En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Er dine pensionsplaner på plads? Fra frygt til fuldt formue overblik

Uvildige.dk, opdateret november 2018.

Mange danskere, som nærmer sig den pensionsmodne alder, frygter at der ikke er penge nok til hele livet, mens mindst ligeså mange føler sig sikre på, at formuen rækker tilstrækkeligt.

Sagen er nok, at mange danksere ikke har det fulde overblik over økonomien i deres pensionstilværelse - og så er det vel bedre at frygte økonomien, for så at blive glædeligt overrasket over at den holdt alligevel, end det er at tro økonomien er sund, og at den så ”krakker”, når man er 70 år.


Få overblik over hele formuen i god tid

Det bedste er dog at have det fulde overblik, være forberedt og dermed leve med ro i maven – så lever du sikkert også længere, men det er en helt anden snak. 

Hvis man vil sikre sig, at økonomien balancerer, er det fornuftigt at være i god tid. 5-10 år før man går på pension, skal man sikre sig, at man har et overblik over hele formuen. Det er IKKE kun pensionsordninger, man kan bruge som pensionist. Resten af ens opsparede formue kommer også i spil. Det er væsentligt ikke at glemme.


Matcher dine drømme din økonomi?

For at komme overblikket over din egen situation og fremtid nærmere, er det nødvendigt, at stille sig selv nogle helt basale, men meget centrale spørgsmål. Hvad skal vi have at leve for? Hvor meget skal vi rejse for? Hvor længe vil vi blive boende i huset? Etc. 

Det kan i første omgang måske være svært at svare klart på alle spørgsmål, men det sætter ikke desto mindre nogle relevante overvejelser i gang, og det gør det muligt for dig at planlægge bedre for fremtiden.

Når alle ønsker, tanker og drømme er taget med, så er der mulighed for at konkludere, om man skal spare yderligere op inden pensionsalderen, og i givet fald hvor meget, eller om man måske er nødt til at skrue lidt ned for drømmescenariet.

I nogle tilfælde kan det jo blive for dyrt, så man skal skære for meget på den nuværende levestandard, for at nå den ønskede pensionstilværelse, og i andre tilfælde skal man måske spare mindre op, end man forventede.

Klik på billedet for en forstørret udgave.


Der er penge at hente, hvis du strikker din pensionsplan rigtigt sammen

Du har nu styr på dine drømme og dine fremtidsscenarier og ved, om du har behov for at skrue op eller ned for pensionsopsparingen. De næste spørgsmål, der melder sig, når de mere grundlæggende overvejelser er gjort, er af lidt mere teknisk karakter. De handler nemlig om, hvordan du kan få mest muligt ud at det, du vælger at spare op. 

Hvad er reglerne for modregning? Hvad kan bedst betale sig, pensionsindbetaling eller gældsafvikling? Hvor og hvordan placeres min opsparing mest fordelagtigt for mig? Kapitalpension, aldersopsparing, livrente osv., hvad er forskellen og hvilke fordele og ulemper følger de forskellige pensionsformer? Etc. 

Mange af svarene på disse spørgsmål er afhængige af din økonomiske sammensætning og generelle tilstand, og derfor træffer du de for dig bedste beslutninger, ved at sikre dig et fuldt overblik.


En god pensionsplan gør en forskel allerede nu

Når vi laver den form for pensionsplan, eller ”seniorplan”, som vi kalder det i vores rådgivning, ser vi faktisk ofte, at vores kunder bliver overraskede over, hvor mange penge de har, når hele formuen bliver ”foldet ud” for dem, men vi oplever selvfølgelig også det modsatte.

Uanset om du tror det ene eller det andet, vil vi anbefale dig at blive sikker i din tro, og få vished for, hvordan dine tal ser ud, så du ikke behøver at frygte, om du har ret eller om du tager fejl.

Det fulde overblik og en optimalt sammensat pensionsplan kan gøre en verden til forskel. Ikke blot i kølige kontanter, men den kan også give overskud på den mentale konto. Det betyder noget for fremtiden, men bestemt også her og nu, som er mindst lige så vigtigt.

 

Ultimate Web