En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Få mest ud af din økonomi – Nedsparingsfasen

Skrevet af Hans Peter Christensen, november 2012

Hvor mange penge skal der stå tilbage på bogen når du skal herfra? Det er i bund og grund det, det handler om i denne fase. At lave et regnestykke, der gør at du nemmere kan finde den rigtige balance i mellem, at du på den ene side ikke løber tør for penge for tidligt og på den anden side ikke går og sparer op for så at have en formue stående den dag, hvor det alligevel er for sent at bruge dem.

Vi er med andre ord kommet til afslutningen af trilogien ”Få mest ud af din økonomi”, denne gang skal det handle om nedsparingsfasen.  Som vi var omkring i forrige artikel, kan opsparing være mange forskellige ting. Det kan være pensionsopsparinger, almindelige opsparing i frie midler, friværdi i huset eller et holdingselskab, hvor der står nogle penge.

De typiske problemstillinger i denne fase er, hvilken rækkefølge opsparing bedst bruges. Der skal tages hensyn til skatteplanlægning, hvordan ens egen opsparing påvirker modregning i de offentlige ydelser, hvordan man bedst sikrer sig, at pengene stadig er der, når de skal bruges (eks. reduktion af risiko på investeringer), planlægning af generationsskifte og hvis formuen klart overstiger behovet er arveplanlægning også et væsentligt emne.

Igen, Igen handler det om, at prøve at se fremad. En del er givet på forhånd, de offentlige ydelser, ATP, tjenestemandspension eller anden pension, hvor der kun er begrænset mulighed for selv at bestemme, hvordan pengene skal udbetales. Ligesådan vil en stor del af udgifterne være faste. Budgettet skal sandsynligvis rettes til, da der kan være udgifter der forsvinder, når man ikke længere er på arbejdsmarkedet eksempelvis omkostninger til fagforening, A-kasse mv., ligesom husstanden måske går fra to til en bil, da der ikke længere er samme behov for at køre på arbejde. Omvendt, kan der også være udgifter, der stiger – det kan være kontingenter til flere fritidsaktiviteter, flere rejser til udlandet eller hyppigere ture til familien i den anden ende af landet osv. En del af udgifterne vil være over budgettet, mens resten vil kunne ses som højere forbrug, altså en del af rådighedsbeløbet.

Når du kender de forholdsvis faste elementer i økonomien, er det tid til at forsøge at danne sig et overblik over variablerne, og hvordan de kan påvirke det samlede billede. En af de største variabler er, hvor gammel du og din partner regner med at blive? Det er jo svært at regne ud, hvor meget der er tilbage til sidst, hvis ikke man ved hvornår ”sidst” er? Så der må lægges en forudsætning ind, altså hvad skal der kalkuleres med, de fleste har trods alt en ide om, hvorvidt de regner med at blive 70 år eller 90 år – baseret på det nuværende helbred, familiens historik mv. Og er du i tvivl kan du regne med et tal i den høje ende, og så korrigere undervejs. En anden variabel er forbruget undervejs. Nogle vil vitterligt rejse meget og langt, men vi oplever også mange, der inden pensionsalderen, havde store planer om jordomrejser. Men nu hvor både tiden og økonomien er til det, er det alligevel hyggeligere, at være hjemme med børnebørnene og slappe af i sommerhuset. En yderligere vigtig variabel er størrelsen på formuen. Når vi laver beregninger for vores kunder, er vi altid meget konservative i forudsætningerne, da ingen ved hvordan afkastet på aktier og obligationer vil være fremadrettet eller hvor meget huset er værd om ti år, når man vil til at gøre brug af friværdien. Og der er ingen tvivl om, at der er danskere, der har måttet revurdere deres pensionisttilværelse under finanskrisen, især hvis de ikke har været opmærksomme på, at reducere deres risiko i årene op til pensionisttilværelsen.

Brug opsparingen på den rigtige måde

Pensionsopsparinger udgør ofte en væsentlig del af den samlede opsparing. Der findes overordnet tre typer pensionsopsparinger, livrente, ratepension og kapitalpension. Og så kommer der en mere til efter nytår, nemlig aldersopsparing. Livrente og ratepensioner er pensioner, der begge kommer som en løbende udbetaling, og dermed betragtes som en indkomst. Det gælder både skattemæssigt og modregningsmæssigt i forhold til de offentlige ydelser især folkepensionstillægget. Vores skattesystem herhjemme er ”progressivt” hvilket betyder, at du betaler en højere procentdel af din indkomst i skat, jo højere indkomsten er. Med andre ord, kan det rent skattemæssigt bedre betale sig at have en indkomst på kr. 350.000 i 20 år, end kr. 500.000 i de første 10 år og kr. 200.000 i de næste 10 år.  En del af modregningen i de offentlige ydelser, er også baseret på indkomst, så altså igen et incitament til at fordele denne over flere år. Kapitalpensioner og den nye aldersopsparing er sumudbetalinger, og tæller derfor ikke med den skattemæssige indkomst. Ligesom man kan supplere indkomsten med brug af opsparing og friværdi. Det lyder simpelt, men alligevel vil mange umiddelbart vælge, at tage de største udbetalinger i starten, så de er sikker på at få pengene, og så de ikke oplever et så stort fald i den løbende indkomst. De vil hellere gemme opsparing og friværdi til ”senere”, nu har de jo brugt så lang tid på at spare dem op og afbetale boliglånet, så kan det være en svær beslutning at se det gå den anden vej. Det ændrer dog ikke på, at det rent økonomisk, oftest er bedst at strække sin løbende pensionsudbetalinger over en årrække, og så supplere op med almindelig opsparing, kapitalpension, friværdi eller lignende ved siden af.

Friværdien i boligen er en svær størrelse, og der er omkostninger ved at begynde at bruge af den. Hvis der optages realkreditlån, skal der betales en ydelse på lånet, som mange ikke vil bryde sig om. En friværdikonto kan være mere tålelig, da man blot kan lade rente blive trukket på kontoen – til gengæld er renteniveauet højere og der er som udgangspunkt ikke mulighed for en fast rente. Men hvad er alternativet? Et ubelånt hus, der måske er flere millioner værd? Hvornår skal det så sælges? Når du ikke kan holde haven længere? Eller hvis du bliver alene og der så er for meget plads? Er det der, at du har brug for pengene, eller ville det være bedre, at de gjorde noget gavn her og nu, mens helbredet stadig er godt? Selvfølgelig kan huset falde i værdi, men ved en forsigtig belåning på eks. 50 pct. af husets værdi, er der stadig en god sikkerhedsmargin og penge i hånden, den dag huset skal sælges.

Kom i gang med puslespillet!                          

Det er den store lommeregner, der skal i brug for at udregne ”livets store rengestykke”, og der er variabler som ingen af os kan forudse. Det betyder dog ikke, at du skal give op på forhånd! Jo flere brikker af puslespillet, du får lagt på plads, jo større er sandsynligheden for at du finder den rigtige balance i mellem, at sætte tæring efter næring og leve det liv, som du måske har sparet op til i mange år. Især i en tid som denne, hvor vi stadig er i en lavkonjunktur, kan det være svært at overbevise sig selv om, at der faktisk er luft til at gøre, hvad man ønsker – men lad det komme an på prøve! Vi oplever mange, der bliver positivt overrasket, når puslespillet er lagt.

 

 

 

Ultimate Web