En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Et europæisk opsving på vej på trods af den græske tragedie og den kinesiske rutsjetur?

Skrevet af Hans Peter Christensen, juli 2015

Det har været nogle spændende måneder vi har haft og det kan nemt blive ved med at være spændende en rum tid endnu. Den europæiske økonomi ser ud til at være i bedring, og det er endda båret af et stigende privatforbrug – hvilket betyder at optimismen er ved at brede sig helt ud til forbrugerne. Det er i sig selv positivt. Det har dog også været skyld i at renten på realkreditlån er steget, fordi troen på en økonomisk lysere fremtid også giver stigende renter på obligationerne, der jo også kommer fra et meget lavt niveau pga. krisen. Der er dog også malurt i bægeret – det malurt, der fylder mest på disse breddegrader er krisen i Grækenland.

Den græske tragedie

Kort fortalt har grækerne en kæmpestor gæld, som de realistisk set ikke kan tilbagebetale som tingene er i dag. Det ved både på den ene side de græske politikkere og på den anden side IMF, ECB og andre, som har penge til gode dernede. De ”private” investorer (i modsætning til offentlige långivere), gik allerede i 2012 med til at nedskrive 50 % af gælden og modtage en mindre rente på resten. Vel vidende at alternativet var at de med meget stor sandsynlighed slet ikke fik nogle penge. Grækenland fik samtidig lov at låne flere penge hos ECB (EU) og IMF (den internationale valutafond), mod at de indførte yderligere reformer – altså nedskæringer af de offentlige udgifter. Dette startede de med allerede tilbage i 2010. Grækenland har en meget stor og efter sigende meget ineffektiv offentlig sektor, ligesom man efter de gamle regler var berettiget til fuld pension efter 37 års arbejde (er sat op til 40 år). Så hvis man starter i job som 18-årig, kunne man altså gå på pension som 55-årig. Og en del brancher har haft særlige ordninger hvor de kunne stoppe allerede efter 30 år. Så ingen tvivl om, at der har været nogle muligheder for at skære til og effektivisere så de offentlige udgifter kunne reduceres.

Problemerne går dog meget længere tilbage og allerede i 1976 hvor de indledende forhandlinger om at komme med i EF stod på, var der problemer med en skræntende græsk statsøkonomi og dermed problemer med at overholde romtraktaten. Det lykkedes at komme med i EF i 1981, men der var igen problemer i 1992 hvor Maastricht traktaten skulle på plads. Tyskerne udtrykte allerede dengang bekymring om Grækenlands statsbudgetter og påpegede behov for en reform af pensionssystemet. Herhjemme behandlede De Nattegale emnet hvor de i deres ” Det er tilfældigvis no'ed jeg ved no'ed om”, hvor der ikke lægges fingre imellem: Grækenland?! Såd'n en svindlerbule - den jenest' gang de har æ hænder op' a æ lomme, æt og, det er når de har deres fjæ'te fingre langt nede i æ EF-kas, det ka' de finde ud aw!

Så det er da lidt tankevækkende, at det er 40 år siden at problemet blev påpeget første gang og er blevet det flere gange siden, og så er der stadig så meget ballade omkring det i dag. Det skal dog siges, at en del af problemerne blev holdt skjult af den siddende regering op til finanskrisen, hvor der mildt sagt blev pyntet på tallene for de offentlige finanser. Grækenland er en forholdsvis lille stat, deres indbyggertal er ca. 2 pct. af hele EU og deres økonomi er endnu mindre målt relativt til EU’s samlede økonomi. Så de økonomiske konsekvenser ved at lade Grækenland gå bankerot og/eller smide dem ud at EU og Euro’en er bestemt overkommelige. Det kan dog sagtens være en bedre økonomisk beslutning at eftergive dem en del af deres gæld, sådan at den kommer ned på en størrelse de realistisk set kan tilbagebetale. Det er ikke anderledes en når en privatperson får en gældssanering eller en landmand får eftergivet halvdelen af gælden, så den resterende gæld kan serviceres af den indtjening han har. Med andre ord, er det bedre for kreditorerne at lave en aftale, hvor de får nogle af deres penge i stedet for at miste dem alle.

Ligesom der stilles krav til at privatpersonen, der ønsker en gældssanering i en periode kun har et forbrug, der dækker det mest nødvendige – så stilles der også krav til Grækenland om, at de skal have reformeret tilstrækkeligt – og så er diskussion: hvad er tilstrækkeligt? Men hvorfor det er så vigtigt for EU at sende signalet om at man ”ikke bare” får nye lån eller eftergivet eksisterende gæld? Der er også andre lande i EU, der har udfordringer om end ikke i samme grad. I Spanien er arbejdsløsheden næsten på højde med den græske og også Portugal, Italien og Irland har haft store problemer. Så hvad der i dag er en krise i et mindre land og ikke noget, der isoleret set vælter økonomien i resten af EU, kan risikere at sprede sig til andre EU lande, med meget større betydning for økonomien. Så herfra set, er der bestemt økonomisk fornuft i at få lavet et hurtigt kompromis omkring Grækenlands situation inden den bliver endnu værre.  Få lavet en aftale om gælden, der gør det muligt at tilbagebetale mest muligt – også selvom de måske stadigvæk vil have en for stor offentlig sektor og færre år på arbejdsmarkedet end nogle af os andre. Så kunne man håbe på at de fremadrettet selv ville have en interesse i at ændre disse ting, og vigtigst af alt kunne långiverene lære af historien og lade være at låne så mange penge ud til Grækerne – ligesom en kontrol at de indberettede tal til EU nok skulle skærpes og ikke kun for Grækenland, det kan jo blive et problem andre steder også. At der ikke er fundet en aftale endnu (fem år efter problemerne blev kendte i denne omgang), er altså pga. signalværdien – både for regeringen i Grækenland, men især for EU som en helhed. Og økonomisk rationalitet og politisk hensyn kan være svære at forene.

Rutsjeturen på de Kinesiske aktier

De seneste uger er de kinesiske aktier faldet i en grad, hvor tre ud af fire aktier er tvunget på eller frivilligt har sat sig selv på ”børspause” for at stoppe faldende og staten har været inde og indirekte forsøgt at understøtte aktiekurserne. Faldet på Shanghai børsen er nu oppe på over 30 pct. fra toppen i sidste måned. Det lyder voldsomt, og er det også. Der er dog to ting, man bør have in mente. Det første er, at det kinesiske marked groft sagt består af to – Shanghai børsen som indtil for nylig kun var for kineserne selv og Hong Kong børsen som var for de udenlandske investorer. Der blev sidste år lavet et ”aktielink” imellem de to børser, hvilket gjorde det muligt at handle på tværs, dog med visse begrænsninger eks. at udenlandske investorer ikke kan ”shorte” dvs. spekulere i faldende kurser på Shanghaibørsen. Disse to børser har været påvirket forskelligt, så man kan ikke bare sige ”kinesiske aktier”. Den anden ting, der er værd at bemærke, er at kurserne er steget voldsomt det seneste års tid, men primært på Shanghai børsen. Her er der gode afkast for de fleste, selv med de store fald vi har set de seneste par uger, har det samlet set givet et positivt afkast på 75 pct, hvis man købte for et år siden. Og det er kun hvis man har købt efter marts i år, at der er tale om tab. På Hong Kong børsen (Hang Seng indekset) har stigningerne op til faldet ikke været lige så store, men faldet har også kun været ca. det halve (15 pct). Det betyder at man er tilbage på samme niveau som for et års tid siden. Det er klart, at det er voldsomt når aktier falder så meget på så kort tid, men det skal som sagt ses i et lidt større perspektiv. Der har ikke været nogle større hændelser, der kan forklare faldende, så det må antages, at en stor del af det er almindelig børshysteri og en reaktion på de meget voldsomme stigninger umiddelbart inden. Så der er efter min mening ingen grund til panik som det ser ud pt.

Vi står altså stadig midt i noget, der ligner et kommende opsving eller hvert fald en gunstig situation, for den europæiske økonomi. Det er dog nemt at lade billedet mudre af det mange overskrifter og nyhedshistorier om især Grækenland, men også Kina på det seneste. Det sælger sikkert også flere aviser, at komme med en skræmmende, fordømmende eller forargelig overskrift om Grækenland, end at vi faktisk er godt på vej til bedre tider som en helhed. Jeg har hvert fald set mange debatter på diverse sociale medier og har hørt diskussioner i forskellige sammenhænge om hvorvidt Grækerne er et forkælet folkefærd, der tror de bare kan løbe fra regningen eller om Tyskerne er nogle regelrytterne, der fastholder grækerne i en uholdbar gæld mest for at lade dem syde lidt i deres egen økonomiske tragedie. Sandheden er nok et sted midt imellem, men det er måske for kedeligt for både politikere og journalister.

 

Ultimate Web