En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Pensioner inden nytåret

Skrevet af Hans Peter Christensen, november 2013

December måned er traditionelt den helt store pensionsmåned. Det er den, fordi mange pensionsindbetalinger er drevet af skatteoptimering og du sidst på året nemmere kan få overblik over, hvor stor din indkomst for året bliver og dermed hvor meget du med fordel kan indbetale. Det er primært i forhold til topskatten, det giver mening at optimere. Jeg vil her give en forklaring på, hvordan du kan optimere, men også hvorfor det er mindre relevant end tidligere.

Fradrag og skat på pensioner

Når du indbetaler på en ratepension eller livrente, får du et fradrag i din personlige indkomst. Til gengæld skal du betale indkomstskat af pengene, når de bliver udbetalt igen som pensionist. Det vil altså sige, at du udskyder skatten til et senere tidspunkt. Om det er en god eller dårlig forretning at udskyde skatten, kommer an på om fradraget i dag er højere end skatten på det tidspunkt, hvor pengene igen udbetales.

Der kan opstilles fem typisk forskellige scenarier

  Typiske scenarier Fradrag ved indbetaling Skat ved udbetaling Modregning efter skat Resultat
 1  Topskat ved indbetaling, bundskat ved udbetaling, ingen modergning 52,5 pct. 38 pct.   + 14,5 pct.
 2 Topskat ved indbetaling, bundskat ved udbetaling, modregning i folkepension 52,5 pct. 38 pct. 20 pct. - 6 pct.
 3 Topskat ved indbetaling, topskat ved udbetaling 52,5 pct. 52,5 pct.   0 pct.
 4 Bundskat ved indbetaling, ingen modregning 38 pct. 38 pct.   0 pct.
 5 Bundskat ved indbetaling, modregning i folkepension 38 pct. 38 pct.  20 pct. - 20 pct.


Derudover kan der være modregning i efterlønnen, ældrecheck mv., ligesom pensioner, der udbetales i øjeblikket kan være pålagt en særskat, men også har haft et højere fradrag.

Der står altså klart, at det kun er personer, der i dag betaler topskat, og i forvejen har så store pensioner, at de i allerede står til at miste hele folkepensionstillægget, der har en skattemæssig gevinst ved at indbetale på pensioner. Og det er netop en af grundene til, at man fra politisk side, har lagt en begrænsning på, hvor meget man indbetale på ratepensioner om året, da de har været den foretrukne pensionsopsparing for personer i den målgruppe. For personer i bundskat, er det ikke skattebesparelsen, der skal være motivationen, og især ikke hvis man forventer at modtage efterløn og/eller folkepension, for så kan det være en meget dyr fornøjelse at spare op til pension via ratepension eller livrente. I så fald vil kapitalpensionens afløser, aldersopsparing, være det bedre valg. Den vil dog stadig kunne give modregning i efterlønnen.

Hvordan ser du om du er i topskatten?

Grænsen for topskat er løbende blevet sat op over de seneste år, og bliver det igen til næste år. For 2013 er grænsen kr. 421.000 p.a. Men husk, at det er efter arbejdsmarkedsbidrag (AMB) og evt. indbetalinger der fratrækkes direkte fra din løn. Lad os tage eksemplet med en person, der har en månedsløn på kr. 45.000, og en pensionsopsparing via sit job, hvor arbejdsgiver betaler 10 pct. og medarbejderen selv betaler 5 pct.

Først fratrækkes de 5 pct. for egenbetalingen på pensionen (de 10 pct. indgår ikke i regnestykket, da de betales udover lønnen), dernæst fratrækkes 8 pct. i AMB. Regnestykket bliver altså kr. 45.000 x 12 * (1-5 pct)*(1-8 pct) = kr. 471.960. Det er dette beløb, der skal sammenholdes med grænsen på kr. 421.000, og personen her, vil altså blive beskattet i topskatten af forskellen på kr. 471.960 – 421.000 = kr. 50.960, og det er netop det beløb, som personen skal indbetale for helt at undgå topskat. Det betyder også, at en person, der har en lignende pensionsordning og en månedsløn på kr. 40.000 eller derunder, ikke betaler topskat i år. Til næste år stiger grænsen til kr. 449.100 p.a. Så vil vores person fra før med en månedsløn på kr. 45.000, kun skulle indbetale kr. 22.860 for helt at undgå topskat. Og man skal have en månedsløn på ca. kr. 42.800 eller mere for at komme op i topskatten. Husk at medregne evt. firmabil, fri telefon, overskud af udlejningsejendom, B-indkomst mv. i det samlede grundlag for indkomsten.

Skattebesparelse under vejs

Når pengene er sat ind på pensionen, er der også en skattefordel på den skat, der betales af selve afkastet. Har du en almindelig opsparing eller investeringer i værdipapirer som aktier og obligationer, betaler du en skat af afkastet/gevinsten på mellem 27 og 42 pct. afhængig af typen af gevinst og hvor store de er. Men hvis du får den samme rente/gevinst på en pensionsopsparing, er skatten herpå mindre, nemlig 15,3 pct., og det uanset hvor den stammer fra. Til gengæld beregnes den hvert år (lagerbeskatning), hvor en aktiegevinst på et frit depot, først beskattes på salgstidspunktet (realisationsbeskattet). Derudover foregår opgørelsen af tab/gevinst helt automatisk på pensionsopsparinger, hvilket sparer dig for noget indberetning til skat.

Hvis du vil indbetale

Det er kun ratepensioner og livrente, der giver fradrag i skatten. Der er vedtaget et loft for hvor meget, der kan indsættes på ratepensioner. For 2013 er loftet kr. 50.000. Det gælder både for indbetalinger via arbejdsgiverordningen og private ordninger, altså det er en samlet grænse. Det betyder også at, hvis du allerede har brugt muligheden via din arbejdsgiverordning, kan du ikke indsætte yderligere på din private ratepension i banken eller et andet pensionsselskab. Så hvis du vil indbetale mere end kr. 50.000, eller allerede har brugt den mulighed, er der kun livsvarig livrente tilbage. Livrenten kan være et udmærket alternativ til ratepensionen, medmindre man ikke forventer at blive så gammel. Man skal dog være opmærksom på, at det har andre egenskaber end den traditionelle ratepension, og at det kan være en meget omkostningstung ordning. Og jeg vil godt advare i mod, at man bliver så fokuseret på at spare skat, at man vælger at indbetale på en ordning (uanset om det er ratepension eller livrente) uden at forholde sig til om det samlet set er en god ide. Du skal huske, at pengene er bundet i mange år, og at de måske kunne gøre større nytte nu end som pensionist. Enten fordi der reelt er et større behov for pengene nu eller fordi det giver bedre økonomisk mening at nedbringe gæld eller investere pengene som frie midler i stedet. Især når man ved, at der er en reel risiko for, at pensionsindbetalinger faktisk kan ende med at være en decideret dårlig forretning, når evt. modregning også regnes med.

 

 

Ultimate Web