En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Er toppen nået, brister boblen?

Uvildige.dk, opdateret september 2018.

Prisen på ejerlejligheder har overgået den forrige top fra 2006, ligesom aktiemarkedet på globalt plan nu er højere end toppen i 2007. 

Samtidig er renten stadig historisk lav, hvilket betyder, at prisen på obligationer, udlejningsejendomme, vindmøller, solcelleparker mv. også bliver handlet på meget høje niveauer. Der er gang i virksomhedshandlerne og investeringsejendomme skifter hyppigt hænder – alt sammen noget vi også så i perioden op til finanskrisen. Er vi på vej imod en ny krise eller en ny finansiel boble? Med andre ord, skal du være bekymret og placere din formue i kontanter? 


Balancen mellem frygt og grådighed      

Hvis det var nemt at gennemskue, om der er tale om en boble, ville de ikke opstå, for så ville priserne jo holde op med at stige, når det var åbenlyst, at det er blevet for dyrt. Men det er ikke nemt at forudse og vi har endnu ikke set eksempler på nogen, hvor det i praksis er lykkedes, at gå ind og ud af investeringsmarkederne, så man er kommet med på opturene og har undgået nedturene. 



En måde at undgå nedturene på, er at være meget forsigtig og undgå at have investeringer i aktier og ejendomme. Gør du det, skal du ikke ærgre dig over at de ikke blev solgt i tide, inden næste nedtur. For mange er det dog næsten lige så ærgerligt, at gå glip af de store afkast, som det kan give at være i markedet. Eksempelvis er globale aktier steget med næsten 200 pct. og de amerikanske med ca. 350 pct. målt fra bunden i 2009. Ejerlejlighederne er på landsplan steget med ca. 50 pct. siden bunden, mens de i Frederiksberg er steget med ca. 90 pct. 

Det er altså et spørgsmål om at finde den svære balance mellem frygt og grådighed, og så bruge konkret data kombineret med almindelig sund fornuft, til at prøve at undgå de værste faldgruber og således få lidt ekstra medvind på afkastet. 


Hvad kendetegner en boble?

Der har været mange bobler igennem tiderne. En af de første dokumenterede bobler er ”tulipanboblen” i Holland tilbage i 1600-tallet. Her opstod der en meget stor efterspørgsel på tulipaner og især sjældne tulipaner. Selv almindelige borgere spekulerede store summer i den fortsatte stigning af prisen på tuliupanløg, indtil boblen braste. 

I 1700-tallet var det bl.a. spekulation i udbygning af de engelske kanaler og den franske stats udvikling af staten Mississippi. I 1800-tallet var det spekulation i jernbaneaktier og aktiekrakket i Brasilien (Encilhamento) i 1893. I 1900-tallet har vi naturligvis det store krak på aktiemarkederne i 1929 efterfulgt af den store depression. 

Anden Verdenskrig gav også faldende aktiekurser og i 1973 faldt aktierne pga. konflikten i Mellemøsten, hvilket bl.a. resulterede i en olie-embargo. I 1980-1982, var der også en periode med kraftigt faldende aktiekurser, denne gang på baggrund af den svage vækst og meget høje renter. 

 

"Ikke mindst er der IT-boblen, der blev bygget op igennem slut 90'erne og braste i år 2000 ...

 

I 1990’erne var der flere krak af både aktier og valutaer flere steder i Asien. Det startede med de japanske aktier i 1990, som ellers havde været de forrige årtiers helt store vindere. Men også andre asiatiske lande og Rusland fik store problemer, hvilket kulminerede i 1998. 

Selvom disse kriser var i hhv. Asien og Rusland, gav det voldsomme dønninger igennem resten af den finansielle verden. 

Sidst men ikke mindst er der IT-boblen, der blev bygget op igennem slut 90’erne og braste i år 2000.  I dette århundrede har vi nedturen i forlængelsen af IT-boblen, hvor terrorangrebet i 2001 og den efterfølgende uro i Mellemøsten gav en ny bund i 2003. Derfra gik det op helt indtil den seneste krise, der som nævnt bundede ud i 2009. 


Hvordan opstår boblerne?

Når vi ser på de historiske bobler, er de på sin vis meget forskellige, men der er også mange fællestræk. Det vigtigste fællestræk er, at mange mennesker er blevet overbevist om, at det er en god ide, at købe noget bestemt, fordi der er en forventning om, at det vil give en ekstraordinær god gevinst fremadrettet.

Eks. Mississippi-boblen, hvor investorer køber andele i et selskab, der skal udvikle et stykke jord i et fremmed land, fordi de tror på, at der er en særlig økonomisk gevinst at hente derovre. De kender sikkert ikke selskabet og har aldrig set området, der skal udvikles, men mange andre har jo købt og har allerede tjent penge på det – det er en god historie, man køber sig ind. 

 

"Idéer til næste boble: Bioteknologi? Selvkørende el-biler? Eller noget helt andet ...

 

Ja, men det er jo 300 år siden. Nej, for 20 år siden (IT-boblen), var vi meget klogere – for tanken om at en virksomhed, der sælger sine varer på nettet er 100 gange mere værd end en tilsvarende virksomhed, der sælger varerne på traditionel vis, er da meget mere rationel. Ligeså at flere hundrede selskaber på så kort tid skal blive så mange penge værd og de nærmest alle sammen spås til at få succes, alene fordi de opererer indenfor IT. Det gav åbenbart mening den gang. I dag ved vi, at også inden for IT branchen er der mange virksomheder, der ikke får succes og at der også skal være en vis sammenhæng mellem indtjening og værdiansættelse af virksomheden. 
 


Der er altså en tendens til, at vi som mennesker falder for den gode historie og gerne vil tro på, at der er en bestemt branche eller et bestemt område, som har ekstraordinære gode betingelser - og at vi er så velsignet, at vi har muligheden for at tjene penge på at være med her. Et godt og aktuelt eksempel er Bitcoins. Vi så sidste år, som vi i øvrigt også tidligere har advaret imod, hvorledes Bitcoins-boblen braste efter relativt kort tid som det sidste nye "mirakelmiddel".

Idéer til den næste boble: Bioteknologi? Robotteknologi? Selvkørende El-biler? Rensning af vand? Vedvarende energi? Investering i Kina eller Afrika? Eller hvad med rumrejser og udvinding af råstoffer på månen eller Mars?

Et andet fællestræk er tilstedeværelse af særlige makroøkonomiske forhold. Det kan være stærkt stigende oliepriser i 70’erne og 80’erne eller lave oliepriser i 90’erne. Det kan også være de meget høje renter (og inflation) i 80’erne eller som nu en lang periode med historisk lav rente og samtidig en overflod af likviditet leveret af centralbankerne? Det kan være en ændring af sociale eller demografiske forhold som industrialiseringen, kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet, urbanisering og aktuelt er det i mange lande problemstillingen med mindre årgange og stigende levealder – populært kaldet for ”ældrebyrden”


Hvordan brister boblerne?

En del nedture, eller bristede bobler, er sket i forbindelse med geopolitiske hændelser som krig, konflikter, terrorangreb, et bestemt valgresultat el.lign. Disse hændelser bliver udløseren. Men det er oftest også ”bare” en udløser. Hvis ikke der var pustet en boble op i forvejen, så var der ikke noget at briste. 

Det ses faktisk også, at de samme hændelser kan være udløseren til en optur. Eks. startede opturen i 2003 med at USA invaderede Irak. Ligesådan blev både Brexit og Trumps valgsejr spået til at kunne være en udløser til en nedtur, men den bagvedliggende vækst og tro på fremtiden var så stærk, at opturen blot fortsatte. 



Så i bund og grund skal der ske et skifte fra, at størstedelen stadig tror på stigninger til at flertallet bliver så bekymret for prissætningen, at de stopper med at købe og begynder at tage gevinsten hjem og dermed sælger i stedet. Det skaber hurtigt en selvforstærkende effekt, hvor især dem, der kun har købt på baggrund af et lyserødt håb om yderligere stigninger - uden at vide meget om, hvad de egentlig har købt og forholdt sig kritisk til prisen – pludselig får travlt med at sælge sammen med alle de andre. 


Hvordan undgår du at blive ramt af den næste boble?

Hvis du har egen bolig, gæld, opsparing, pension mv. så vil du blive ramt i en eller anden forstand, da boblerne typisk trækker dybe spor, når de brister. Men du kan undgå, at blive hårdt ramt ved at følge en håndfuld forholdsvis simple råd. Dem kan du læse om her.

Men brug nu ikke alle dine kræfter på bekymringer om, hvor og hvornår den næste boble brister. Invester hellere din tid og ressourcer i at sikre dig et solidt økonomisk set up, evt. med hjælp fra kompetente rådgivere, så du står bedst muligt, næste gang en boble brister – for det sker med alt sandsynlighed igen.

 

 

Ultimate Web