En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Brevkassespørgsmål: Kan en efterlønsordning være fordelagtig?

Spørgsmål
Hej Uvildige.dk

Min svigerdatter (født 1969) spørger mig pludselig, om det er fordelagtigt nok for hende at indbetale til efterlønsordningen med de fordele/ulemper, der eksisterer.  

I forbindelse med seneste “efterløns-reform” ophørte hendes ægtefælle (født 1968) med sin ordning og fik indbetalt beløb refunderet og sparer naturligvis herudover det månedlige kontingent. 

Hun har en pension via sit arbejde – en årlig og livslang pension, der i dag er udregnet til niveau tkr. 330. 
Lad mig sluttelig tilføje, at parret har en god økonomi, bl.a. med “snor” til afdrag på kreditforeningslån, ferier og en fornuftig friværdi i boligen. 

Svar: 
Som du er inde på, blev der i 2011 vedtaget en efterlønsreform. Essensen i reformen er en forringelse af ordningen på flere områder.  

1.    Perioden for hvor længe man kan modtage efterlønnen er reduceret fra 5 år til 3 år – indfases over en årrække. Gælder fuldt ud for personer født efter juli 1959 
2.    idspunktet for hvornår man kan påbegynde efterlønsperioden blev skubbet - i takt med folkepensionsalderen også bliver det 
3.    Modregning i efterlønnen stiger med ca. 33 % og kommer til at gælde alle pensioner og uden bundfradrag – gælder for personer født efter 1956. Modregning er på pensioner med en depotværdi er 4 pct. (80 pct. af 5 pct) af pensionernes samlede værdi inden udbetalingen – dog omregnes aldersopsparing så den er sammenlignelig. Og på livrente og andre livsvarige pensionstilsagn modregnes 64 pct af de tilsagte løbende udbetalinger (80 pct af 80 pct). 

Det betyder altså for din svigerdatter, der kan se frem til at modtage 330.000 kr. i livsvarige pensioner, at hun vil blive modregnet med 64 pct heraf, svarende til 211.200 kr. og da efterlønnen er på 217.360 (2016 sats) vil der kun være ca. 6.000 kr. tilbage om året eller ca. 18.000 kr i alt på de tre år og det vel og mærke før skat. Eller med andre ord er der stort set ingenting tilbage i forhold til, hvad der allerede er indbetalt og stadig skal indbetales inden efterlønsalderen. 

Eneste håb for din svigerdatter om, at få en god forrentning af de penge, der indbetales til ordningen, er at blive ved med at arbejde til hun bliver folkepensionist – forventeligt som 68-årig. I det tilfælde vil hun, med de nuværende regler, kunne optjene en skattefri præmie på kr. 156.504 (2016 tal), hvis hun arbejder alle de tre år, hvor hun kunne have gået på efterløn. I det tilfælde er det en ganske udmærket forrentning af pengene, men at være med i ordningen i håb om at kunne stoppe tre år tidligere end folkepensionsalderen vil være omsonst. 

Så hun bør gøre op med sig selv, om hun vil gå efter den skattefri præmie, hvis ikke er det bedre at få de allerede indbetalte penge overført til en pensionsordning og melde sig ud af ordningen.  Det gælder også for rigtig mange andre - så reformen har opnået det den skulle, nemlig at fjerne den økonomiske gulerod ved at være med i ordningen for rigtig mange danskere. Men med din korte beskrivelse af familiens økonomi, vil jeg da umiddelbart vurdere, at de fint selv kunne have råd til at finansiere en lidt tidligere tilbagetræden fra arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det. Ligesom mange andre økonomier jeg støder på i det daglige også har den luft, men ikke måske ikke selv er klar over det. 
 

Ultimate Web