden og hvad der så kan gå galt denne gang.

Men lad os først se på, hvad der gik galt de sidste par gange, hvor krisen så ud til at lakke mod enden. I slutningen af 2010 gik det faktisk rimelig godt, man vidste, at der var problemer i Grækenland, men EU strikkede en redningspakke sammen og der blev taget godt i mod den. Det gik faktisk så godt, at centralbankerne talte om at hæve renten, og det sendte markedsrenten opad. F1 renten steg til ca. 2 pct. og skulle man have fast rente var de nu 5 pct. Billedet ændrede sig hurtigt ila. sommeren 2011, da problemerne i Grækenland viste sig, at være større end antaget, og at også Portugal, Italien og Spanien har gældsproblemer. Problemet blev døbt ”gældskrisen” i Sydeuropa. Så kørte økonomien på pumperne i et års tid. I starten af 2012 begynder der at komme gode nøgletal fra USA og indkøbscheferne i virksomhederne og der kom igen lidt forår i økonomien. Denne gang forblev renterne lave, da gældskrisen stadig huserede, og selvom aktierne fik sig ”en forskrækkelse” af gældskrisen, stiger de nu igen og til et højere niveau end før. Igennem perioden har centralbankerne fastholdt deres stimulering af økonomien og renterne er rekordlave. Dog er der stadig problemer med gæld, budgetunderskud og rekordhøj arbejdsløshed i Sydeuropa. Der stilles også skrappere krav til bankernes polstring samtidig med, at de stadig taber penge på dårlige lån og boligpriserne er stadig for nedadgående. En kombination af disse faktorer dræber det økonomiske forår i 2012.

Nu står vi her i sommeren 2013, og verdensøkonomien står igen på en knivsæg. På den ene side kommer der jævnligt gode nøgletal og tegn på forbedringer i økonomien og på den anden side er markedet stadig nervøst og der er stadig udfordringer omkring flere landes gældssætning og interne skænderier om, hvorvidt de sunde økonomier i Eurozonen stadig skal hjælpe de svage. Et andet problem er hvordan verden vil reagerer når vi engang skal væk fra de meget lave renteniveauer vi har vænnet os til. Det er faktisk et af de store problemer lige nu, og en af grundene til at vi de sidste par uger har oplevet store fald i kursen på både aktier og obligationer. Hvad sker der når centralbankerne holder op med at holde renten så lav? Det er altså et paradoks, hvor vi på den ene side har en tro på, at krisen faktisk er ved at være slut. Virksomhederne har trimmet deres forretninger og laver overskud, aktiekurserne verden over er tilbage på niveauerne inden krisen, boligpriserne er så småt begyndt at stige igen, og bankerne er generelt set begyndt at tjene flere penge, end de taber på de dårlige lån, og er begyndt at løsne lidt for udlånspolitikken igen - hvilket er et vigtigt grundlag for at få gang i væksten igen. Men på den anden side er vi bange for om der kommer nye uventede bump på vejen, og altså også hvad der vil ske, når det går så godt, at verdensøkonomien igen skal stå på egne ben og renten normaliseres.

Stigende renter kan være kriseforlænger

En stigende rente er et problem på mange områder. Den betyder, at både private og virksomheder skal til at betale noget mere i rente af deres variabelt forrentede gæld. Der er mange landmænd, ejendomsspekulanter og almindelige virksomheder, som er blevet delvist reddet af, at renten er så lav som den er. De sparede renter har været med til, at virksomheden kan løbe rundt eller begrænset tabet igennem krisen. Også alle de private boligejere, der har et flexlån har løbende set deres låneydelse falde betragteligt og dem med fastforrentet lån, har kunnet konvertere til en lavere rente, begge dele har givet luft i økonomien. Eksempelvis vil besparelsen ved den lavere rente for nogle helt eller delvist kunne dække indkomstnedgangen, hvis den ene part bliver arbejdsløshed. Den lave rente har også været med til at understøtte boligmarkedet. Når en potentiel boligkøber skal overveje om en bolig er et fornuftigt køb og når en udlåner skal vurdere om de vil låne penge ud til køb af boligen, ser de i begge tilfælde på, hvad det koster om måneden at bo i boligen. Og når renten er lav, er den månedlige omkostning lavere og dermed kan man købe/låne et højere beløb. Den faldende rente har ikke været nok til at få boligpriserne op, men det har helt sikkert været med til at mindske faldet. Og derfor må vi også forvente det modsatte, når renten stiger. Stigende renter giver også faldende obligationskurser, det vil sige at investorerne, som har en beholdning af obligationer med fast rente, vil se at værdien af deres investering falde i takt med, at renten stiger. De kan naturligvis sælge obligationerne, og købe nogle andre med en højere rente, men der kan nemt gå mange år inden, den højere rente har tjent kursfaldet ind igen.

Det er altså ikke uden grund, at verdensøkonomien ikke bryder sig om, at renterne stiger. Men der skal vi jo huske, at lige som en lav rente ikke var tilstrækkeligt til at afbøde krisen, så vil en stigende rente (og vel og mærke en stigning tilbage til et mere normalt niveau), heller ikke være nok til at kvæle opsvinget, hvis de bagvedliggende ”kræfter” er stærke nok. Faldende arbejdsløshed, stigende forbrugertillid, historisk høj opsparing hos den private forbruger og stigende boligpriser er alt sammen stærke kræfter, som vil være med til, at væksten kan få fodfæste selvom renten skulle stige. Og på akkurat samme måde som vi så en negativ spiral op til og under krisen, kan der komme en positiv spiral den anden vej.

Set fra helikopteren

Vi mennesker er flokdyr og vi styres i høj grad af frygt og grådighed. I årene op til krisen var det grådigheden, der havde overtaget, og vi blev blinde for, at der faktisk kunne blive trænge tider. I de sidste 5-6 år, har frygten spillet en stor rolle – måske endda for stor. Ligesom grådigheden blev en selvforstærkende effekt, er frygten nu blevet det. Jeg møder ofte personer, der nemt havde råd til at købe en større bolig, en ny bil eller skifte køkkenet, men ikke gør det – for hvad nu hvis krisen skulle fortsætte i det uendelige, og man fik brug for pengene. Faktuelt kan vi se i statistikkerne, at danskerne aldrig har haft så mange kontanter stående på bankbøgerne rundt omkring (selvom de ikke får ret meget i rente), og det har sjældent været billigere at købe en bolig. Virksomhederne er generelt sunde og selv bankerne ser ud til at have fået styr på tabene. Dem, der har investeret fornuftigt igennem krisen, har tjent tabet fra krisen hjem. Alligevel skal der ikke ret meget til at ryste os, frygten sidder stadig i kroppen. Men husk at verdensøkonomien har oplevet og overlevet kriser værre end dette og hver gang kommet stærkere ud af det. Vi har et stigende befolkningstal og en generel øget levestandard verden over – selvfølgelig skal væksten i verden nok komme igen! Ja, der kan komme bump på vejen, og ikke alle vil opleve opsvinget på samme vis. Men prøv nu at slippe frygten og tænk lidt anderledes på det. Spørg dig selv, er din økonomi bedre i dag, end den var for 5 år siden? Mange vil kunne sige ja på grund af skattereformer, den lave rente, gæld der er afviklet og et forbrug, der har været reduceret. Og hvis den har kunnet forbedres igennem 5 år med krise, hvad er så sandsynligheden for at den er (endnu) bedre om yderligere 5 år?

Ultimate Web