En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Kan du også spare kr. 24.000 om året ved at skifte bank?

Skrevet af Hans Peter Christensen, april 2013

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har netop frigivet en rapport om konkurrencesituation på bankmarkedet for privatkunder.

Deres primære anbefaling er, ”at alle forbrugere bliver mere aktive på bankmarkedet og udfordrer bankerne på pris og vilkår på deres bankforretninger”.

Med andre ord, skal man som forbruger sørge for at holde sin bank til ilden, og selv gøres en indsats for at få de bedst mulige vilkår.  I rapporten er det også fremhævet, at en gennemsnitsfamilie kan spare kr. 24.000 om året ved at skifte fra den dyreste bank til den billigste. Det er naturligvis en gennemsnitsbetragtning og en måling på fra dyrest til billigst.  Ikke desto mindre, passer det meget godt med det billede, vi ser til daglig. Vi støder af og til på kunder, der allerede har de mest konkurrencedygtige priser, men vi ser bestemt også kunder, der sparer væsentligt mere end kr. 24.000 om året.

Derudover konkluderer rapporten, at den ”rådgivning” man modtager i bankerne udelukkede er vejledning og oplysning om netop de produkter, som bankekspedienten sælger for banken. Derfor mener de også, at titlen ”rådgiver” er misvisende, og bruger i stedet ordet ”bankekspedient”.

Hvorfor er der så lidt konkurrence på prisen?

Når du tanker din bil eller køber mælk i supermarkedet, er det meget nemt at sammenligne, hvad du får, og hvad du betaler. Priserne er tydeligt markeret og varen er forholdsvis simpel. Det er også grunden til, at benzin- og mælkeproducenterne forsøger at skille sig ud ved eks. at laver ”Superbenzin” eller ”ekspresmælk”. Kan man få kunden til at have en præference, der ikke er prisen, kan man tillade sig at tage en højere pris for en stort set identisk vare, og dermed selv få en større avance. Og det er netop et af problemerne i finanssektoren. I bund og grund er det en meget simpel vare de handler med, nemlig penge. Nogle skal bruge penge til at købe et hus, en bil eller andet, og andre vil gemme deres penge til forbrug senere i livet. Banken lever af at parre de behov sammen og administrere det. Ved at gøre produktudbuddet stadig større og produkterne stadig mere komplekse, bliver det sværere for kunderne at sammenligne indhold og pris, og en evt. præference bliver endnu mere afgørende.

Bankerne har altså en interesse i at ”skille sig ud” og dermed skabe den føromtalte præference hos kunderne, og det ser ud til at være lykkedes. Analysen fra konkurrencestyrelsen viser, at 8 ud af 10 danskere kun spørger deres egen bank, når de skal låne penge. En ud af ti, spørger kun én anden bank og den sidste ud af de ti spørger to andre banker eller flere. Når vi hjælper vores kunder med at indhente tilbud, spørger vi som udgangspunkt i kundens egen bank og to andre banker og selv med vores kendskab til markedet og dermed hvem der er konkurrencedygtige på hvilke områder, oplever vi sommetider forholdsvis store afvigelser på de tilbudte priser. Du tager altså en stor risiko for at få et for dyrt lån, ved kun at spørge i din egen bank.

Præferencen skabes oftest via relationen mellem kunde og bankekspedienten.

Når jeg spørger folk om de er tilfredse med deres bank, er svaret ofte: ”ja, min bankmand er da meget flink”. Hvis jeg så spørger hvad de betaler i rente på deres lån, i forvaltningsomkostninger på deres investeringer eller indlånsrenten på deres opsparing, bliver der mere stille. De færreste ved det, og dem, der tror de har en ide om det, tager ofte fejl, fordi der hele tiden sker ændringer i renten og omkostningerne ofte er svære at gennemskue. Hvornår har du sidst set en bank, der har brugt priser i deres markedsføring. Det er ikke ret mange kampagner, der handler om at fortælle kunderne, at de er de billigste – for det er ikke det parameter, de vil konkurrere på, det vil blive alt for dyrt for dem. Når vi engang imellem ser kampagner, hvor det er prisen, der er i fokus, er det typisk de ”utraditionelle” udbydere. Eksempler herpå er BRF bank, der reklamerer med en billig boligkredit, FIH bank, der reklamerer med en høj indlånsrente, Sparindex, der reklamerer med at være Danmarks billigste investeringsforening og Nordnet bank, der reklamerer med lav kurtage. De bruger netop prisen som parameter, da de ikke har det sædvanlige filialnet og relation mellem rådgiver og kunde - og de ved, at de er blandt de prisførende på netop det område, de reklamerer for.

Hvis konkurrencen var optimal, ville mange flere kunder vælge sådanne billige løsninger, og hvis bankekspedienterne virkelig var kundens rådgiver, ville de gøre deres kunder opmærksomme på, at de kan få et bedre alternativ, hvis de vælger noget andet end bankens produkt. Man skal dog nok være meget naiv, hvis man tror på, at bankens ansatte sender indtjeningen over til konkurrenten. Bankernes egen brancheorganisation, Finansrådet har da også, som reaktion på rapporten, sagt: ” Hvis man går ind i en butik, så bliver man ikke tilbudt et produkt fra en anden butik. Og det har vi en klar fornemmelse af, at kunderne godt ved, at det også gælder, når de går ind i en bank. Alligevel er det ifølge analyse kun 4 ud fa 10 danskere, der har erkendt, at bankens råd ikke er ”oprigtig og uvildig”. Og det er kun tre pct. af befolkningen der har købt uvildig økonomisk rådgivning, selvom det er blandt anbefalingerne fra konkurrence- og forbrugerstyrelsen.

Løsningen må være, at bankerne tager den nye titel som ekspedient til sig, og kunderne indser, at de selv skal ud og finde alternativer, hvis de vil have de bedste priser. Begge dele tror jeg på vil ske stille og roligt, og bankerne vil erkende at en lav og gennemskuelig prisstruktur også bør være et konkurrenceparameter, hvert fald for en del af deres kunder.

Ultimate Web