Uvildig rådgivning siden 2009

Beierholm Finansiel Rådgivning er en landsdækkende uvildig finansiel rådgivningsvirksomhed. Selvom navnet Beierholm Finansiel Rådgivning er fra 2021, rækker virksomhedens historie helt tilbage til 2009, hvor vi blev etableret som en uvildig finansielle rådgivningsvirksomhed under navnet Uvildige.dk.

Det startede med Uvildige.dk

Uvildige.dk er stiftet af Hans Peter Christensen, som i dag er administrerende direktør i Beierholm Finansiel Rådgivning. Gennem årene fra 2009 til 2016 etablerede Uvildige.dk sig som en af landets førende uvildige finansielle rådgivningsvirksomheder for virksomheder og private.

Det resulterede i at Uvildige.dk i foråret 2016 blev en del af revisions- og rådgivningshuset Beierholm, hvilket i 2021 førte til at Uvildige.dk skiftede navn til Beierholm Finansiel Rådgivning. 

 

Beierholm trappe abstrakt.jpg


100 pct. uafhængig rådgivning

Ideen med at lave det landsdækkende og uafhængige koncept i Uvildige.dk opstod på baggrund af en stigende interesse for for uvildig og objektiv økonomisk rådgivning.

Tilbage i 2009 var det en ny branche herhjemme. Siden er efterspørgslen steget yderligere og Uvildige.dk har gennem årene oplevet en sund vækst. Selvom udviklingen har været stor har Uvildige.dk, nu kaldet Beierholm Finansiel Rådgivning, fastholdt grundkonceptet om at levere 100 pct. uvildig rådgivning med afsæt i stor ekspertise fra specialiserede rådgivere indenfor både investering, finansiering og anden finansiel optimering.

Derfor vil du den dag i dag også møde mange af de samme rådgivere, som var med til at etablere og udvikle Uvildige.dk, når du træder ind hos Beierholm Finansiel Rådgivning. Der er dog suppleret med flere kompetente rådgivere til teamet, ligesom baglandet er styrket med stort professionelt set up som en del af revisions- og rådgivningshuset Beierholm.