En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Hvordan vurderer banken om du er en god kunde?

Skrevet af Hans Peter Christensen, september 2013

De fleste har prøvet at have behov for at låne penge i banken, og har måske været spændt på, om de kunne blive godkendt til lånet og hvilken rente, de ville blive tilbudt.

Vi oplever ofte, at selv kunder med en meget god økonomi, og som der ville kunne låne penge i enhver bank, er i tvivl om, hvorvidt de er ”et godt papir” eller ej. Og der er rigtig god grund til at forholde sig til, hvor god en kunde man er i banken. Når du ved, om du er en attraktiv kunde eller ej, kan du også meget nemmere agere herefter. Attraktive kunder kan bedre få gode priser og stille større krav til sin bank, hvorimod andre kunder, bare skal være glade for at kunne låne pengene, og derfor må acceptere den pris, banken kræver.

I denne artikel beskriver vi, hvilke parametre banken ser på, når de vurderer deres kunder. Det skulle gerne gøre dig klogere på, hvor god en kunde du er, og gavne dig næste gang, du taler med banken.

Bankens indtjening på dig

Jo mere banken tjener på sine kunder, jo bedre kunder er de. Indtjeningen kan komme mange steder fra, men den primære indtjening er forskellen på renten, de låner ud til, og den rente, de betaler for indlån - populært kaldet rentemarginalen. Så en god kunde har banklån, det bedste er boliglån og investeringskreditter, hvor banken har en god sikkerhed i hhv. fast ejendom og værdipapirer, der dækker tabet, hvis du ikke kan betale gælden tilbage.

Lån til bil, motorcykel, båd, campingvogn mv. er også god forretning. Sikkerheden er ikke helt så god, da det er brugsgenstande, der falder i værdi med tiden. Det kræver i hvert fald, at gælden tilbagebetales i takt med værditabet, så banken altid har en sikkerhed, der modsvarer gælden. Da sikkerheden er knap så god, vil banken ofte kræve en højere rente end på boliglånet.

Den højeste rente betales på forbrugslån, hvor banken ingen sikkerhed har, men til gengæld kan få nogle høje (ofte tocifret) renter. Har du selv en opsparing stående samtidig med, at du har lån bliver det rigtig godt for banken, da du selv er med til at skaffe de penge, som de har lånt ud til dig. Risikoen er også mindre på en kunde, der også har indlån, da banken kan modregne det, du skylder dem, i det du har stående på opsparingskontoen (dog ikke særlige indlån, som eks. pensioner og børneopsparinger).

Udover banklån og opsparing, vil en god kunde have sit realkreditlån, forsikringer, pensionsopsparing og investeringer via de udbydere, som banken samarbejder med eller er medejer af. På realkreditlån får banken en del af de gebyrer, som du betaler, når realkreditlånene skal optages eller omlægges, ligesom de får en løbende indtjening via en del af bidragssatsen, som låntagerne betaler. Historisk har der været meget få tab på realkreditlån, så risikoen er lille.

Når banken sælger forsikringer til dig, får den typisk både en provision af salget, samt en procentdel af den samlede præmie hvert år. På pensionerne er det forskelligt om det er en pensionsordning i banken, i så fald tjener de på at investere dem. Er det en pension i et pensionsselskab fra samme koncern eller et samarbejdende pensionsselskab, kommer indtjeningen igen som en provision af det beløb du indbetaler, men også en løbende provision, som en procentdel af din samlede opsparing der.

Er det banken der investerer dine pensioner eller opsparing, vil de som udgangspunkt benytte investeringsforeninger, som de selv er (med)ejere af, eller som vil betale dem en tilsvarende høj provision. Igen betaler du både hver gang du handler, men også en løbende betaling som en procentdel af din opsparing. Og så er det en vigtig pointe, at banken ikke selv påtager sig en risiko ved at du køber en forsikring hos dem, eller at de investerer dine penge – det er altså en risikofri indtjening for banken i modsætning til udlånet, hvor banken jo kan risikere, at du ikke kan tilbagebetale pengene. Derfor har bankerne også haft rigtigt meget fokus på investering, pensions- og forsikringsprodukterne de seneste år. Bankerne har igennem krisen haft rigeligt med risiko i bøgerne og indtjeningen på andre produkter end udlån er begyndt at udgøre en større del af deres samlede indtjening.

En almindelig husstand med både banklån, realkreditlån, forsikringer mv., der har samlet alle sine finansielle produkter i sin bank, vil typisk kunne generere en indtjening på 20-30.000 kr. om året til banken. Og en god kunde med et stort forretningsvolumen vil runde kr. 50.000,- om året i indtjening til banken uden problemer. Det er dog inden omkostninger til løn, IT, husleje og ikke mindst tab på udlån.

Bankens risiko ved at have dig som kunde

Netop risikoen for tab på de lån, som banken yder til dig som kunde, er den anden meget vigtige faktor i, hvordan banken vurderer dig som kunde. Som vi netop har gennemgået vil banken gerne have en stor indtjening på dig, men helst uden at tage en risiko. Hvis risikoen bliver for stor er det ikke indtjeningen værd.

Men hvordan vurderer banken sin risiko på kunderne? I banken taler man om en kreditvurdering af kunden, hvor man laver en analyse af kundens økonomiske forhold, og på baggrund af det vurderer, hvor stabil eller risikofyldt kundens økonomi er. Det er en objektiv vurdering, da den bygger på kundens indkomst, formue, gæld, alder osv. Banken vil samle disse oplysninger i nogle nøgletal, som bruges til at vurdere eller give en karakter af økonomien. De mest brugte nøgletal er: Rådighedsbeløb, Gældsfaktor og soliditet.

Rådighedsbeløb

Rådighedsbeløbet er det beløb som husstanden har tilbage hver måned, når de faste udgifter er betalt. Der findes retningslinjer for, hvor meget en husstand bør have, ud fra hvor mange voksne og børn, der er i husstanden. Bankerne kan have lidt forskellige syn på kravet til rådighedsbeløb og hvad der skal medtages som indtægter og faste udgifter.

Finanstilsynet har udarbejdet en vejledning til klassificering af kunder, og ifølge den vejledning, så vil en husstand med to voksne og to børn skulle have et rådighedsbeløb på min. kr. 13.500,- pr. måned, for at kunne betragtes som normal privatøkonomi. Tallet skal dog beregnes ud fra at et evt. realkreditlån er fastforrentet og med afdrag, og kun helt faste indtægter kan medregnes. I praksis vil de fleste banker have et højere krav på kr. 15-16.000 for en almindelig husstand.

Gældsfaktor

Gældsfaktoren er husstandens samlede gæld divideret med husstandens indkomst før skat. Jo lavere gæld ift. indkomsten jo bedre, for jo større sandsynlighed er der for at indkomsten kan dække udgiften til renter og afdrag.

Igen kan vi skele til finanstilsynets vejledning, og her gælder, at i en husstand med fast ejendom skal gældsfaktoren ikke overstige 3,5 og bor man til leje, men har gæld til bil eller lignende skal den ikke være over 0,75. Er man tæt på pensionsalderen er kravene lidt anderledes, da man normalt vis vil falde i indtægt når man bliver pensionist, og ikke har lige så mange år at tilbagebetale lånet over. Så der skal gældsfaktoren helst ikke overstige henholdsvis 2 for ejebolig, 1 for andelsbolig og 0,3 for lejebolig.

Soliditet

Den sidste faktor er soliditeten, som er husstandens formue i forhold til husstandens samlede værdier. Hvis en familie eksempelvis har et hus til 2 mio. og biler mv. til 0,5 mio., og de skylder i alt 1,8 mio. Så har de en formue på 0,7 mio ud af i alt 2,5 mio. Altså er deres soliditet på 28 %.

Igen spiller alderen ind. Er du en ung nyetableret familie med studiegæld osv., kan det være acceptabelt at have en soliditet på 0 eller måske endda lettere negativ. Er du derimod en veletableret familie, der nærmer sig pensionsalderen bør soliditeten være 50 eller over. Også afhængig af om man har mange eller store aktiver. Det er nemmere at have en høj soliditet, hvis man bor til leje, end hvis man ejer et hus.

Denne viden kan stille dig stærkere i en forhandlingssituation

Banken ser naturligvis også på subjektive forhold, såsom din historik med at overholde aftaler, førstehåndsindtryk mv., men de netop gennemgået nøgletal har klart den største betydning.

Alt i alt handler det om, at banken vurderer deres potentielle indtjening i forhold til den oplevede risiko på dig som kunde.

Nu ved du mere om, hvordan banken tjener på dig og hvordan de opgør risikoen ved at have dig som kunde. Det kan du bruge aktivt ved at forbedre dine nøgletal, og ved at være opmærksom på alle de områder af din økonomi, hvor banken tjener penge på dig. Det stiller dig stærkere i en forhandling med din bank eller en i jagten på en ny og billigere bank.

Ultimate Web