En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Skal du indsætte mere på pensionsopsparingen i år?

Skrevet af Hans Peter Christensen, november 2012

Der bliver i øjeblikket talt om, at det er ”sidste chance for fradrag” på pensionsindbetalinger, og det derfor er vigtigt, at du indbetaler en ekstra portion på din pension i år. Er det bare salgsgas fra bankernes og pensionsselskabernes side, eller er der virkeligt noget om snakken? Konklusionen med det samme – ja, i nogle tilfælde, vil det faktisk være bedre at indbetale ekstra i år, men for langt de fleste er der ingen særlig grund til det. Jeg vil prøve at forklare, hvad der lægger bag denne ”sidste chance” og forklare, hvem der vitterligt vil kunne have gavn af, at indsætte noget ekstra på pensionen i år. Der er to store ændringer omkring pensioner til næste år, begge har været nævnt i tidligere artikler, men tåler gentagelse og er relevante i forhold til om du bør indbetale ekstra på pension.

Kapitalpension til aldersopsparing

Den ene ændring er overgangen fra kapitalpension til ”aldersopsparing i pensionsøjemed”. Denne ændring betyder, at det fra næste år af ikke længere er muligt at få fradrag for indbetalinger på kapitalpensioner. Til gengæld er udbetalingen fra den nye ordning heller ikke afgiftspligtig ved udbetalingen. Det bliver muligt at konvertere sin eksisterende kapitalpension til en aldersopsparing ved at betale en afgift på 37,3 %. Det kan give en lille fordel, hvis din kommuneskat, sundhedsbidrag, bundskat og evt. kirkeskat tilsammen er over 37,3 %. Bor du i Aalborg kommune er satsen i alt 38,02 pct. du kan altså tjene 0,72 % ved at indbetale på kapitalpensionen og så ændre den til aldersopsparing til næste år. Vær dog opmærksom på at det kun svarer til kr. 72 for hver kr. 10.000 du indbetaler ekstra, og da der maksimalt kan indsættes kr. 46.000 på en kapitalpension vil den maksimale gevinst være kr. 331,- for en borger i Aalborg kommune, der er medlem af folkekirken. Er den samlede skattesats under kr. 37,3 pct, vil det ligefrem være en underskudsforretning, at indsætte ekstra i år. Så alt i alt, er denne ændring som udgangspunkt ikke en grund i sig selv til at indbetale ekstra på en kapitalpension i år!

Topskattegrænsen forhøjes

Den anden grund til at overveje at indsætte ekstra på pension i år, er forhøjelsen af grænsen for hvornår du skal betale topskat. I 2012 kan du have en indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag på kr. 389.900, inden der skal betales topskat svarende til kr. 423.805 før arbejdsmarkedsbidrag - kig på din AM-pligtige indkomst i bunden af din decemberlønseddel for at se, om du er over grænsen, og hvor meget. Fra næste år sættes grænsen op til kr. 421.000 efter arbejdsmarkedsbidrag eller kr. 457.609                          før arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at hvis du har en indtægt på omkring kr. 38.000 om måneden, vil det isoleret set være mere fornuftigt at sætte kr. 30.000 ind på en ratepension eller livrente i år, end at sætte eks. kr. 10.000 ind de næste tre år. Da du i år vil få fuldt fradrag i topskatten, men det vil du ikke efter næste år, fordi du så allerede vil være under topskattegrænsen, uden at sætte ind på pension. Tjener du under kr. 35.000 eller langt over kr. 38.000 om måneden, vil denne ændring heller ikke have den store betydning for, om du skal sætte ekstra ind på pension i år.

Konklusionen i forhold til ændringernes betydning for dit pensionsindskud, er altså, at hvis du lægger netop i det indkomstleje omkring 35.000 og op til ca. kr. 40.000 vil det med stor sandsynlighed kunne betale sig at sætte noget ekstra ind på en ratepension eller livrente, men for andre, giver det ikke anledning til ekstra indbetalinger.

Hvornår er det generelt en god ide at sætte ind på pension?

Det er utroligt svært at stille nogle generelle retningslinjer op for, hvornår det er en god ide, at indbetale på en pensionsordning, frem for at spare pengene op på almindelig vis eller afdrage gæld i stedet, da det er et komplekst område, og tingene spiller ind på hinanden. Derudover kender ingen af os, skatte- og modregningsregler på det tidspunkt, hvor vi skal pensioneres, det ændrer sig jo løbende. Men jeg vil her liste nogle ting op, som måske kan hjælpe dig lidt på vej

Jo flere af nedenstående udsagn du kan sige ja til, jo større er sandsynligheden for at det er en god ide at spare op på en pensionsordning.

  • Du betaler topskat i dag, og regner med at du ikke skal betale topskat som pensionist
  • Du har ikke ret store pensionsordninger i forvejen, og vil gerne selv sikre dig et rimeligt indtægtsgrundlag som pensionist
  • Du er (meget) sikker på, at pengene ikke skal bruges før du når pensionsalderen (eller du vil være sikker på, at du ikke bliver fristet til at bruge dem inden)
  • Du lægger ikke i netop det område, hvor egne pensioner modregnes i dit folkepensionstillæg, når du når dertil
  • Du har ikke anden (dyr) gæld end realkreditlån
  • Du indbetaler på en pensionsordning uden store omkostninger til administration og investering af pensionen
  • Du har positiv kapital- og aktieindkomst i forvejen
  • Du er rimelig sikker på dit nuværende økonomiske grundlag (jobsikkerhed mv.)
  • Du har behov for at tegne invalide- eller livsforsikring via din pension
  • Du vil gerne kreditorbeskytte din opsparing

Og ligesådan, hvis du siger nej eller ”ikke vigtigt” til mange af spørgsmålene, så kan en almindelig opsparing eller ekstra afdrag på din gæld, være en bedre løsning. Hvis du svarer ”ved ikke” til flere af spørgsmålene, skal du bruge mere tid på at sætte din ind i din økonomi og søge rådgivning – dit valg kan blive afgørende for din økonomi mange år ud i fremtiden, og så er det som regel for sent at ændre igen.

 

Ultimate Web