En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Hvordan skal pensionerne udbetales

Skrevet af Hans Peter Christensen, september 2014

De fleste danskere har en eller anden form for pensionsopsparing, og skal derfor tage stilling til, hvordan de skal udbetales. Det kan have stor indflydelse på både ens levestandard som pensionist, hvordan de udbetales, og der er flere væsentlige faktorer, der skal tages i betragtning når beslutningen tages. Og der kan ofte være modsatrettede argumenter for at gøre det ene eller andet, og så skal der prioriteres. Jeg vil her gennemgå de mest relevante faktorer som beslutningen bør træffes ud fra, og det vil forhåbentligt give dig noget input til at træffe det rigtige valg for din pensionsudbetaling.

Hvor meget mangler du pengene?

Det der typisk skal tages stilling til, er hvornår pensionerne skal begynde at blive udbetalt og hvor længe de skal udbetales over. Og der hænger det naturligvis sammen sådan, at hvis en pension strækkes over 20 år i stedet for 10 år, så vil der kun blive udbetalt ca. halvt så meget i de 20 år. Og hvis man gemmer en pensionsudbetaling til senere, vil ikke have de penge til rådighed her og nu. Så hvis man har et reelt behov eller lyst til at skulle bruge pengene fra man er 65 år og til 75 år, så kan det godt være, at det er mest optimalt, rent økonomisk, at strække udbetalingen i 20 år, men hvis det betyder, at man skal spinke og spare i de første 10 år, hvor man måske har mest energi til at rejse mv., så kan det argument veje tungere end det økonomiske. Man skal selvfølgelig gøre sig klart, hvor meget det betyder økonomisk. Og også om der måske var et alternativ som eksempelvis friværdibelåning, som gør at man både kan strække sin pension til det økonomisk optimum og stadigvæk leve som man gerne vil i perioden. Men for de pensionister hvor størstedelen af formuen er placeret på pensionsopsparinger er det altså ofte behovet, der er afgørende for valg af udbetalingsperiode og start. Jo mere af din formue, der er placeret i kontanter, værdipapirer, pensioner med sumudbetaling (kapitalpension/aldersosparing) og belånbar friværdi – jo mere kan du jonglere rundt med udbetalinger i forhold til at optimere ud fra en skattemæssig og modregningsmæssig betragtning som beskrevet nedenfor.

Modregninger i offentlige ydelser

De fleste offentlige pensionsydelser er indkomstafhængige, og nogle er også formueafhængige. Det vil sige, at jo mere indkomst og/eller formue du selv har, jo mindre er du berettiget til at modtage fra det offentlige. Her skal det bemærkes, at udbetalinger fra ”sumudbetalte” pensioner som kapitalpension og aldersopsparing ikke tæller med som en indkomst, og først tæller med som formue, når de er blevet udbetalt. Så denne typer pension er gode at have i forhold til at minimere modregningen.

Det er især efterlønnen og folkepensionen som der kan optimeres på, i forhold til, hvornår og hvordan dine pensioner skal udbetales. Hvordan du modregnes i efterlønnen afhænger af hvornår du er født, altså om du er på den nye eller gamle ordning. Hvis du er på den gamle ordning, er det vigtigt at vide om du overholder 2-årsreglen eller ej. For personer, der er på den nye ordning og personer, der er på den gamle ordning, og som IKKE overholder 2-årsreglen – gælder det at egne pensioner modregnes i efterlønnen, uanset om de udbetales eller ej. Derfor er der ikke nogen modregningsmæssig grund til ikke at få udbetalt pensionerne samtidig med efterlønnen. Men for personer på de gamle regler og som overholder 2-årsreglen – gælder det, at de skal være meget varsomme med at få igangsat arbejdsgiverbetalte pensioner, da disse modregnes hvis de udbetales sammen med efterlønnen. Hvis de derimod først udbetales efter efterlønsperioden er der ingen modregning deri. Modregningen er på 55 pct. af indkomsten fra pensioner med arbejdsgiverbetaling. Det betyder, at hvis du får udbetalt 100000 kr om året fra en arbejdsgiverbetalt pension, så vil din efterløn blive reduceret med 55000 kr om året, og det er hvert år – så alt i alt 165000 kr mindre i efterløn, svarende til ca 100000 kr efter skat. Så ved at vente tre år med at få sin arbejdsgiverbetalte pension udbetalt, vil man få en væsentligt højere efterløn og når så pensionerne begynder udbetaling, efter efterlønsperioden, vil man enten få et højere beløb eller får dem udbetalt tre år længere i den anden ende af perioden. Det kan altså være en rigtigt dyr fornøjelse af være for ivrig med at få udbetalt sin pension.

En anden væsentlig modregning er modregningen i folkepensionens grundbeløb. Her vil rigtig man pensionister opleve, at de får mindre i pensionstillæg, fordi de får udbetalinger fra egne pensioner. Og det er alle pensioner undtagen pensioner med sumudbetaling. Det vil altså sige ATP, indekskontrakter, arbejdsgiverpension og private pensioner og både ratepension og livsvarige pensioner (livrente). Der er et bundfradrag på hhv. 66500 kr for enlige og 133400 kr for samlevende, indkomster lægges sammen. Holder man sig herunder (særlige regler for arbejdsindkomst) er der ingen modregning, men kommer man over grænsen mistes man ca 32 kr i folkepension for hver 100 kr man har i supplerende indtægt. Kommer man over hhv. 304800 for enlige og 355800 for samlevende, har man mistet sit tillæg. Det vil altså sige, at rente modregningsmæssigt gælder det om af fordele sine pensionsudbetalinger så mest mulig ligger under grænsen - og hvis der er perioder hvor det er uundgåeligt at komme over over grænsen, kan det være en fordel at få udbetalt mest muligt der, da tillægget alligevel er væk.

Skatten

Man skal ikke kun tage hensyn til modregningsregler – der skal også tages hensyn til skattereglerne. Her gælder det også, at jo højere indkomst man har, des mere betales der i skat både absolut og relativt. Det betyder, at det som udgangspunkt er mest optimalt at fordele sine udbetalinger så jævnt som muligt. Igen skal det siges at sumudbetalinger ikke tæller som indkomst og derfor ikke indgår i ligningen. Det er især grænsen for topskat, der er relevant, og vi ser faktisk flere og flere, der har så store ratepensioner og livrente, at der skal betales topskat af udbetalingerne – især, hvis der bare sættes til udbetaling med standard 10 år. I disse år er der en ekstra skat ”særskat” eller ”udligningsskat på store pensionsordninger”. Det er en skat der pålægges samlede pensionsudbetalinger inkl. folkepension, som overstiger 362800 kr om året. Den er på 6 pct i år og nedtrappes over de næste 6 år med 1 pct om året. Så det sidste år den betales er i 2019, hvor den er på 1 pct. Ligesom med modregningen kan der altså være penge at hente ved at skrue på udbetalingsperioden og udbetalingstidspunktet.

Husk din sunde skepsis

Den rigtige udbetalingsplan for dine pensionsordninger afhænger først og fremmest af, hvor stort dit behov for penge er på forskellige tidspunkter i din pensionisttilværelse. Herunder også hvad du ellers har af formue og hvor nem den er at lave til kontanter. Dernæst skal du have både modregnins- og skatteregler for øje, da der kan være mange tusinder at kroner at spare ved at optimere dine udbetalinger. Det er et regnestykke, der kræver en særlig viden og helst nogle beregningsværktøjer, der er egnet til formålet. Men regnemaskinen og dermed regnestykket er altså ikke bedre end de forudsætninger, der puttes ind i det. Og der ser vi desværre sommetider, at bankernes regnemaskiner kan være noget optimistiske med, hvad de stiller kunderne i forventning i afkast, og at de samtidig forudsætter, at det meget lave renteniveau fortsætter igennem hele kundens pensionisttilværelse – og det kan nemt give et regnestykke der eks. peger på, at det er bedre at belåne huset og nøjes med at bruge konkurrenternes pensioner. Det kan godt være rigtigt i nogle tilfælde, men ikke i alle. Til gengæld er det i alle tilfælde godt for banken, der tjener både på lånet i friværdien og på at du beholder pensionen hos dem, og holder forudsætningerne ikke, så er det dig og ikke banken, der har lavet en dårlig handel. Du skal derfor som altid medbringe din sunde skepsis i banken – også når der skal tales pension!

Ultimate Web