En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Er bankerne stadig fanget i en kreditklemme eller er de løse på tråden?

Af Hans Peter Christensen oktober 2016 (også bragt i Nordjyske Medier).

Det kommer an på, hvem du spørger! Indenfor kort tid har både Nationalbanken og Finanstilsynet frigivet oplysninger om emnet. De to rapporter viser interessante og modstridende tendenser og det er der en forklaring på.

For bedre at forstå problemstillingen vil jeg give lidt indblik i en mekanisme, som vi møder i langt de fleste banker og som er en væsentlig grund til, at to rapporter kan vise forskellige resultater. Ligeledes giver det også mening, at se på, hvad der er foregået før, under og her i eftertiden af finanskrisen.


Opstramninger efter finanskrisen

Finanskrisen startede som en ”sub-prime” krise, hvor en helt masse mennesker verden over havde gældsat sig i en grad, hvor der skulle kontinuerlig fremgang i deres indtægter og stigninger i deres værdier til for at økonomien hang sammen. Da væksten stilnede en smule af og der begyndte at komme små revner i gældsbjerget, kollapsede det hele i en selvforstærkende spiral. Derfor har der været så meget fokus på, at bankerne skal stramme op på deres kreditpolitikker og være bedre til at sætte penge til side i reserver, når de låner ud. 

Jo strammere regler for udlån og jo mere polstret bankerne er, jo mindre bliver risikoen for en gentagelse af krisen. Opstramningerne stod i stærk kontrast til perioden før krisen, hvor der blev lånt ud med en gavmild hånd til både private og virksomheder. Derfor blev opstramningen da også hurtigt gjort til en kreditklemme og bankerne har fået en stor del af skylden for at væksten har svært ved at komme i gang igen. 

"Der har været en oplevelse af, at bankerne er gået fra den ene yderlighed til den anden.

 

Der har været en oplevelse af, at bankerne er gået fra den ene yderlighed til den anden. Som låntager kan oplevelsen svare nogenlunde til at man som barn skulle passes hos flinke farmor, hvor der var søde sager hver dag og ”fleksible” sengetider – til at komme hjem til fornuftige faster, der kun serverer gulerødder som snack og sender en i seng en time før end man plejer – fordi alle børn har godt af at komme tidligt i seng. Det er naturligvis en hård landing!


Den gyldne middelvej

Det som både bankerne og kunderne vil have mest gavn af, er en balance, hvor der bliver givet et nej, til de kunder, der vitterligt ikke har råd til at låne eller har så skrøbelig en økonomi, at der skal stilles krav om eks. fast rente og afdrag, så risikoen fremadrettet minimeres. Men på den anden side, skal der også være en risikovillighed sådan at både private og virksomheder, der faktisk har en sund økonomi ikke skal have et nej, fordi der er kommet nye regler for hele den europæiske banksektor eller fordi kunden ikke lige passer 100 pct. ned i bankens kreditkasser. 

Desværre er der en vis forsinkelse i processen, således at opstramninger kommer efter krisen har været der og der løsnes typisk på ”kreditklemmen”, når eksempelvis boligpriser er steget og konkurrencen mellem bankerne bliver hårdere - og risikoen for nye tab derfor er større. 

Man har forsøgt at løse dette ved at indføre nogle krav til størrelsen på bankernes reserver, som virker modsat, og derfor er mindre, når det går langsomt med økonomien, og så strammes når økonomien er i hopla. Vi har endnu ikke set effekten heraf. Det store problem er selvfølgelig, at vi ikke kan se ud i fremtiden og at boblerne kommer der, hvor vi mindst venter det. Hvis vi vidste de kom, vil det jo være nemt at stoppe dem i god tid.


Forskellige mål internt i banken

En anden væsentlig grund til, at det er svært at ramme balancen mellem for stram og for løs kredithåndtering i bankerne er, at det er mennesker, der skal udføre dem og at der er forskellige mål for de forskellige funktioner i banken. 

Bankens kreditpolitik udarbejdes af ledelsen og håndteres i praksis af kreditkontoret.  Denne er en stabsfunktion placeret på et hovedkontor. Kreditkontoret har det formål at styre bankens kreditrisiko – altså at undgå, at der kommer tab udover et rimeligt og forventet niveau, som medregnes i prisen/renten som pengene lånes ud til. 

På den anden side har du et filialnet, hvor der sidder kundevendte medarbejdere. Filialerne har deres egne regnskaber og bliver blandt andet målt på, hvor meget forretning de kan skabe. Selvfølgelig bliver de også målt på, om der tabes penge på deres kunder. En forøgelse af forretningerne er meget håndgribeligt og kan ses med det samme i modsætning til evt. tab, der er en mere abstrakt størrelse, der måske sker engang ude i fremtiden. 

 

 

Derfor vil det være naturligt, at der er mere fokus på at få nogle forretninger på bøgerne og så kommer kredithåndteringen ofte i anden række. Det er ikke usædvanligt at opleve en kundevendt medarbejder, der gerne vil låne penge ud til en kunde, men stoppes af enten den kreditansvarlige (chefen) i afdelingen eller kreditkontoret. Det er forskelligt fra bank til bank, hvordan processen foregår og hvor meget de enkelte medarbejdere, mellemledere mv. selv kan bevilge til kunderne, og hvor meget der i sidste ende kommer vej af en kreditmedarbejder. Det giver altså en fejlmargin eller måske bare en anden opfattelse af, hvor vigtig kreditpolitikken er og hvornår det er ok at afvige den en smule. Det er netop det emne som rapporten fra Finanstilsynet omhandler. 


Finanstilsynets oplevelse

Finanstilsynet har ansvaret for at inspicere finansielle virksomheder og tager på kontrolbesøg, hvor de undersøger om bankernes kreditpolitikker er tilstrækkelige og om de bliver efterlevet i praksis. Den sidste del har der været problemer med den seneste tid. 

Tilsynets fokusområde denne gange var lån bevilget til køb af bolig i områder med store stigninger, som København og Århus. De undersøgte de fem største banker og tendensen var klar – der slækkes på kravene i forhold til den gældende kreditpolitik. Især på gældsfaktoren, som er forholdet mellem gæld og indkomst, blev der afveget i forhold til politikkerne. 

Derudover var der fejl og mangler i beregninger på nøgletal som rådighedsbeløb og formueforhold hos ca. hver femte kunde. Som jeg læser rapporteringen fra Finanstilsynet, så har der været travlt i bankerne og kampen om kunderne og udlån er intensiveret, ligesom der kan være en begyndende tendens til, hvad vi tidligere har set – at gældsfaktor og nøgletal ikke er så vigtige, fordi der er en tro på, at boligpriserne skal fortsætte op. Skal det sættes på spidsen, er det et spørgsmål om, at det måske ikke gør så meget om kunden har råd til at bo i boligen, hvis bare værdien og dermed bankens sikkerhed stiger.


Nationalbankens undersøgelse hos kreditcheferne 

Nationalbanken indsamler oplysninger om mange forskellige dele af økonomien, bl.a. spørger de kreditcheferne i de danske banker og realkreditselskaber om deres holdning og oplevelser. Kreditcheferne svarer samlet set, at de strammer op på kreditpolitikken til private. Men går man dybere i undersøgelsen, ses det, at det er de store banker og realkreditinstitutterne, der trækker det samlede svar op. Hvorimod de mellemstore banker svarer, at de lemper en smule. 

"Som noget af det mest interessante, svarer de også, at konkurrenternes adfærd påvirker kreditpolitikken i en mere lempelig retning.

 

Der bliver også spurgt til kundernes efterspørgsel på udlån. Denne har været stigende igen og det er især hos de mellemstore banker, at de oplever det. Som noget af det mest interessante, svarer de også, at konkurrenternes adfærd påvirker kreditpolitikken i en mere lempelig retning. Groft sagt er budskabet, at de store banker selv strammer for kreditpolitikken, men der er et pres fra konkurrenterne, der trækker i den anden retning. Hvis vi så sammenholder det med undersøgelsen fra Finanstilsynet, der dog kun undersøgte de store banker i denne omgang, så tegner der sig et billede af, at der er en efterspørgsel og hvis ikke vi selv siger ja, så gør de det på den anden side af gaden. 


Hvad betyder det for dig?

Bankerne er altså begyndt at være sultne efter nye kunder og mere forretning med de eksisterende kunder. Så selvom der stadig er et pres oppefra, for at bankerne skal opføre sig mere som den fornuftige faster end den flinke farmor – så er det altså farmor der vinder popularitetskonkurrencen og trækker kunder ind i butikken. Det kan du udnytte, hvis du tidligere har fået nej til at købe en bolig eller hvis du er på jagt efter billigere lån i din nuværende bolig.

Men husk lige, at det ikke kun er farmors skyld, hvis du får huller i tænderne eller bliver pylret fordi du har været for længe oppe. Hvis du selv har bedt om desserten eller plagede for at blive længe oppe, er det også dit ansvar, hvis det går galt. 

Og med fejl i ca. hver femte sag, så er det måske en god ide, selv at sørge for at have styr på, hvor hårdt lånebuen kan spændes og hvor meget risiko, der tages, når der vælges boliglån. Så mulighederne er der, og jo mere du kender din egen økonomi og sætter dig ind i lånemarkedet, jo bedre løsninger kan du få - og nu er et godt tidspunkt at tage fat på det!

Ultimate Web