En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Forår – også i økonomien

Af Hans Peter Christensen, april 2017

Fuglefløjt, sommertid og tocifrede plusgrader – jo den er god nok, foråret er for alvor kommet. Meget tyder på, at det økonomiske forår, som har været på vej flere gange siden finanskrisen, nu for alvor også er slået igennem. 

Der er ingen eksakt metode til at måle temperaturen på økonomien, men kigger vi på nogle af de store indikatorer, som udviklingen i arbejdsløshed, produktion samt forbrugernes og virksomhedernes forventninger til fremtiden, så er der meget at glæde sig over. 


Færre arbejdsløse

Arbejdsløsheden er på vej ned i det meste af verdenen. Den er dog stadig relativ høj i eks. Sydeuropa, og Sydamerika, men retningen er rigtig alle de steder. Det har store positive konsekvenser for samfundsøkonomien hver gang en borger går fra at modtage offentlig ydelse til i stedet at betale skat til statskassen, ligesom det naturligvis også (for langt de fleste) har en positiv effekt på den enkeltes privatøkonomi at komme i arbejde. 

Det giver mulighed for øget forbrug, hvilket giver behov for øget produktion, som sænker arbejdsløsheden yderligere, og en positiv spiral bliver således sat i gang. 
Et kig på udviklingen i arbejdsløsheden viser en interessant udviklingen og måske også en lille aha oplevelse i forhold til, hvor præget vi egentligt er blevet af den oplevelse af økonomisk krise, som vi har bevæget os i så lang tid. 

 

"Langt de fleste af de større økonomier er altså nede på samme eller lavere niveauer for arbejdsløshed nu end før krisen ramte ...

 

I USA er arbejdsløshedsprocenten nede på 4,5 pct. for blot et år siden var den 4,9 pct., så det er en klar forbedring. Midt under krisen i 2010 var arbejdsløshedsprocenten oppe på næsten 10 pct., så den er altså halveret siden. 

Hvad der også er interessant er, hvad den var i starten af 2007, altså før der blev talt om finansiel krise og hvor vi red på en lang økonomisk optur. På daværende tidspunkt var arbejdsløsprocenten 4,5 pct., altså den samme som i dag! 

Ser vi på Euroområdet er arbejdsløsheden noget højere, nemlig pt. 9,6 pct., men for bare et år siden var den helt oppe på 10,3 pct. Igennem de værste kriseår har den ligget stabilt omkring 10 pct., mens den før krisen kun var 7,4 pct. Så i modsætning til USA er EU-landene ikke kommet ned på samme niveau som før krisen. 

Men tallene dækker over meget store forskelle i de enkelte lande. Eksempelvis var arbejdsløsheden i Tyskland helt oppe på 9,2 pct. før krisen og er i dag kun på 5,9 pct., mens Spanien er gået fra 8,6 pct. før krisen til nu 18,2 pct. – men igen er der tale om et fald fra sidste års 20,5 pct. 
 


Kigger vi mod øst, så havde Japan en arbejdsløshedsprocent på 4,6 pct. før krisen, men er nu nede på 3 pct., og både Indien og Kina er gået fra en arbejdsløshedsprocent på ca. 10 pct. før krisen til ca. 5 pct. nu. Storbritannien er gået fra 5,5 pct. før krisen til 4,7 pct. nu, og var oppe og runde 8 pct. undervejs i krisen.

Langt de fleste af de større økonomier er altså nede på samme eller lavere niveauer for arbejdsløshed nu end før krisen ramte og har reduceret den kraftigt fra de høje niveauer under krisen. At arbejdsløsheden er den samme er dog ikke nødvendigvis det samme som, at antal beskæftigede er det samme, da befolkningssammensætningen kan være anderledes, eks. i form af flere pensionister. Og den fortæller heller ikke noget om, hvorvidt det er ansættelse i den offentlige eller private sektor. 

Men alt andet lige er det meget positivt, at arbejdsløshedsprocenten er faldende og måske endda lidt bekymrende, at vi i flere lande nærmer os en så lav arbejdsløshedsprocent, at der nemt kan blive tale om flaskehalse og det dermed kan betyde en begrænsning på væksten. Vi må nok også konstatere, at der i praksis ikke er så stor bevægelighed i arbejdsmarkedet i EU, når der er så store nationale forskelle på arbejdsløshedsprocenterne. 


Stigende inflation

Vi kommer fra en periode med meget lav inflation, altså nærmest ingen prisstigninger på varer og lønninger. Som nævnt kommer vi fra nogle relativt høje niveauer for arbejdsløsheden, og det er svært at forhandle lønstigninger, når der samtidig bliver fyret på arbejdspladserne. 

Under krisen faldt forbruget og den lavere efterspørgsel på råvarer, transport mv. fik priserne til at falde. Så både lønninger og varer var altså for nedadgående og i perioder har der været tale om deflation i stedet for inflation. 

Der er en (begrundet) frygt for deflation, for hvis priser forventes at falde, vil flere udskyde deres køb. Hvorfor betale kr. 100,- for noget i dag, som forventes at koste kr. 99,- til næste år? Det vil igen dæmpe forbruget og så starter en negativ spiral. Så de forbrugere, der stadig var i job, måtte altså se deres lønninger være fastlåste eller meget begrænsede stigninger. Ligesom producenterne ikke skulle have forhåbninger om at kunne hæve priserne fremadrettet. 

Dette er også ved at vende nu. Vi ser både stigende forbrugerpriser og stigende lønninger. De stigende priser kan være med til at fremskynde et køb og de stigende lønninger kan både giver forbrugerne tryghed om fremtiden og økonomisk råderum til at forbruge mere eller investere i større ting som ny bil, større bolig eller lignende. Så igen en udvikling der tegner positivt for fremtiden.


Stigende formuer

Både herhjemme og i udlandet bliver mange borgere mere og mere velhavende. Vi ser at forbrugerne har været mere fornuftige og i højere grad sparer op til nye ting, fremfor at låne til dem. Der har aldrig stået så mange indlånskroner på danskernes bankkonti som nu. 

Dem som har investeret i fast ejendom, aktier eller obligationer har generelt haft nogle rigtig gode år, hvor deres værdier er steget meget. Selvfølgelig med undtagelser, da ikke alle aktier eller ejendomme er steget i værdi, men som en helhed er både de danske og globale aktier noget højere end før krisen og ejendomspriserne er mange steder tilbage på samme niveau eller over, hvad de var før krisen, samtidig med at mange boligejere har afviklet på gæld og nu har en lavere rente på deres gæld. 

Stigningerne påvirker også pensionsopsparingerne positivt, så dem, der står til at få udbetalt pensioner i de kommende år, vil som udgangspunkt få udbetalt noget mere, end hvad de kunne have forventet for nogle år siden. Når formuerne stiger, så stiger handlefriheden og modet til at foretage større investeringer også og igen kommer der en positiv spiral. 


Bankerne er blevet mere modige

Bankernes lånevillighed har stor betydning for både private og virksomheders mulighed for at bruge penge. I perioder, hvor bankerne strammer kravene til låntagerne, hvilket typisk sker efter en periode, hvor banken har tabt penge på udlånet. Det kan være banken selv, der ønsker at være mere forsigtigt eller det kan være lovgivning, der regulerer området. 

Vi ser nu, at flere banker er begyndt at tilbageføre nogle af de penge, som de under krisen måtte reservere til fremtidige tab. Hvis eks. en boligejer har ondt i økonomien og banken vurderer at huset er overbelånt, så må de reservere på den del af lånet, der overstiger en realistisk salgspris på boligen. Men hvis boligen så stiger, vil det forventede tab blive mindre, og banken kan tilbageføre den reservation de foretog tidligere.
 


 

Med andre ord, betyder de øvrige forbedringer i økonomien, at bankerne nu står til at tabe lidt mindre, end de først havde frygtet og samtidig er de ved at have polstret sig til de nye krav. De tjener igen godt med penge bl.a. pga. bidragsstigninger og øget indtjening på formuepleje. Samtidig ophober kundernes indlån sig hos banken, som ikke kan komme af med pengene igen uden selv at skulle betale en negativ rente i nationalbanken eller på obligationsmarkederne. Så bankerne er meget ivrige for at låne penge ud til kunderne pt., og det sætter også mere gang i økonomien.


Hvad betyder det?

Alt i alt, er der altså mange tegn på, at økonomien er i ganske god gænge og på vej frem. Dermed ikke sagt, at der ikke kan opstå politiske kriser, krig, naturkatastrofer eller andre større begivenheder, der kan ryste verdensøkonomien, men den ser ud til at være rimelig modstandsdygtig heroverfor. 

Normalt vil de gode tider betyde stigende aktiekurser, stigende boligpriser (pga. inflationen) og stigende renter. Et kig på prissætningen af aktiemarkedet viser, at der allerede er indregnet en vis økonomisk fremgang i de nuværende aktiekurser og som nævnt har vi allerede set store stigninger på både aktier og boliger. 

De stigende renter er begyndt i USA og en lille smule i Europa, men der kan nemt komme væsentlig større rentestigninger. Disse rentestigninger kan tage toppen af boligpriserne og aktiemarkederne, da det jo bliver dyrere at finansiere sig, både for private og virksomheder. Så min vurdering er, at aktie- og boligmarkedet allerede har set, at vi har gang i et økonomisk opsving og nu opdager forbrugerne det også snart. 

Så vi kan stadig se stigende aktiekurser og boligpriser, men ikke i samme grad som vi har oplevet de sidste 5-8 år, eller som vi normalt gør i en opsvingsperiode. Og skulle det ske, at de stiger meget kraftigt, så ville jeg begynde at bekymre mig for, om vi skulle være på vej til den næste boble…
 

Ultimate Web