En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Nye regler på pension igen

Skrevet af Hans Peter Christensen, november 2011

Den nye regering er i øjeblikket i gang med at forhandle en ny finanslov på plads, og der er lagt op til ændringer i reglerne for pension igen. Dette giver anledning til at ridse de nuværende regler op og de forventede ændringer.
Forskellige typer af pension
Der findes tre overordnede typer af pension
1)      Livrente
Livsvarig ydelse
fradrag helt op i topskatten
mulighed for at indbetale ubegrænset (via arbejdsgiver)
2)      Ratepension
Udbetales løbende over 10-25 år
fradrag helt op i topskatten
maksimalt indbetaling kr. 100.000 (2011) og forventet kr. 55.000 fremover (2012)
3)      Kapitalpension
Udbetales som en sum (kan opdeles)
fradrag i bundskat, ej topskat
maksimal indbetaling kr. 46.000 (2011)

Livrente
Forklaringen på de forskellige ordninger lægger lidt i navnet. En LIVrente, er en pension, der udbetales så længe du er i live. Du har selv indflydelse på hvornår, den skal begynde at blive udbetalt, men udbetalingsperioden kendes ikke, da den afhænger af dit liv. Du kan som regel vælge en tilvalgsdækning, hvor din ægtefælle/samlever eller børn for dine udbetalinger i stedet, hvis du dør inden for en vis periode efter udbetalingstidspunktet. Denne ekstra dækning, gør det mere sandsynligt at pensionsselskabet skal udbetale i en længere periode, og den løbende udbetaling bliver derfor mindre. Ved udbetaling beskattes livrenten som indkomstskat (37-52 pct.), der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag.

Livrente er sommetider udskældt, netop fordi der fra pensionsopsparerens side er et vist risikoelement. Og i folkemunde har det lydt, at man tager et væddemål med pensionsselskabet om hvor gammel man bliver. Det er ikke helt korrekt, det er faktisk de øvrige pensionsopsparer, at væddemålet indgås med. Du indbetaler altså en portion penge, pengene giver et afkast undervejs, og der betales omkostninger til administration og forvaltning af pengene. Det tilbageværende indgår i den pulje, der skal fordeles blandt de opsparer, der har indbetalt hertil. Når pensionsalderen nås begynder udbetalingen. Størrelsen på udbetalingen udregnes ud fra den forventede levealder, hvilket afkast der er opnået og hvor store omkostninger der har været. Dør nogen af medopsparerne før end forventet, betyder det at der er flere penge til de resterende. Stiger levealderen blandt opsparerne evt. samtidig med finanskrise el.lign. vil det betyde lavere udbetalinger. Livrenten kan være opbygget forskelligt, nogle kan være givet med en garanteret udbetaling og andre med en udbetaling der afhænger mere direkte af afkastet af de opsparede midler.

Livrente er som regel det rigtige valg for personer, der betaler topskat og gerne vil sikre en livsvarig ydelse og/eller har nået loftet for indbetaling på ratepension, og stadig ønsker at spare op.

Ratepension
RATEpension bliver, igen som navnet antyder, udbetalt i rater/portioner. Perioden hvor udbetalingerne fordeles over kan være mellem 10 og 25 år. Du har selv indflydelse på om det skal være 10 år eller mere. Dog skal de være udbetalt senest 25 år efter tidligste efterlønsalder – altså typisk ved 85 eller 87 år.

Ratepensionen er en mere individuel ordning, hvor indbetalingerne indsættes på en konto og herefter kan investeres eller stå kontant. I banken har du fuld indflydelse på placeringen, hvor der i pensionsselskabet kan være begrænsede muligheder. Størrelsen på dine udbetalinger afhænger helt og holdent af hvor meget du har indsat, hvordan de er blevet forrentet og hvilke omkostninger der har været undervejs. Du kan altid følge værdien af pensionen, og skulle du dø før udbetalingen eller undervejs, vil værdien blive udbetalt til de efterlevende med en afgift på 40 pct. eller ægtefællen kan indtræde i udbetaling og betale indkomstskat.

Ratepension er ofte det rigtige valg for topskatteydere, der gerne vil have medbestemmelse og fleksibilitet og også for bundskattebetalere, der har brugt årets maksimale indbetaling på kapitalpension.
Kapitalpension
Bliver som udgangspunkt udbetalt som en sum, men kan dog opdeles i flere mindre portioner. Der betales en afgift på 40 pct., beløbet indgår altså ikke i indkomstbeskatningen og påvirker dermed ikke modregning i folkepensionstillæg som eks. livrente og ratepension gør. Du kan få den udbetalt umiddelbart efter du når efterlønsalderen, men kan også vente indtil senest 15 år herefter. Ved død inden udbetaling bliver værdien udbetalt til de efterladte, fratrukket en afgift på 40 pct.. Såfremt du fortryder at have valgt en kapitalpension, kan denne (eller en del af den) ændres til ratepension eller livrente, inden udbetaling. Det kan være en skattemæssig fordel da mange kun betaler ca. 37 pct. af deres ratepension, mens afgiften jo er 40 pct. på kapitalpensionen – husk dog at holde øje med om denne ændring giver modregning i andre ydelser, så kan det nemlig blive en dyr fornøjelse.
Kapitalpension vil ofte være det oplagte valg for bundskattebetalere, da fradraget er det samme, og der er mulighed for at ændre den til en anden type senere.
Pensionsafkastskat – spar på skatten undervejs
Udover, at der kan være en skattefordel i forskellen på skatten ved indbetaling og udbetaling, er en af de store fordele ved pension (og fælles for alle tre typer), at det løbende afkast og rente kun beskattes med 15 pct.. Det er uanset om det er rente, udbytte eller kursgevinster. Dette kaldes PAL-skat og afregnes hvert år, uanset om gevinsterne er realiseret eller ej (lagerprincip). Sammenligner du med en ”almindelig” opsparing, skal der betales mellem 28 og 47,5 pct. i skat af det løbende afkast, så 15 pct. er en væsentlig besparelse. Dog er lagerprincippet en ulempe, da man kan skubbe gevinsterne på almindelige aktier og derved vente med at betale skatten til de realiseres.
Indtil videre har man kunne fratrække forvaltningsomkostninger i PAL-skatten, altså de omkostninger banken og pensionsselskabet tager for at administrere og investere din pension. Dette ser også ud til at blive ændret med det nye forslag til finansloven. Du kommer altså til at betale en lidt højere løbende beskatning, men den vil stadigvæk alt andet lige være billigere end hvis det var almindelig opsparing.
Det giver dog endnu mere incitament til at vælge en pensionsopsparing med lave omkostninger både på administration og investering heraf. En typisk pensionsordning vil have omkostninger på mellem 2-4 pct. om året, hvor du selv (evt. med hjælp) kan have en tilsvarende ordning for 0,5 -1,5 pct. om året.
Afhængig af størrelsen på din pension og investeringsform, kan der være adskillige hundrede tusinder at tjene, ved at vælge den rigtige form for pension og ikke mindst få den forvaltet bedst muligt!
Ultimate Web