En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Pensionsplanlægning – får du optimalt udbytte af dine pensionspenge?

Uvildige.dk, november 2019

En ny ændring i reglerne for beregning af folkepension er netop blevet vedtaget. Ændringerne, der sker med tilbagevirkende kraft fra 01.01.2019, betyder bl.a., at folkepensionister nu kan tjene op til kr. 122.004,- årligt, inden modregningen sætter ind. Tidligere var grænsen kr. 100.008,-.

Pensionsplanlægning kan være en kompliceret størrelse. Reglerne og undtagelserne er mange, og de ændrer sig løbende fra år til år.

Med denne seneste regelændring, bliver det endnu mere attraktivt at have job som folkepensionist – i hvert fald for nogle. For andre betyder det mindre. Lad os se på, hvad der spiller ind.


Der skelnes mellem grundbeløb og pensionstillæg

Når du modtager folkepension, kan der både udbetales et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for alle, mens tillægget varierer alt efter om du samlever eller er enlig. Hverken grundbeløbet eller tillægget en statisk størrelse, og har du indkomst ved siden af din folkepension, kan du blive modregnet i begge pensionsydelser.



Én indkomsttype påvirker dit grundbeløb

Når det gælder dit grundbeløb, er det din lønindkomst, som du skal have et ekstra øje på. Her dikterer taksterne for 2019, at du kan have en lønindkomst på op til 329.600 kr., uden det har indvirkning på din udbetaling af folkepensionens grundbeløb. Tjener du mere end dette, begynder modregningen og overstiger dit indkomstgrundlag 576.400 kr. frafalder dit grundbeløb helt.

Øvrige indtægter, som eksempelvis renteindtægt på frie midler eller diverse pensionsopsparinger har således ingen indvirkning på dit grundbeløb.


Alle indkomsttyper påvirker pensionstillægget

Hvad angår pensionstillægget, er der til gengæld flere parametre, som skal tages med i det samlede regnestykke, i forhold til eventuel modregning. Her tæller nemlig de førnævnte renteindtægter, ligesom du skal tage højde for udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner – det gælder både livrente, ratepension osv. Og så modregnes lønindtægter altså, men nu først når de overstiger kr. 122.004 kr. om året.

En pensionsordning, der ikke modregnes i folkepensionen, er aldersopsparingen. Det giver denne pensionsform en fordel, der gør den en ekstra overvejelse værd. Men ingen fordel uden ulempe, naturligvis. Derfor skal det også nævnes, at aldersopsparingen ikke er fradragsberettiget ved indbetaling dertil. Men betaler du ikke topskat, er aldersopsparingen værd at overveje, og skulle du være over topskattegrænsen, kan den stadig være et fint supplement til ratepension og livrente.

Endelig skal det, i forhold til pensionstillægget, også nævnes, at du skal være opmærksom på en eventuel samlevers indkomst. Her byder den seneste regelændring også på nyt, idet fradraget for opgørelse af indtægtsgrundlag stiger fra 50 pct. til 54 pct. Dertil fjernes loftet på de aktuelle 307.700 om året.



Egen opsparing i frie midler modregnes ikke

De færreste undgår modregning og det handler derfor om at finde den mest fordelagtige balance i sin sammensætning af pension. Har du have mulighed for selv at spare lidt ekstra op på helt almindelig vis, så kan det være ganske attraktivt, da almindelig opsparing og investering (frie midler) ikke modregnes.

Forskellen består i, at når du får udbetalinger fra ratepensioner og livrenter, så tæller det med som en indkomst, hvorimod almindelig opsparing og pensioner med sumudbetalinger (aldersopsparing og kapitalpensioner) ikke tæller med. Afkastet på din opsparing og investeringer, altså renteindtægter, udbytte og kursgevinster tæller dog med som en indkomst, og derfor kan modregningen indirekte komme i spil igen.

Dertil skal du tilmed være opmærksom på, at du skattemæssigt kan gå glip af nogle fordele ved de fradragsberettiget pensionsordninger. Den helt store fordel ved en almindelig opsparing er fleksibiliteten, dette giver.


Der er mulighed for at udskyde din udbetaling

Der er også fleksibilitet at arbejde med, hvis du vælger at fortsætte med at arbejde. Her kan det i nogle tilfælde betale sig, at benytte muligheden for at udskyde udbetalingen af din pension (opsat pension) til du arbejder i et mindre omfang eller til når du siger helt farvel til arbejdsmarkedet.

Således kan du undgå modregning, mens du samtidig også får ret til en såkaldt venteprocent, hvilket betyder, at du på sigt opnår en lidt højere udbetaling. Men om det er fordelagtigt for dig, kan være et svært regnestykke, da de to ting, der spiller ind, er en høj lønindkomst og din forventede levealder. 


For mange falder pensionstillægget helt væk

Selvom de løbende regelændringer gør det mere attraktivt for nogle at nyde livet som arbejdende pensionist, så oplever vi flere og flere med så større pensioner, hvor pensionstillægget falder helt bort. Det bunder bl.a. i en styrkelse af arbejdsmarkedspensionerne, hvilket også har været en del af formålet hermed. Det lægger mindre pres på statskassen, at færre skal have udbetalt både grundbeløb og tillæg i folkepension.

Men det stiller også flere krav til dem, der selv sparer op. Her er eksempelvis de lave afkastforventninger en udfordring. Hvis der kommer mindre fra det offentlige, skal der spares mere op selv, mens den nuværende lave rente, samtidig medfører at pensionen vokser langsommere end tidligere. Ikke mindst hvis der tilmed betales for høje omkostninger, som æder af det mere beskedne afkast på pensionsopsparingen.


Hvordan planlægges pensionen så optimalt?

Når du sætter dig ned for at planlægge din pension mest optimalt, kan du med fordel gøre det i god tid. Du skal undersøge, om du er berørt at disse modregningsregler. Du skal planlægge dine udbetalinger, så du ikke snyder dig selv. Endelig skal du ikke mindst sørge for, at pengene du har sparet op, er placeret fornuftigt. Er du grundig og på forkant, kan du sikre dig, at du får sparet nok op, men samtidig ikke sparer unødigt meget op og dermed ikke går glip af noget økonomisk råderum nu.



 

Samtidig skal det understreges, at når det kommer til pensionsplanlægning, så er der altså tale om en meget individuel disciplin, som afhænger af pensionsformue, ønsker, behov og meget mere. Mange parametre spiller ind, og nogle har vi nu berørt her, men der er flere ting at tage højde for.

Det er vigtigt at tage stilling til sine prioriteringer samt opstille forskellige fremtidsscenarier at træffe sine beslutninger ud fra. Sparring med en ekspert på området kan være en god investering på vejen mod de rette beslutninger. Men først og fremmest handler det om, at du selv bestemmer dig for at bruge lidt tid på det, hvis du vil have mest muligt ud af dine pensionspenge.

 

 

Ultimate Web