En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Ny skattereform igen - hvad betyder den for dig?

Skrevet af Hans Peter Christensen, september 2012

Den nye skattereform blev vedtaget den 13. september, forslaget som blev vedtaget, har dog været kendt i et stykke tid og der har allerede været en del artikler, kommentarer og diskussioner om indholdet. Men det kan være svært at sortere i al informationen – jeg vil derfor forsøge at skære ind til benet og komme med en forklaring på, hvordan størstedelen af danskerne påvirkes af reformen.

Når der indføres ændringer i skatten, sker det ofte over en periode, så ændringerne ikke bliver for store fra det ene år til det andet, og sådan er det også denne gang. Det vil sige, at mange af ændringerne vil være meget små år til år, og erfaringsmæssigt går disse ændringer i glemmebogen med tiden, og foregår derfor ubemærket. Ved du eksempelvis hvad rentefradraget på renteudgifter over kr. 50.000 p.a. er nu? Hvor meget der betales i skat på positiv kapitalindkomst i år? Hvad betales der i udligningsskat på store pensioner? Er du som de fleste, ved du det sikkert ikke! De nævnte områder er nogle af satserne, der stadig reguleres fra den forrige skattereform, og stadig vil blive det flere år fremadrettet. Selvfølgelig kan de have en betydning for dig, men betydningen vil som regel ikke være ret stor målt år til år, derfor bemærkes det ikke, og interessen falder. I den nye skattereform, er der er par ændringer, der har en stor betydning allerede fra 2013, men også en del ændringer der ”sniger sig ind” over en årrække.

De mest relevante ændringer ud fra omfang, ikrafttrædelse og hvor mange det rammer

1)      Ændring af kapitalpensioner
Dette er den mest omfattende ændring, den vil ramme bredt, og vil kræve både, at der tages stilling til eksisterende kapitalpensionsordninger, men også at man som pensionssparer igen skal tage stilling til måden hvorpå man sparer op til sin pension fremadrettet.

I korte træk handler det om, at man med de nuværende regler får et skattefradrag når man indbetaler, og til gengæld betaler en afgift, den dag pengene skal ud. Dette ændres nu sådan, at der fremadrettet ikke længere gives fradrag ved indbetalingen, men til gengæld heller ikke skal betales nogen afgift ved udbetalingen. Umiddelbart kan det virke formålsløst at bruge en pensionsopsparing så, men der er stadig den lavere skat på afkastet undervejs og det faktum, at en pension er kreditorbeskyttet, der taler for. Til gengæld, skal man være indstillet på, at pengene er låst indtil pensionsalderen, medmindre man betaler en ”strafskat” på 20 pct., for at få pengene ud før tid.

Personer, der allerede har en kapitalpension, altså på de nuværende regler, kan i 2013 vælge at ændre den til en pension under den nye ordning. Så skal der kun betales 37,3 pct. i afgift, i stedet for de 40 pct., der normalt skal betales når man får udbetalt sin kapitalpension. Dette er en oplagt mulighed for at få en rabat på den afgift, og det er svært at få øje på nogen grund til ikke at ændre det til en ny ordning. De eneste modargumenter er, at ved meget små ordninger, kan et gebyr for ændringen være højere end besparelsen. Og at pensionsselskaberne kan benytte muligheden for at få dig ud af en, for dem, dyr ordning med garanteret rente. Står du og skal bruge din kapitalpension her og nu, skal du om muligt vente med at få den udbetalt til efter nytår, så får du også gevinsten på de 2,7 pct. og det er gevinsten efter skat.

2)      Forhøjelse af topskattegrænsen
Topskattegrænsen hæves løbende over de næste 10 år, men det største hop, sker allerede til næste år. I år går grænsen ved kr. 389.900 (efter AM-bidrag), den hæves til kr. 421.000,-. Det betyder, at hvor man i dag rammer topskattegrænsen ved en månedsløn på ca. kr. 35.300, kan man fremover tjene ca. kr. 38.100, før der skal betales topskat. Ligger man med en indkomst op de kr. 38.100 eller over, vil man spare ca. kr. 4.500 om året i skat fra 2013.

3)      Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag
Både satsen og maksimum på beskæftigelsesfradraget hæves løbendes over de næste 10 år, men igen med det største hop næste år. Har du en lønindkomst på knap kr. 27.000 / mdr. vil du få fuldt beskæftigelsesfradrag og dermed spare ca. kr. 2.500,- p.a.

4)      Forhøjelse af ældrechecken
Ældrechecken forhøjes med kr. 4.500,-, der dog er skattepligtige, så ældre, der modtager det fulde beløb vil få udbetalt ca. kr. 3.200 mere p.a. For at få ældrecheck må din likvide formue ikke overstige kr. 77.700 (2012) og modregning starter ved kr. 18.500 for enlige og kr. 36.600 for par.

Ændringer, der rammer bredt, men ikke er så i øjenfaldende

1)      Forhøjelse af adfærdsregulerende afgifter. som afgift på alkohol, chokolade, fedt, brændstof mv.
Der vil løbende ske en forhøjelse af en række afgifter, de fleste med 3,63 pct. i 2013 og 5,5 pct. i de efterfølgende år. Det er altså selve afgiftssatsen, der forøges, hvordan det påvirker de enkelte varer er afhængigt af, hvor stor en del af varens pris, der udgøres af afgift. Det er selvsagt svært at vurdere, hvad dette vil betyde for den enkelte familie, men der er ingen tvivl om, at en lang række varer vil blive dyrere. Heldigvis, er det langt hen ad vejen nogle produkter, hvor man kan skrue ned for forbruget – med andre ord har du selv indflydelse på, hvor meget afgiftsstigningerne vil betyde for dig.

2)      Forhøjelse af udligningsafgiften på dieselbiler og det grønne miljøtillæg på firmabiler, hvor metoden til beregning af tre-års grænsen samtidig ændres. Udligningsafgiften stiger med 52 pct., det vil for mange betyde en merudgift ved at have dieselbil i omegnen af kr. 1.000,- kr. p.a. Det bliver lidt dyrere at have firmabilen pga. miljøtillægget, men for de fleste vil det være en tusindkroneseddel eller to. Til gengæld vil man skulle have haft bilen helt op til et år længere, for at få det reducerede beregningsgrundlag for biler over tre år.

3)      Ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige, gælder fra 2014
Der kommer et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, det træder i kraft i 2014, og for alvor i 2017, hvor gevinsten er helt op til kr. 5.300,- p.a.

4)      Indkomstafhængig reduktion i børne- og ungeydelsen (børnepenge), gælder fra 2014
For modtagere af børne- og ungeydelse, vil der fra 2014 ske en modregning på 2 pct. af indkomsten over kr. 700.000 (efter AM-bidrag og pension). Det rammer altså ved en månedsløn på ca. kr. 64.000,-. Er man gift, er det summen af parrets respektive indtægter over grænsen. Er man ”kun” samboende er det udelukkende modtagerens indkomst, der medtælles. Her er det altså et økonomisk incitament til ikke at være gift! Man skal huske, at de 2 pct. modregnes i et skattefrit beløb, det svarer altså til en ekstra skat på ca. 4 pct. Omvendt har personer med en sådan indkomst også fået fuldt udbytte af reduktionen af topskatten og forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, så der skal modregnes forholdsvist meget i børnepengene før der ikke samlet set, stadig er et positivt resultat fra skattereformen.

Udover de nævnte ændringer vil der fra 2016-2023 være en ”afdæmpet regulering” af overførselsindkomster, hvilket betyder, at de offentlige ydelser vil stige lidt mindre end prisudviklingen, og dermed udhules værdien deraf. Det vil dog være forholdsvis små korrektioner, og det begynder først om tre år. Der kommer også nogle praktiske ændringer omkring, hvor meget der er automatiseret/låst i årsopgørelsen, hvilket skulle gøre det sværere at snyde med skatten. Ændringer, der kun vedrører en snæver del af lønmodtagerne eller de erhvervsdrivende, er ikke kommenteret her i artiklen.

Konklusionen er, at det efter min mening er forholdsvist begrænset, hvad der er sket i reformen. Som nævnt er den helt store ændring omlægningen af kapitalpensionen – og ellers er der flere mindre belønninger til skattebetalere i arbejde og økonomisk incitament til at leve lidt sundere og køre i en mere miljørigtig bil.

 

 

 

Ultimate Web