En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Hvad gør den nye realkreditaftale for dig?

Af Brian Stjernholm, februar 2017.

Spoler vi tiden tilbage til februar 2016, kan mange boligejere formentlig huske, hvordan Nykredit varslede forhøjede bidragssatser på realkreditlån. Denne udmelding blev ikke modtaget med åbne arme og skabte efterfølgende meget debat om realkreditmarkedet og disse bidragssatser. Nu, her et års tid senere, er kommet et politisk svar i form af den nye realkreditaftale, der fornyeligt er blevet præsenteret af Erhvervsministeriet.

Hensigten med denne aftale er kort fortalt, at øge mobiliteten og gennemsigtigheden på realkreditmarkedet med henblik på at skabe forbedrede forhold for forbrugerne. Det betyder blandt andet, at aftalen skal gøre det billigere for dig at flytte boliglån og at du i det hele taget skal være bedre stillet i forhold til indsigt i de aftaleforhold, der indgås. Altså sigter aftalen mod, at gøre det nemmere for dig som kunde at gennemskue, hvad du betaler for lån samt at få flere kunder til at flytte udbyder, hvis priserne sættes op.

Ved nærmere eftersyn, er der dog grund til at være varsom med de helt store jubelscener, for selvom intentionerne er gode, så lever indholdet altså ikke helt op til hensigterne.

 

5 væsentlige elementer i realkreditaftalen:

  1. Varsling og begrundelse for prisstigninger.
  2. Forlængelse af varslingsperiode.
  3. Begrænsning af låns indfrielsesomkostninger.
  4. Ny portal til sammenligning af priser.
  5. Nye forhold ved overbelånte boliger.


Vi har kigget nærmere på indholdet af realkreditaftalen og fremhæver her, i form af et kort overblik, hvad du som forbruger, og nuværende eller kommende boligejer, kan forvente at få (og ikke få) ud af aftalen, og hvad du dermed skal være særligt opmærksom på.


1. Alene korrekt varslede og begrundede stigninger kan effektueres

Et af de punkter i aftalen, som er vigtigst at fremhæve, er at realkreditinstitutterne nu skal give en god og fyldestgørende forklaring, hvis de hæver priserne. Det er overordnet positivt, at man skal begrunde prisstigninger bedre, og mere detaljeret, men umiddelbart forekommer det, at det fortsat bliver svært for den enkelte forbruger at gennemskue om en stigning er velbegrundet, hvis den pakkes ind i teknikaliteter omkring kapitalkrav mv.

Om denne del af pakken får effekt afhænger af, hvor meget Finanstilsynet skærper sin opmærksomhed på dette, og hvad de i sidste ende accepterer som gældende praksis på området.


2. Forlænget varslingsperiode (fra 3 til 6 måneder)

Et andet element er at realkreditinsitutterne nu skal give 6 månders varsel fremfor 3 måneder ved prisstigninger. En længere reaktionstid for forbrugeren er som udgangspunkt en god ting, men det har ikke været varslingsfristen, der har været den primære stopklods i forhold til at skifte realkreditinstitut. 

Den primære stopklods er prisen på et skifte, og hvis ikke øget konkurrence får prisen til at falde, så er det ikke forventeligt, at den forlængede varsling vil få flere til at skifte.


3. Begrænsning af omkostninger ved indfrielse af lån

Indfrielsesgebyret fjernes og kurtage samt kursskæring halveres. I det samlede regnestykke er det ikke meget, det flytter.

Igen er tanken god, for billigere omkostninger må jo som udgangspunkt være godt for forbrugerne. Men alt efter lånestørrelse er det for de fleste kunder mellem kr. 2.500,- og 4.000,- ud af de samlede omkostninger på kr. 18.000 - 20.000,- og det vil være meget få tilfælde, hvor denne rabat gør det til en fordel at skifte. 


4. Prisportal til at fremme sammenlignelighed

Portalen er en god guideline for forbrugerne, men på mange af produkterne ligger priserne så tæt, at den efterfølgende forhandling om gebyrerne, kan tippe fordelen over til et andet selskab.

Samtidig tager portalen ikke højde for det øvrige engagement, som pga. realkreditinstitutternes snævre bånd til bankerne, også kan påvirkes, hvis man flytter sit realkreditlån.

Så den ”gode gamle” metode med at søge flere tilbud og forhandle med institutterne, er ikke lagt i graven med denne portal, men den giver et godt overblik over standardpriserne, og kan være med til at sortere de dyreste udbydere fra i processen. 


5. Nemmere at flytte overbelånte boliger

Aftalen åbner op for en lovændring, der kan give mulighed for at skifte realkreditinstitut selvom din bolig er belånt med mere end 80 %.

Dette vil muligvis være et redskab for de bedst stillede kunder, som har en meget stærk økonomi, og derfor er attraktive selvom huset er overbelånt. Dem med en stram økonomi, som også har sværest ved at betale de forhøjede bidrag, vil have langt sværere ved at skifte, da det kan blive meget svært at få andre institutter til at overtage risikoen.


Hvordan skal du så forholde dig nu?

Som forbruger er din position ikke ret meget anderledes end tidligere. Pakken laver en lille smule af ”forhandlingen” for dig, i form af en tvungen rabat på indfrielse, men du skal stadig få flere tilbud og du skal stadig forhandle prisen på optagelse af det nye lån. Den længere responstid er selvfølgelig rar at have, men hvis det økonomisk ikke kan betale sig at skifte, så ændrer en forlænget frist ikke meget.

 


Så det gælder stadig, som det også gjorde i 2016, at ændrer dine bidragssatser sig, så skal du slå koldt vand i blodet så du ikke laver om på lånet i ren ”affekt”, og så skal du få tilbud hjem, så du kan finde ud af om det kan betale sig at skifte. Det gør du bedst ved at sætte institutterne under pres, ved at få flere vurderinger og lånetilbud.

Ofte vil bidragssatsen alene ikke være ”nok” til at ændre på lånet, men det kan jo være at renteniveauet har ændret sig, eller din bolig er blevet mere værd, så andre faktorer kan gøre en ændring rentabel.

Har du svært ved at overskue om det gælder for dig, så ring og få en uforpligtende snak med en af vores uvildige rådgivere. Så kan I finde ud af, om dit lån er det rigtige til dit behov.

 

 

Ultimate Web