En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Hvad ser du i spejlet? 

Af Hans Peter Christensen, maj 2016 (også bragt i Nordjyske Stiftstidende)

Du har sikkert, på et eller andet tidspunkt, stødt på billedet af katten eller killingen, der sidder og kigger ind i spejlet, og i stedet for sit eget spejlebillede, er der en fuldvoksen løve efterfulgt af teksten ”det, der betyder mest, er hvordan du ser dig selv”. Underforstået, at din selvopfattelse er vigtigere end virkeligheden. Og jeg vil da bestemt ikke afvise, at der er situationer, hvor det er gavnligt, at have en stor tiltro til egne evner, og at en meget positiv selvopfattelse kan give gode resultater. Det er vel det modsatte af janteloven. 

Grunden til, at jeg kommer til at tænke på det billede, er en konkurrence, vi har kørende på vores facebookside, sammenholdt med den virkelighed jeg møder hos mine kunder og deres syn på egen økonomi. 

Konkurrencen handler om, hvad man ville gøre, hvis man i det daglige fik mere luft i økonomien og der er kommet rigtigt mange svar. De flest handler om at komme ud og rejse og opleve verdenen, men der er også rigtigt mange der vil investere i boligen, enten ved at købe den første ejerbolig, købe større eller bygge om. Så er der også flere, der nævner, at de ville arbejde mindre eller uddanne sig for at få andet job. Sidst men ikke mindst er der også dem, der nævner, at de vil afdrage mere på deres gæld. 

Jeg tænkte to ting, da jeg sad og kiggede kommentarerne igennem.

1) Der virkelig en lyst og længsel for at komme til at opleve mere eller at bo bedre. 

2) Det er trods alt meget fornuftige og forholdsvis afdæmpede ønsker. 

Nu er det jo primært folk, der i forvejen følger vores side eller får vores nyhedsbrev, der har deltaget, så de er måske ikke helt repræsentative, da de nok er mere opmærksomme på deres privatøkonomi end den gennemsnitlige dansker. Jeg gik dog i forvejen med oplevelsen af, at rigtig mange danskere enten er (over)fornuftige eller nervøse omkring deres økonomi og fremtidsudsigterne. 

Da vi fra midt 90’erne til midt 00’erne oplevede en ægte højkonjunktur med stigende boligpriser, aktiekurser, utænkelig lav arbejdsløshed og træer der voksede ind i himlen, var der en anden stemning end i dag. Især i midt 00’erne hvor begrebet ”friværdi” virkelig vandt frem, var der hos mange en helt anden holdning til økonomien. Der blev købt rejser, køkkener, biler, MC’er, både osv. til den helt store guldmedalje, også selvom der ikke altid var råd til det. Med andre ord var der mange der holdte deres helt almindelige økonomi op foran spejlet og så en formue - fordi de allerede havde taget hul på de næste mange års stigninger i boligpriserne og adskillige ”jobskifte-lønforhøjelser”. Så det betød ikke så meget at gælden lige nu var høj, både i forhold til værdierne og indkomsten, for begge dele var jo på vej op! Men så kom krisen. 

Nu er det spejlvendt 

Fra at vi alle sammen kendte nogen, der havde solgt boligen og tjent en halv eller hel million bare ved at bo et sted et par år, var virkeligheden pludselig en anden. Nu var det ikke længere et spørgsmål om at dele friværdien ved en skilsmisse, men et spørgsmål om, hvorvidt man kunne undgå at hæfte for hinandens gæld, når det overbelånte hus endelig blev solgt. Og fra at jobtilbuddene og lønforhøjelserne nærmest kom flyvende, var der nu folk i omgangskredsen, der kunne være arbejdsløse i længere perioder – og måske endda miste dagpengene også. Og dem, der havde lånt penge til at købe aktier, lånt billigt i Schweizerfranc eller (for)købt sig i K/S projekter for at spare skat, gik fra at være millionær til at være begravet i gæld. Vi kender alle sammen nogen, der er kommet galt afsted på den ene eller anden måde, og det har sat sig fast. 

Nu går det faktisk bedre med økonomien. Ja, man skal jo passe på med at sige det for højt, for hvem vil være ham idioten, der sagde at krisen er ovre og så kommer den pludselig igen. Det var ikke en bekymring, da krisen stadig var ny. Jeg har været til flere foredrag med anerkendte og højt betalte økonomer, der kunne vise data, der understøttede at krisen slet ikke var så alvorlig. Og jeg havde da heller ikke selv set dybden af krisen der kom. 

Det er netop problemet, at vi i en lang periode med optur, mister evnen til at huske eller forestille os hvordan nedturene plejer at være eller kan blive. Men det gælder også den anden vej. Når vi i en periode på nu otte år, har hørt om krise og har oplevet det på egen krop eller på tæt hold, så kan det være svært at slippe det igen. Grunden til, at vi fik en bobletilstand var, at vi glemte, det kunne gå galt igen. Opsvinget gik så at sige ”i selvsving”. På samme måde kommer vi aldrig helt ud af krisen førend vi indser, at det ikke er så slemt længere.  

Er du nu helt sikker på at krisen er ovre? 

Jeg kan ikke garantere, at vi er fuldstændig på den anden side af alle dårligdommene eller at, der ikke kommer nye. Men der er da nogle klare indikatorer på at vi er kommet på den anden side af krisen. Der bliver talt om flaskehalse på arbejdsmarkedet, ligesom den generelle beskæftigelse har være opadgående i en længere periode. Boligpriserne er kommet godt igen – der er stadig områder, der ligger noget under toppen, men generelt er boligmarkedet i god gænge. Aktie- og obligationskurserne og dermed formuerne (inkl. din pensionsopsparing mv) er steget betragteligt siden krisen buldrede. Selv bankerne ser ud til at have fået det godt igen. De udbetaler udbytte, klager over for meget indlån og er endda begyndt at indtægtsføre nogle af de penge, som de troede de ville tabe på deres udlån, men som de ikke ser ud til at tabe alligevel, netop fordi kundernes økonomi generelt er blevet bedre. 

Der er stadig noget malurt i bægeret, eks. at landbruget og olieindustrien er noget ramt for tiden. Men det betyder billigere fødevarer og energi til os andre. Og så er der en del stater bl.a. i Sydeuropa, der har problemer med budgetterne, men det er igen på grund af den selvforstærkende effekt i, at forbrugerne holder igen og derfor er der stadig nogle steder, hvor forholdet mellem skatteindtægter og udgifter ikke balancerer endnu. Flygtningene fra krigsramte områder er selvfølgelig også en økonomisk udfordring for statsbudgetterne, i hvert fald på den korte bane, men det kan blive til en fordel, hvis integrationen er vellykket.  

Så skåret ind til benet, så handler det om, at vi hopper fra den ene grøft (overforbrug) til den anden (overdrevet mådehold) – eller for at blive i analogien, så skifter vores økonomiske selvopfattelse imellem at være en stor løve til at være en lille forskræmt killing. Og det er forståeligt nok, med de komplicerede skatte- og pensionsregler vi har, sammenholdt med et kæmpe udvalg af forskellige finansielle produkter at vælge imellem, både på lånesiden og opsparingssiden. Derfor kan det være svært at set det korrekte billede i spejlet. Tilføj så, at det ikke er nok at se på billedet her og nu, men at du faktisk er nødt til at gå flere år ud i fremtiden, da de beslutninger du træffer om at købe en ny bil eller ombygge huset, jo har konsekvenser langt ud i fremtiden. 

Glæden ved at få det rigtige billede frem 

Når det lykkes at få tegnet et retvisende billede af økonomien, bliver det pludseligt meget nemmere at træffe beslutninger om, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan. Og der er ikke ret meget, der rent fagligt er så tilfredsstillende som at se en kundes spejlbillede ændre sig fra en forskræmt killing til en voksen kat eller måske endda en lille løve. Og det er faktisk det vi oftest oplever. At mange kunder, uden at vide det, faktisk har råd til at opfylde nogle af de ønsker, de har, om at komme på en ekstraordinær ferie, flytte til noget større eller gå ned i tid. Men de har simpelthen holdt unødigt igen. 

Det er da også hændt, at vi har måtte tæmme en enkelt løve eller to, og selv om det kan være lidt svært at skulle skrue ned for den økonomiske selvopfattelse, så er det bedre at have et langt liv som en stærk og fri kat end at leve som en løve i et gældsbur. Og fordi der i et parforhold kan være meget forskellige opfattelser af billedet, så kan det være en stor hjælp, at der opnås en fælles opfattelse af, hvordan det egentligt ser ud med økonomien og hvor styrkerne og svaghederne i den er. 

Hvornår har du sidst kigget dig grundigt i spejlet?

Det kan som nævnt være en svær opgave, at få det rigtige billede frem, men det er tiden værd at prøve. Og er I et par, så prøv lige at spørge hinanden, hvad I hver især ser i spejlet. I bliver måske overrasket. Nå ja, vi har også en gratis test på vores hjemmeside, der måske kan hjælpe med at tegne det rigtige billede. 
 

Ultimate Web