En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Hvor meget rådgivning får du i banken?

Skrevet af Hans Peter Christensen, december 2012

Ideen var god nok, da erhvervs- og vækstministeriet satte en undersøgelse i gang om mulighederne for at styrke uvildig økonomisk rådgivning, som et alternativ til bankernes egen rådgivning. Finanskrisen har tydeliggjort det faktum, at bankerne er profitorienterede virksomheder, og at jagten på profit sommertider har taget overhånd og dermed er gået udover kunderne. Vi har set talrige eksempler på kreative forretningsmodeller, hvor kunderne har taget risikoen, og banken profitten, og nu står kunderne med regningen fra festen. Jeg har personligt intet i mod, at en bank er profitorienteret eller at den forsøger at sælge netop sine egne produkter til dens kunder, men at de prøver at bilde kunderne noget andet ind, bryder jeg mig ikke om.

Skal jeg feje for egen dør, så har den manglende tillid til bankerne kombineret med lidt svære tider, desværre også åbnet op for et gråt marked af uafhængige økonomiske rådgivere. I bedste fald er de ikke dygtige nok, og i værste fald er der tale om svindlere. Både den manglende uvildighed i bankernes rådgivning og den til tider ringe kvalitet af alternativet, skulle forbedres i tiltaget fra Erhvervs- og vækstministeriet.

Mulighed for at adskille långivning og rådgivning

En af mulighederne for at forbedre betingelserne for at adskille bankernes långivning / salg af lån fra rådgivningen, var at opdele bankens gebyr i to. Ved at opdele gebyret i en del, der faktisk vedrører selve ekspeditionen af lånet og en anden del, der vedrører rådgivning om økonomien og valg af lån, skulle kunden kunne fravælge, at betale for rådgivning i banken. Så kunne kunden vælge at købe den rådgivning andetsteds, eksempelvis ved en uafhængig part. Finanssektoren har ikke været interesseret i, at lave den adskillelse, sikkert fordi, at det i mange tilfælde vil betyde et lavere gebyr til banken, men også fordi, at der jo er en risiko for, at den uafhængige rådgiver kunne fortælle kunden, at lånet vil være billigere et andet sted!

Og finanssektoren har en stærk lobby, denne lobby har blandt andet udarbejdet et svar til erhvervs- og vækstministeriet, hvor de gør rede for, hvor lidt rådgivning, der vil kunne overlades til en uafhængig rådgiver. Ja faktisk er det sådan, at hvis du skal købe en bolig, har banken (inkl. realkreditlån), ifølge dem selv, knap ni timers arbejde med sagen, og heraf er det kun de 30 min, der er rådgivning. Af de 30 min er halvdelen, det vil sige 15 min rådgivning om valg af lån!

Med andre ord, i en beslutning, som for mange mennesker, er en af de beslutninger med størst økonomisk betydning i hele deres liv, kan banken afse 30 min til at rådgive kunden - så forstår man da godt, at kvaliteten halter. Vi rådgiver selv kunder om boligkøb, og i sådan et forløb, har vi typisk to møder af en til halvanden times varighed, dertil kommer telefon og mailkorrespondance, altså min. tre timer. Vi ekspederer ikke lånet, men rådgiver kun. Så alle vores timer med kunden er ren rådgivning, hertil kommer beregninger før og efter møderne. At gøre det hurtigere, er efter min mening sjusk. Så i bedste fald, har lobbyisterne pyntet lidt på tallene i deres opgørelse, og i værste fald, får kunderne virkelig kun en halv times rådgivning i banken. Det forklarer nok også, hvorfor så få mennesker ved hvilket lån de har, hvorfor det netop blev det lån og ikke mindst hvilken indflydelse det har på resten af deres økonomi!

Certificering af rådgivere

For at sikre, at der ikke er dårlige og/eller uærlige uafhængige rådgivere derude, bliver der i rapporten foreslået, at der skal stilles krav om, at rådgiverne skal certificeres. Der skal også være klare retningslinjer for, hvornår man må kalde sig uafhængig. Det er vi tilhængere af! Det er sundt med nogle mindstekrav til branchen, sådan at kunderne kan føle sig mere trygge. Kæden hopper dog lidt af, når vi finder ud af, at de såkaldte bankrådgivere ikke skal certificeres. Hos os, er vi i forvejen certificeret som investeringsrådgivere. Disse regler kom sidste år, og betyder, at alle investeringsrådgivere, skal bestå en prøve hvert tredje år, for at måtte rådgive om forskellige investeringsprodukter. Det gælder både uafhængige rådgivere og bankansatte. Det gør det så endnu mere mystisk, at den foreslåede nye certificering, der skal gælde økonomisk rådgivning generelt, ikke også skal gælde bankerne. Jeg deltager ofte i bankmøder, sammen med mine kunder, og har adskillige gange oplevet bankansatte, der har sagt direkte forkerte ting på møderne, ikke af ond vilje, men på grund af manglende viden. En certificering, hvor ALLE rådgivere skal kontrolleres med et vist interval, vil kunne rydde op i de værste rådgivere og højne niveauet både i og udenfor bankerne, til gavn for kunderne. Og også til gavn for rådgiverne, der slipper for en pinlig situation, når de bliver rettet på.

Du må ikke forvente for meget

Hovedbudskabet i denne artikel er, at det er positivt, at der kommer nogle retningslinjer på området, men at de tiltag, der skulle skabe et bedre grundlag for uvildig rådgivning, er undladt på baggrund af finanssektorens indflydelse. Til gengæld er der blevet pålagt flere krav til rådgiverne, som finanssektoren selv slipper for – altså er resultatet det modsatte, af hvad den oprindelige intention var.  Derudover har vi nu sektorens egne ord for, at de mener en halv times rådgivning er tilstrækkelig, i en af livets store beslutninger, du må altså ikke have for høje forventninger til indholdet i den rådgivning, du får i banken!

Du skal altså se dig for, når du vælger rådgiver, uanset sammenhængen. Og så skal du huske, at den allerbedste måde, at undgå dårlige økonomiske beslutninger på, er selv at sætte dig ind i de grundlæggende elementer i din egen privatøkonomi!

 

Ultimate Web