En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Ja, selvfølgelig koster det penge at bruge en bank!

Skrevet af Hans Peter Christensen, februar 2013

Danske bank har været i vælten på grund af et nyt ”fordelsprogram”, hvor kunderne i højere grad segmenteres efter forretningsomfang og så bestemmes prisen for serviceydelser, renten på lån og evt. rabatter herudfra. Det er der ikke noget nyt i. Nordea har i mange år haft deres fordelsprogram, og selv mange af de mindre pengeinstitutter har indført fordele til de kunder, der samler en vis mængde forretninger i banken og/eller køber et vis antal aktier eller garantbeviser. Altså ”vi gør noget for dig, hvis du gør noget for os” tankegangen. Det er almindelig forretningssans, at man samlet set tjener mere på en kunde, der laver mange forretninger med banken, og derfor vil kun tilbyde de enkelte produkter lidt billigere. På samme måde har en bank udgifter forbundet med at drive deres virksomhed, og hvis ikke der er nogen indtjening på kunden – vil det være bedre for banken, at kunden flytter.

Det, der for mange var dråben, der fik bægeret til at flyde over, var indførslen af et kontogebyr for de ”dårligste kunder”. Disse skal nu betale kr. 300,- om året bare for at have en konto, et kort og netbank, nogle ting som de fleste danske kunder i lang tid har betragtet som en menneskeret. Har du derimod forretninger med Danske bank koncernen på mere end kr. 2.000.000, er du eksklusiv+ kunde, og får de bedste rentesatser og alverdens rabatter på forsikringer, kort samt adgang til rådgivning om aftenen og i weekender. Jeg vil da gerne medgive, at for de allerfattigste danskere, kan kr. 25 om måneden være en budgetpost, der kan tippe læsset, men for langt de fleste danskere, vil det være et ubetydeligt beløb OG langt de fleste danskere betaler i dag meget mere end kr. 300,- om året til deres bank i div. gebyrer hertil kommer renter og provision. Så det må være en principiel diskussion om hvorvidt danskerne har ret til helt basale bankforretninger, uden at skulle betale for det.

På den ene side

Jeg kan godt følge bankerne. Det er ikke gratis at drive en bank, og flere år med store tab på bøgerne, har gjort, at alle indtægter og udgifter er kommet i spil, når forretningsmodellen justeres. Nogle banker vælger stadigvæk at tilbyde en gratis konto, og så kan man som kunde jo blot vælge sådan en bank, så længe de findes. Der er jo heller ingen, der har en forestilling om, at man bare kan sætte sig ind på en restaurant uden at købe mad eller drikke – så er det jo en varmestue. Kunderne oplever en lettelse af deres hverdag ved, at de kan klare deres økonomi over nettet, kan handle uden at skulle hæve kontanter, regninger klares automatisk over betalingsservice og så videre. Det kan godt være, at kontoen i banken var gratis før i tiden, men hvem vil have de gode gamle dage tilbage, hvis det indebærer, at man får sin løn på en check, som så sættes i banken, for man så senere skal ned i banken igen for at hæve penge til at handle mv. i løbet af måneden, og hvem husker, da man tog på posthuset for at betale sine regninger. Personligt giver jeg gerne kr. 25 om måneden, for at min løn overføres elektronisk, jeg kan betale med mit dankort og klare mine regninger og overførsler via nettet. Ligesom jeg som virksomhedsleder er glad for, at jeg ikke skal udlevere checks til de ansatte eller håndtere kontanter fra kunderne. Så tak til bankerne, for at gøre vores hverdag nemmere.

Og faktisk er der jo noget ærlighed i, at banken tager gebyret for de ting som belaster bankens systemer, i stedet for at skjule indtjeningen via højere renter på lån eller lavere rente på opsparing. Kunderne brokker sig jo også, hvis renten bliver for høj / lav. Der er noget, der tyder på, at tendensen kommer mere og mere i retning af brugerbetaling hos bankerne. En kunde i Handelsbanken havde fået et brev fra banken om, at hun nu skulle betale kr. 750,- i timen, hvis hun ønskede rådgivning i banken (det blev dog af banken efterfølgende kaldt et ”særtilfælde”). Og Berlingske havde for nylig en artikel om hvordan Dr. Harry Hurzeler fra Swiss Finance Institute, på et møde for Danske Banks private banking rådgivere, kunne fortæller om, at der i fremtiden vil være mere fokus på, at kunderne køber rådgivning og ikke produkter i banken. Problemet med den nuværende model, er at bankerne tjener på at sælge ”finansielle varer” og rådgivningen kun er et nødvendigt biprodukt. Ved at ændre modellen til, at man i stedet betaler for rådgivningen, kan denne igen komme i højsædet til gavn for kunderne. Det bliver dog nok endnu sværere at gennemføre end kontogebyret, da vi som danskere er blevet forvænnet med, at det er gratis at komme til møde i banken.

På den anden side

Bankerne er en del af den økonomiske infrastruktur, og vi er som borgere afhængige af, at de fungerer. Det er svært at forestille sig, at ret mange andre brancher skulle modtage så meget hjælp fra staten i form af bankpakker, garantiordninger mv. netop på grund af den særlige rolle, de udfylder. Ligesådan er de underlagt særlige love og tilsyn som finansiel virksomhed, fordi at det er bydende nødvendigt, at samfundet har tillid til deres virke og fremtidige eksistens. Staten har også dikteret, at alle danskere skal have registreret en Nem-Konto, så det offentlige har et sted af foretage udbetalinger af alt fra SU til folkepension. Og så er det jo et problem, at man som borger ikke har gratis adgang til noget, som man er blevet påduttet af staten.

Bankerne har også selv i mange år, forsøgt at tegne et billede af, at de er til for kundernes skyld og altid gør det, der er bedst for kunden. Hvis de vil forsøge at holde fast i det glansbillede, nytter det jo ikke noget, at de fjerner muligheden for at få dækket de helt basale forretninger, uden at skulle betale for det. Så bliver det pludselig dårlig kommunikation. Og det påvirker også de gode og rentable kunder, at de kan se at andre bliver ramt af et nyt gebyr, der kan virke urimeligt. Der har også været en del polemik omkring filiallukninger og kasseløse filialer. Det er meget dyrt for en bank at drive en filial og i sær kassedelen, hvor der er meget manuel håndtering. Udgiften er især stor i forhold til, at de kunder som benytter kassen sjældent er ret rentable. Igen skal bankerne dog huske, at hvis de vil fremstå som en semioffentlig institution, der kun er der for kundernes og samfundets bedste, skal de også handle derefter og bevare et vis filialnet og servicefunktioner deri, også selvom det måske ikke i sig selv er rentabelt.

Nogle kan lide moderen, andre datteren…

Efter min mening bør bankerne springe ud af skabet, og droppe skønmaleriet om, at de altid handler i kundernes interesse. Fortsæt stilen som Danske Bank har lagt ud med, på den måde får de en mere konkurrencedygtig forretning og kan give bedre priser til de kunder, de ønsker at have. Det kan være attraktivt for den type kunder, der sagtens kan håndtere, at banken er et sted man handler og at man altid skal huske, at den information man får i banken, tager udgangspunkt i bankens produkter og indtjening. Altså et godt alternativ til dem, der vælger bank efter prisen og produkterne banken tilbyder, men er meget selvkørende.

Så kan de lokalbanker, andelskasser og sparekasser der er tilbage, og som ikke har nogle afkastkrævende aktionærer, drive et pengeinstitut, hvor de også tilbyder nogle af de ikke rentable produkter, som en gratis konto til helt almindelig borgere, og som fastholder lidt flere filialer, selvom det måske ikke er den bedste forretning. Kunderne her, vil helt ganske sandsynligt betale lidt mere for deres lån, men kunderne vil være mere loyale og mindre fokuseret på prisen. Altså en helt anden type kunde, som sætter pris på tilgængelighed, service og gerne betaler lidt ekstra for det. Der er helt sikkert kunder til begge dele, og hvorfor prøve at være noget man ikke er?

Ultimate Web