En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Udnyt den lave rente og sov trygt med et flexlån

 

Skrevet af Søren Meldgaard Pedersen, september 2009

Ved at ændre løbetiden på dit rentetilpasningslån kan du udnytte den historisk lave rente til at afdrage ekstra meget på dit lån - uden at frygte for rentestigninger.

I øjeblikket har vi en historisk lav kort rente, og mange anbefaler, at privatforbrugerne skal lægge rentetilpasningslånet om til et lån med fast rente. Men ifølge Søren Meldgaard, økonomisk rådgiver og partner i Uvildige.dk, er der en alternativ løsning, som bliver overset. En løsning, hvor man som boligejer udnytter den lave rente, samtidig med at man afdrager ekstraordinært på sine lån.
”Når man nævner realkreditlån, tænker man løbetid på 30 år. Men det er ikke en naturlov, at det skal være sådan, selvom det er det råd, du som standard får i en bank,” forklarer Søren Meldgaard.

Forklaringen er, at hvis man betaler den samme ydelse, som hvis man havde et 30-årigt obligationslån, men i stedet bruger pengene på et rentetilpasningslån, kan man skære syv år af løbetiden og samtidig skære 20.000 kr. af restgælden pr. million det første år.

”Det farlige ved rentetilpasningslån kan være, at man bruger den besparelse, man får i forhold til et fastforrentet lån, til andre forbrugsgoder som eksempelvis en dyrere bil. Problemet er, at man derved ikke har plads i budgettet, hvis renten stiger og den månedlige ydelse dermed også stiger. Men i denne model minimerer man renteomkostningerne på sine lån og bruger pengene til at afdrage ekstraordinært, så det er både smart og fornuftigt,” siger Søren Meldgaard.

Så længe renten er lav som nu, får du hastigt minimeret din restgæld, hvor man ved et obligationslån først skal afvente en rentestigning og derpå konvertere sit lån, inden man kan opnå samme gevinst. Stiger renten, så man ikke har råd til den månedlige ydelse, kan man blot justere på løbetiden, indtil renten igen er lav.

”Vi ser dette som et rigtig godt alternativ, som vi bestemt vil anbefale forbrugerne at overveje, inden man konverterer sit rentetilpasningslån til et lån med fast rente,” siger Søren Meldgaard

 
Tør du satse på de "gratis" råd i banken, når det er din og din families hverdag og fremtid, det gælder?
Uvildige.dk er en kæde af uvildige økonomiske rådgivere, der er uddannet i og har stor erfaring fra den finansielle sektor. Uvildige.dk modtager ingen provision eller honorar fra de finansielle udbydere og kan derfortilbyde kompetent og 100 procent uafhængig økonomisk rådgivning.

Ultimate Web