En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Lav rente flytter pengene på nye hænder

Uvildige.dk, august 2019

Renten dykker fortsat mod nye rekorder og der omlægges lån i stor stil. Lavrentemiljøet har dog også andre konsekvenser end en attraktivt rente på din gæld.

I løbet af sommeren har danskerne været flittige til at omlægge lån. Først på sommeren var det 1 pct. lånet, der nåede en god kurs og nu er 0,5 pct. så blevet en mulighed. Det kan derfor godt være relevant at lægge lån om igen, hvis dit lån forrentes med 2 pct. eller højere, men i nogle tilfælde også ved en rente på 1,5 pct. Så måske du må i gang med omlægningsovervejelser igen, hvis du vil sikre din økonomi det bedst mulige set up.

Udover at du har mulighed for disse særdeles attraktive lånevilkår med en lav rente, medfører dette lavrentemiljø imidlertid også andre effekter for din og resten af danskernes økonomi.


Det handler mindst ligeså meget om risikovillighed

Der har de seneste dage været flere artikler, om hvordan den lave rente tilgodeser de rigeste individer. Det er dog en sandhed med modifikationer. Det er korrekt, at ser vi tilbage på den seneste periode, så har investering i aktier og ejendomme givet gode afkast. Og da de rigeste også har den største beholdning af aktier og ejendomme, så er de blevet godt belønnet i en lang periode. Det er dog ikke ensbetydende med, at det også er virkeligheden fremadrettet.

Effekterne af lavrentemiljøet bør betragtes mere nuanceret end blot en opdeling af samfundet i rig og fattig. Det handler i mindst ligeså høj grad om graden af risikovillighed og om forskellige generationer.



 

Tager vi eksempelvis en person med 5 mio. som er forsigtig og investerer med lav risiko, vil dennes portefølje ofte bestå af kontanter, obligationer og måske en lille smule aktier. For mange af pensionsselskabernes kunder vil modellen være den samme, og især når kundernes pensionsalder nærmer sig, bliver der skruet ned for de risikofyldte aktiver og op for de mere sikre.

Så mange velhavende personer, selskaber eller grupper i pensionsselskaber får pga. den lave rente intet nævneværdigt afkast. Måske betaler de ligefrem en negativ rente, fordi de er nødt til at købe meget sikre obligationer, som koster dem penge. Og selvom inflationen er lav, så er den der stadig og derfor bliver købekraften af disse opsparinger stille og roligt udhulet. Men hvem har så gavn af situationen?


Det handler også om generationer

Det har eksempelvis mange yngre middelklasse familier, hvor pensionen endnu ikke er særligt stor, og med en stor del placeret i aktier, fordi tidshorisonten er lang. Samtidig er boliggælden stor. Så de har de sikre obligationer i pensionsopsparingen, men har til gengæld stor gavn af de billigere renter på gælden.

Med den ene nedkonvertering efter den anden, tages pengene indirekte fra den formuende og dermed ofte ældre del af befolkningen, hvor pensionen med den korte tidshorisont taber på de sikre obligationer.

Så meget afhænger af tidshorisont og risikovillighed. Den forsigtige nabo med obligationer har i perioden med rentefald også fået gode afkast, men får det nu svært fremover i lavrentemiljøet, mens den risikovillige nabo med aktier, har tjent endnu mere i den foregående periode og sikkert også vil opleve et højere afkast fremover – men kan selvfølgelig også tabe penge på investeringerne. Nogle har måske også investeret i ejendomme eller forældrekøb, hvor de fortsat får gavn af den lave rente, som udover lave renteudgifter også bidrager til at skubbe boligpriserne op.



 

Altså er de risikovillige og de gældsatte blevet belønnet i de foregående år og kan også nemt blive vinderne i de kommende år. De forsigtige med opsparing og ingen gæld kan nemt blive taberne. En anden gruppe, der er og fortsat kan blive sat bagud af dansen, er de mest fattige eller mest forsigtige, som ikke har økonomi eller lyst til at købe egen bolig, og ikke har nogle investeringer. De har hverken gavn af de stigende boligpriser, den lave rente eller stigende aktiekurser.  

Ses der på danskernes formue og gæld, så har hver dansker ved udgangen af 2018 i gennemsnit tkr. 181 i kontant opsparing tkr. 329 i investeringer, tkr. 585 i pensioner og tkr. 716 i boligformue (før gæld). Til gengæld har hver dansker i gennemsnit tkr. 480 i gæld. Så samlet set er der langt flere værdier end gæld, faktisk har en gennemsnitsdansker en nettoformue på ca. 1,3 mio. Dog skal pensionerne beskattes ved udbetaling hvilket bringer formuen ned på ca. 1,1 mio. Både i kategorien ”investeringer” og ”pensioner” er der en betydelig del (50-60 pct.) i obligationer, hvilket betyder, at der samlet set er ca. lige så mange penge investeret i obligationer, som der er gæld.

Groft sagt er man ved at flytte penge fra den forsigtige og ældre del af middelklassen/velhavende til den mere risikovillige eller yngre del af samme gruppering, eller måske lidt forsimplet fra en generation til en anden. Nogle vil sige, at det er en løbende tilbagebetaling af den store friværdi, som den yngre del af befolkningen giver til den ældre, da de ældre har købt meget tidligere og nu kan sælge til den yngre generation og derfor har de ældre haft mest gavn af de stigende boligpriser. Ligesådan har de ældre også den største pensionsformue og har derfor haft mest gavn af de stigende obligations- og aktiekurser, som de faldende renter har understøttet. Så det er en forskydning, der nu begynder at løbe tilbage.


Hvorfor er vi endt i dette ekstreme rentemiljø?

Det, der trykker renten ned, er centralbankernes styringsrente og opkøbsprogrammer, men også nervøsitet og frygt i markedet. Bl.a. for en ny krise. Skulle den komme, er der ikke grund til at tro, at den bliver af samme styrke som den seneste. Til det er vi bedre forberedte denne gang, ganske enkelt fordi den seneste krise stadig sidder både i forbrugernes og lovgivernes bevidsthed. Bankerne er af samme grund blevet tvunget til at polstre sig meget mere end tidligere, ligesom der er kommet nye restriktioner i forhold til, hvor meget der kan lånes ud og hvor meget risiko de kan tage.

En anden central problemstilling i forhold til at forstå, hvorledes dette ekstreme lavrentemiljø er opstået, skal hentes hos vi danskeres økonomiske adfærd. Da det gik rigtig godt før finanskrisen, brugte vi som forbrugere 5-6 pct. mere end vi reelt havde til rådighed. Nu bruger vi 5 pct. mindre, og afdrager i stedet på gæld samt sætter ind på opsparingen – også selvom vi ikke får noget afkast på opsparingen. Der har aldrig stået så mange indlånskroner i bankerne, som der gør nu, og samtidig vælger vi mere fast rente og mere afdrag.

Ser vi på, hvor meget den danske banksektor har lånt ud i dag, er det stort set det samme som for ti år siden. Og korrigerer vi for inflationen, så skylder vi faktisk mindre i dag, på trods af de større formuer og indtægter.

Før krisen belånte vi vores bolig yderligere, når prisen steg og brugte friværdien. I dag afvikler vi i højere grad gæld og øremærker kun en lille del til forbrugsgoder. Isoleret set kan det sagtens være mere fornuftigt for den enkelte og dennes privatøkonomi, men skal vi have gang i væksten og have renterne normaliseret, og undgå den krise, der måske er på vej, så skal vi øge forbruget – alle sammen. Ikke at vi skal tilbage til at bruge mere end vi har til rådighed, men blot komme tættere på at bruge det, vi faktisk har til rådighed.


Hvad skal ændre det?

Den meget lave rente er et resultat af dystre fremtidsforudsigelser, hvor budskabet er at vi skal indstille os på lav vækst og dermed lav rente de næste mange år. På trods af ihærdige forsøg fra centralbankerne er det stadig ikke lykkedes at få inflation tilbage i nærheden af målet på 2 pct. Der er også flere argumenter, der understøtter fortsat lav rente, eks. demografien, produktivitetsforbedringer og ændret holdning til forbrug. Så der er masser af forklaringer om, hvorfor renten kan fortsætte ned eller blive ved med at være lav mange år frem. Det tror jeg nu personligt ikke på.



 

Vi husker som nævnt stadig finanskrisen, men den kommer længere og længere væk og der kommer et tidspunkt, hvor vi føler, at nu har vi afviklet nok gæld eller sparet nok op, for så er være klar til at give lidt slip igen. Især når arbejdsløsheden stadig er lav, formuen er høj og vores omkostninger til gæld er faldet så meget, som den er.

Den negative rente er også så unaturlig for os og svær at acceptere for mange, og så er den problematisk for bankernes forretningsmodel. Så der vil være kræfter, der vil forsøge at modarbejde den. Især hvis det viser sig, at den lave rente ikke virker efter hensigten.

Så jeg ser to scenarier. Enten kommer der en mindre krise, som overstås relativt uproblematisk på trods af, at rentevåbnet allerede er ved at være brugt op og når vi er igennem den krise, vil renten stige sammen med inflationen. Eller alternativt ændrer forbrugerne snart adfærd og dermed springer vi helt krisen over. Jeg tror altså på at renten igen skal op, men også, at der kommer en regning sammen med, som skal deles mellem de forsigtige obligationsinvestorer, men også aktie- og ejendomsinvestorer kan komme til at give lidt af deres gode afkast tilbage i nogle perioder.


Ultimate Web