En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Nye regler for udbetaling af udskudt folkepension giver flere muligheder

Uvildige.dk, juli 2018

Pr. 1. juli i år trådte nye regler for opsat folkepension i kraft. Reglerne skal gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet, og er en forbedring af tidligere muligheder. Men du skal fortsat være opmærksom på enkelte faldgruber.

Den gennemsnitlige levealder for os danskere stiger og vi holder os i det hele taget friske i længere tid, end det har været tilfældet tidligere. Det er en positiv udvikling, men det betyder også et øget behov for, at vi hver især bidrager længere på arbejdsmarkedet.

Disse tilpassede pensionsregler skal bidrage til, at netop dette gøres mere attraktivt, og det sker ved at tilføre mere fleksibilitet og imødekomme nogle af de usikkerheder den eksisterende model indeholder.  


Du får tre valgmuligheder

Opsat folkepension betyder i alt sin enkelthed, at du udskyder udbetalingen af din folkepension, mod at du bliver nogle ekstra år på arbejdsmarkedet. I denne periode optjener du en såkaldt venteprocent, som efterfølgende lægges oveni din normale folkepension. Der er ikke noget nyt i denne mulighed. Forskellen er, at du ikke tidligere har haft valgmuligheder for, hvordan du ønsker denne udsatte folkepension udbetalt. Det får du nu.

De, efter 1. juli, ”gamle” regler har nemlig dikteret, at en udskudt folkepension er blevet udbetalt som et livsvarigt månedligt tillæg til folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg – altså et tillæg, der forhøjer din ”normale” folkepensionsudbetaling.

Med de nye regler suppleres der med to ekstra valgmuligheder, hvor du kan vælge, at tillægget opnås over en periode på ti år.
 


Den ene mulighed er, at du får hele din udskudte pension udbetalt, så du over en 10-årig periode modtager en højere udbetaling på både grundbeløb og pensionstillæg. Efter de 10 år falder du tilbage på niveauet for en almindelig folkepension.

Den anden mulighed kombinerer et månedligt tillæg til pensionstillægget i 10 år med et engangsbeløb for grundbeløbet udbetalt ved starten af din folkepension.


Modregning og andre regnestykker

Spørgsmålet er så, hvad det betyder for dig, og om det i det hele taget er fordelagtigt for dig at udskyde din folkepension.

Om det er fordelagtigt, er et svært regnestykke, da de to ting, der primært spiller ind, er din indkomst og din forventede levealder. Svaret vil derfor rumme en grad af usikkerhed. Men vælger du at fortsætte med at arbejde, når du rammer folkepensionsalderen, er der tilfælde, hvor det betaler sig, at benytte muligheden for at udskyde udbetalingen af din folkepension, da du undgår modregning.

Som udgangspunkt kan det betale sig at udskyde udbetalingen, hvis du har en arbejdsindtægt over grundbeløbets modregningsgrænse (322.500 kr.) og du regner med at blive lige så gammel eller ældre end gennemsnitslevealderen. Er det ikke tilfældet, vil det ofte være bedre at få pensionen udbetalt, selvom du bliver modregnet.

Her giver de nye regler dig en fordel på det ”væddemål”, du på sin vis indgår, når du vælger at udskyde din folkepension. Fordi du skal jo sådan set ”gætte” på din egen levetid, når du laver regnestykket for, hvad der bedst betaler sig. Med de to nye valgmuligheder indskrænkes tidshorisonten for det ekstra tillæg til 10 år og så får du som nævnt endda mulighed for at få det fulde grundbeløb udbetalt som et engangsbeløb – og det vel at bemærke uden du risikerer topskat og uden modregning.

Modsat skal du til gengæld også være opmærksom på, at du som resultat af de nye regler også kan blive ramt hårdere i din modregning, hvis du vælger at udskyde din folkepension, da beløbet du modregnes i nu er større. Altså betyder et højere tillæg også en højere modregningsprocent.


Vigtige forudsætninger for dine muligheder

Inden du træffer dit valg, om hvorvidt du ønsker at benytte muligheden for opsat folkepension, skal du også være opmærksom på, at der er nogle kriterier, der skal være opfyldt.

For at opnå mulighed for opsat folkepension, er det nemlig et krav, at du har minimum 750 arbejdstimer indenfor et kalenderår. Det svarer til et ugentlig gennemsnit på ca. 14 timer.

Dertil er datoen for de nye reglers ikrafttræden meget vigtig, da opsparede pensioner inden d. 1. juli 2018 ikke gælder i forhold til disse regler. Går du eksempelvis på pension 1. januar 2019 og har optjent et beløb, skal du være opmærksom på, at det der er optjent før juli 2018, vil være tilknyttet de gamle regler og her må du derfor nøjes med den ene mulighed – den livslange udbetaling. Ligeledes skal du være opmærksom på, at er du født før d. 1. september 1952 og du allerede har valgt at gå på folkepension, så kan du ikke ændre det til opsat folkepension.
 


 

Endelig skal du huske selv aktivt at træffe valget om hvilken af de tre udbetalingsmuligheder, du ønsker at benytte, hvis du vælger at udskyde din folkepension. Gør du ikke det, tilknyttes du den livslange udbetaling, og dit valg kan som udgangspunkt ikke laves om.


Pensionsplanlægning er og bliver individuelt

Vi oplever løbende, hvordan lovgivning og regler tilpasses udviklingen i samfundet, men husk på, at det altid tager afsæt i en generel betragtning. Når det handler om din pensionsplanlægning, så er det naturligvis meget mere individuelt, hvad der er det rigtige at gøre. Det afhænger bl.a. af din pensionsformue, dine ønsker, dine behov og meget mere.

Med disse regler er der kommet endnu en tilføjelse til pensionsregnestykket, som er vigtigt for din fremtid. Og det er positivt, at der er kommet flere valgmuligheder, som kan imødekomme nogle af dem, der har fravalgt at opsætte folkepension grundet usikkerheden om levealderen. Men samtidig har det også gjort et regelsæt, der i forvejen er kompliceret, endnu mere kompliceret, og dermed endnu svære for nogle at overskue, hvad det rigtige valg er for dem.


Nyt fradrag og forskudsopgørelse

Apropos kompliceret, så har du i øvrigt lige modtaget en ny forskudsopgørelse, hvor to nye fradrag er tilføjet i form af et jobfradrag samt et ekstra pensionsfradrag. Dette har til hensigt at bidrage til, at det skal kunne betale sig at arbejde og at opspare på pension, men ændringen betyder altså relativt lidt for den enkelte. For de fleste vil det betyde 100 – 200 kr. ekstra udbetalt om måneden, som selvfølgelig har en reel betydning for nogle, men for andre vil det blive betragtet som ”symbolpolitik”.

De nye fradrag kræver ændringer i diverse beregningssystemer og betyder at borgere skal forholde sig til en ny forskudsopgørelse og måske henvender sig til SKAT med spørgsmål. Jeg kan personligt godt være i tvivl om effekten af ændringen står mål med det resurseforbrug, det giver for staten og den enkelte borger.

 

 

 

Ultimate Web