En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Få mest ud af din økonomi – etableringsfasen

Skrevet af Hans Peter Christensen, oktober 2012

Det er forskellige ting, der er vigtige igennem livet, og det stiller forskellige krav til din økonomi. Jeg vil over de næste par artikler komme med gode råd til de forskellige faser af vores ”økonomiske liv” og dermed også de typiske udfordringer vores økonomi støder på i de faser. Denne artikel handler om etableringsfasen. Etableringsfasen, er en betegnelse for det tidspunkt i vores liv, hvor vi stifter familie, køber egen bolig, egen bil og er i starten af vores karriereforløb. Kendetegnet for denne periode af vores liv er, at vi har et stort lånebehov da det naturligvis kræver nogle penge at købe ejendom, men også udgifter til børneudstyr, stationcar osv. kræver kapital. Ofte er der ikke en helt masse luft i det daglige budget, da lønningerne måske ikke er så høje som forholdsvis ny på jobmarkedet, og samtidig er udgifterne til lån, børnepasning mv. med til at presse budgettet.

I denne fase handler det altså om, både at få den daglige økonomi til at fungere og samtidig planlægge fremad. Det er vigtigt at prøve at forudse og estimere, hvor meget man kan tillade sig at bruge på alle de ønsker og krav man som en børnefamilie har. Hvor stort et hus kan vi købe? Har vi råd til at bygge et ekstra børneværelse til? Kan vi skifte bilen ud? Kan vi tage sydpå til sommer? osv. På den ene side er det jo mest fornuftigt ikke at påtage sig unødvendige udgifter. Altså er den nye bil virkelig så vigtig? Og børnene tager da ikke skade af, at bo på samme værelse, ligesom ferier sydpå ikke er menneskeret! Men på den anden side, så er det jo også ærgerligt, at gå og spinke og spare og ”snyde” sig selv og sin familie for de glæder og komfort det kunne give at have et større hus, større bil eller den gode ferieoplevelse med familien, hvis der i virkeligheden er råd til det!

Så hvordan gør du?

Det første du bør gøre, er at udarbejde et detaljeret budget for alle de faste udgifter I som husstand har.  Er du vant til at arbejde med regneark, kan du selv lave budgettet fra bunden og ellers har de fleste netbanker en indbygget budgetfunktion. Der findes også onlineløsninger herpå – vi bruger selv formueportalen.dk, hvor budgettet er en dynamisk del af resten af økonomien. Et klassisk budget tager eks. ikke højde for, at hvis du har meldt dig ud af efterlønsordningen, sparer du umiddelbart kr. 460 om måneden, men da du samtidig mister et tilsvarende skattefradrag, vil din reelle besparelse kun være ca. kr. 310 om måneden, du skal altså huske at ændre lønindkomsten også, ellers får du et forkert billede af den samlede ændring. Det samme gælder øvrige udgifter med skattemæssig betydning som eks. ændringer i lån/rente, betalt børnebidrag mv. Uanset hvilket værktøj du bruger, er det en god ide at gennemgå jeres betalingsservice minimum et år tilbage, og også selve posteringsoversigten på den konto, hvor du betaler regningerne fra. På den måde sikrer du, at du husker alle budgetposter, og kender de faktiske tal. Hvis du allerede nu kender nyere tal, eks. at ejendomsskatten eller forsikringerne stiger, er det naturligvis en fordel at indføre de kommende tal. På samme måde listes alle indtægter op dvs. løn, børnefamilieydelse og evt. anden indtægt I måtte have. Husk at kontrollere at forskudsopgørelsen er korrekt, så du ikke regner med en forkert indkomst.

Når alle udgifter og indtægter kendes, kan du udregne jeres rådighedsbeløb, hvilket er et udtryk for hvad der er tilbage efter de faste udgifter er betalt. Rådighedsbeløbet bruges til mad, tøj, gaver, uforudsete udgifter, rejser mv. Der findes forskellige tommelfingerregler for, hvad en familie bør have – ca. kr. 15.000 for to voksne og to børn, er meget normalt, men det individuelt fra familie til familie, hvad man har af krav til levestandarden, og hvad man er vant til at bruge.

Når du kender den daglige økonomi, er det tid til at se fremad, kender du allerede nu ændringer i økonomien eks. jobskifte, en periode med orlov, billigere børnepasning, lån der er tilbagebetalt eller lignende, kan du lave et budget hvor disse ændringer er kalkuleret med. Igen vil et dynamisk budgetværktøj som formueportalen, kunne hjælpe med at administrere dette. Husk, at det er en god ide at lægge en buffer ind, både i den nuværende og fremtidige økonomi, så I ikke er så følsomme for en stigning i madpriser, benzinpriser, renteudgifter mv., ligesom pludselige udgifter ikke så nemt vælter budgettet. Husk også at indkalkulere opsparing til runde fødselsdage, bryllup, konfirmation eller andre større begivenheder som I gerne vil bruge et ekstraordinært beløb på.

Nu er du kommet dertil, hvor der forhåbentligt er overblik over jeres økonomiske råderum, både nu og fremadrettet. Hvis tingene netop balancerer, er der ingen grund til at bruge tid og kræfter på at tænke en tilbygning eller ny bil ind i budgettet, indtil der sker væsentlige forbedringer. Og modsat, hvis du kan se, at der faktisk er nogle tusinde kroner til overs hver måned. Så kan du begynde at regne på, hvor meget tilbygning, bil, rejse eller andet beløbet rækker til - nogle tusinde kroner om måneden vil ikke være urealistisk at finansiere en tilbygning med. Det vil naturligvis tage mange år at tilbagebetale lånet, men omvendt er det jo også en investering som familien vil have gavn af i mange år. Er der tale om, at I overvejer at flytte eller udskifte bilen, er metoden den samme, men her skal de udgifter, der vedrører den nuværende bolig eller bil, selvfølgelig fjernes fra budgettet og udgifterne ved det alternative valg indsættes, herefter vurderes rådighedsbeløbet igen.  Husk dog, at der kan være udgifter som ikke står i budgettet som ejendomsværdiskatten, ligesom der alt andet lige vil være en større risiko for uforudsete udgifter på et hus end i en lejlighed, og værditabet på en dyrere bil alt er større end på en ældre bil, så beslutninger skal ikke kun træffes ud fra et simpelt budget, men det er nu et godt værktøj og det rigtige sted at starte.

Opsamling

Er du i etableringsfasen, er der stor sandsynlighed for, at det er den økonomisk hårdeste fase af dit liv. Det kræver overblik over den daglige økonomi. Med god planlægning sikrer du, at du finder den bedste balance i mellem på den ene side at spænde buen for hårdt og på den anden side at familien går glip af nogle ønsker som, der faktisk er råd til. Tingene bliver for mange nemmere, når de kommer i næste fase, som er opsparingsfasen. Den går jeg mere i dybden med i næste artikel.

 

Ultimate Web