En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Skal vi have en reform mere?

Af Hans Peter Christensen, september 2016 (også bragt i Nordjyske Stiftstidende)

Regeringen har fremlagt deres 2025 plan inkl. en del forslag til ændringer af bl.a. skatte-, pensions- og SU systemet.

Reaktioner og beregninger på betydningen har allerede fyldt meget i medierne. Som fagmand indenfor privatøkonomi, kan jeg undre mig over, hvilke dele af det ret omfattende oplæg, der er blevet lagt vægt på, så jeg vil gennemgå nogle af tiltagene her og kommentere på dem.


Hvad forsøger de at opnå med de forskellige tiltag?

Inden vi fordyber os i de konkrete forslag, er det interessant at se det lidt fra oven, da det giver en bedre forståelse for de enkelte elementer i forslaget. Helt overordnet handler det om, at et lavere niveau for skatter og afgifter skal frigøre penge hos de private og virksomheder for dermed at øge aktivitetsniveauet i samfundet og den samlede produktivitet. 

Eller sagt helt forsimplet, så kan dem, der netto betaler til statskassen betale relativt mindre, hvis der er flere om at betale og færre der modtager. 

Altså en person, der går fra at være på overførselsindkomst vil bidrage positivt på to fronter, fordi der både kommer en arbejdsindkomst at betale skat af, og der spares en udgift på den ydelse som vedkommende modtager.

"Der er en række adfærdsregulerende fradrag, som gives for at tilskynde en bestemt adfærd både hos privatpersoner og virksomheder.

Ligesådan vil en person, der gennemfører uddannelse et år hurtigere og/eller en person der udskyder pensionstidspunktet et år længere, have en positiv indflydelse både pga. skatten på arbejdet i det år, og fordi der spares SU eller efterløn/folkepension i perioden. 

Derudover er der en række adfærdsregulerende fradrag, som gives for at tilskynde en bestemt adfærd både hos privatpersoner og virksomheder. Det er eks. særligt fradrag for pensionsindbetalinger for visse personer, fradrag for investeringer i opstartsvirksomheder – altså nogle ting, man mener vil gavne hele økonomien. 

Det kan også være fradrag, der forringes for at påvirke adfærden, eksempelvis nedsættelse af rentefradraget, der rammer dem med høj gældsætning hårdest. Den sidste del handler om at man vil udligne/rette op på nogle uhensigtsmæssigheder eks. ved at investering i ejendom til eget brug beskattes meget lempeligt i forhold til investeringer i aktier og obligationer.


Skat og fradrag på arbejdsindkomst 

Som nævnt er en af grundideerne bag tiltaget, at jo flere der er i arbejde (og jo mere de arbejder), jo mere kommer der i statskassen, og hvis grundlaget som skatten betales af stiger, kan den procentuelle skattebetaling heraf nedsættes. 

Ved at lave en større økonomisk forskel på at være i eller uden arbejde, skal det motivere til at være mere aktiv i sin søgen efter arbejde eller være mere fleksibel i forhold til brancher og geografisk mobilitet. 

Et lavpraktisk eksempel – en familie kan ikke få logistikken til at hænge sammen med to jobs langt fra bopælen og en bil til deling. Det koster måske kr. 2.500,- om måneden for bil nr. 2. Så hvis den økonomiske gevinst kun er kr. 2.000,- ved at tage jobbet, vil nogle måske vælge det fra. Hvis den økonomiske fordel ved at tage jobbet stiger til kr. 3.500,- om måneden, vil flere måske være villige til at investere i en ekstra bil og øge mobiliteten. 

Dette var et meget lavpraktisk eksempel og hvor meget værdi man tillægger det økonomiske incitament i forhold til at være fleksibel i sin jobsøgning, er nok forskelligt. 

Der er også lagt op til en reduktion af topskatten for de mennesker, der tjener mellem kr. 500.000,- og kr. 1.000.000,- om året. Og det er der flere hundrede tusinde danskere, der gør. Et argument er, at når disse mennesker står overfor valget, om de skal lægge ekstra timer på jobbet i form af overarbejde eller for at opnå en bonus eller lønforhøjelse, så er det økonomiske incitament ikke så stort, når man er kommet i den nuværende topskat og dermed betaler ca. 56 % af den ekstra indkomst i skat. 

Ved at nedsætte topskatten i det nævnte interval med 5 pct., vil personerne kunne beholde næsten halvdelen af den ekstra indkomst selv, hvilket måske vil gøre nogle mere motiverede for at give den en ekstra skalle. En del af de udlændige, der rekrutteres til danske virksomheder såsom IT-medarbejdere, ingeniører mv., vil typisk også ligge i det berørte interval, så nedsættelsen skulle også gøre det nemmere at tiltrække specialister fra udlandet.


Pensionsopsparinger

Som jeg har været inde på flere gange tidligere, er der med de nuværende regler, er stor del af danskerne, som faktisk mister penge, når de sparer op til pension. I hvert fald når der medregnes, at de får mindre i pension fra det offentlige på grund af deres egne pensioner. Og staten vil jo have gavn af, at borgerne selv kan finansiere deres alderdom, så staten på sigt kan reducere og måske helt undgå udgiften til offentlige pensioner. Derfor er der foreslået et ekstra fradrag for pensionsindbetalinger for de personer, der er hårdest ramt af denne ”samspilsproblematik” mellem de offentlige og private pensioner.

Derudover er der forslag om en obligatorisk pensionsordning til de personer, der ikke har en pensionsopsparing i forvejen. Den skal være på 2 pct. af indkomsten og gælde uanset om du er selvstændig eller kontanthjælpsmodtager. Det er ellers ikke mange år siden, at man afskaffede SP-ordningen og tvangsudbetalte dem. 

SP-ordningen var jo netop en tvungen opsparing på 1 pct., men dog af arbejdsindkomsten. Så der bliver altså foreslået en lidt anden version af en ordning man for nyligt ophævede. Og så skal pensionsalderen lige lidt op igen, men som jeg nævnte ved foregående pensionsreform, så er der jo stadig mulighed for at gå tidligt på pension, det kræver bare man har planlagt sin økonomi efter det, fordi man så skal finansiere flere år selv.


Beskatning på investeringer, herunder ejendom

I dag er der et hav af forskellige regler på investeringsområdet, afhængigt af hvad du har investeret i, hvor store gevinster du har om året og investeringerne i danske eller udenlandske papirer. Samtidig er der nogle asymmetrier mellem, hvad du betaler i skat, hvis du har renteindtægter og hvad du får i fradrag, hvis du har renteudgifter. 

Normalt er der skat på alle kapitalgevinster inkl. gevinster på ejendomme, men en særregel tilgodeser boliger til eget brug, hvor der samtidig er sat et loft for ejendomsværdiskatten. Så der er masser at rydde op i på det område. Det er dog begrænset, hvad der reelt er kommet af nyt på området. 

 

 

Der er forslag om at reducere skatten på aktieindkomst lidt. I dag betales der 27 pct. af de første kr. 51.700,- om året og så 42 pct derudover. Dette foreslås ændret til 25 pct. af de første kr. 51.700,- og så 35 pct. op til kr. 150.000,- og så stadigvæk 42 pct. på den del, der ligger derudover. 

Men det er egentligt ikke lavet for investorernes skyld, men i stedet fordi der ikke skal være forskel på om selskabsejere får løn eller udbytte fra deres selskab. Så det er pga. det tidligere nævnte forslag om lavere topskat. 

Det reducerede rentefradrag handler om en nedsættelse af rentefradrag på mellem 5 og 8 pct. afhængigt af, hvor store renteudgifter du har. Begrundelsen er, at det skal kompensere for fordelen boligejere har. Men det giver bare en endnu større forskel på, hvad du betaler i skat på dine renteindtægter og får af fradrag på renteudgifter. 

Tag eksemplet, hvor en familie låner næste generation penge til eks. køb af bolig. Den ældre generation modtager kr. 10.000,- om året i rente, som den yngre generation betaler. Den ældre generation betaler kr. 3.800,- i skat, mens den yngre generation får et fradrag på mellem kr. 2.000-2.800,-. Det burde logisk set være samme beløb. 

 

 

I nabolandet Sverige har man gode erfaringer med et fradrag for investering i opstartsvirksomheder. Som investor, kan man på halvdelen af sin investering opnå et fradrag på knap 30 pct., og i en tid, hvor en del opstartsvirksomheder kan have svært ved at skaffe penge til opstart, kan det være en god tilskyndelse for at lave en investering, som investoren ellers ikke ville have foretaget. 

Der foreslås også, at det skal være nemmere at investere i unoterede aktier (og dermed opstartsvirksomheder) for sin pensionsopsparing. Det er meget begrænset, hvor mange danskere, der bruger muligheden i dag, selvom den har eksisteret i ca. 10 år.


SU

Debatten om SU, er nok en af dem, der har fyldt mest. Kort fortalt er forslaget, at selve SU’en reduceres med 20 pct. før skat, eller ca. 15 pct. efter skat. Det svarer til kr. 800,- om måneden på den høje SU og kr. 500,- på den lave. 

Til gengæld kan man låne kr. 1.300,- mere om måneden og lånet gøres rentefrit. 

"Alt taget i betragtning, er det nok begrænset, hvor meget det vil betyde for langt størstedelen af alle studerende.

Derudover hæves grænsen for hvad man kan tjene ved siden af, uden at det går udover SU’en og der indføres et ekstra fradrag på arbejdsindkomst i tre år efter endt uddannelse. 

Samtidig vil de studerende også have en lavere skat, når de kommer i arbejde. Så alt taget i betragtning, er det nok begrænset, hvor meget det vil betyde for langt størstedelen af alle studerende. Det er herfra set kun det principielle i diskussion, der på nogen måde kan retfærdiggøre den omtale, denne del af planen har fået.


Start dog helt forfra!

Om man synes planen er en god ide, handler nok mest om politisk ståsted. Personligt kan jeg godt følge nogle af argumenterne – men om de vil virke eller ej, har jeg svært ved at vurdere, og den generelle økonomiske udvikling i verden vil helt sikkert have større betydning. Det bliver således umådeligt svært at måle effekten efterfølgende. 

Dog er jeg hamrende utilfreds med, at man endnu en gang kommer med et forslag, som foreslår endnu flere fradrag og endnu flere grænser for forskellige skattesatser. En indførsel af de foreslåede regler vil helt sikkert betyde et øget behov for rådgivning, så økonomien optimeres i forhold til reglerne, hvilket vil være godt for min branche. Men det vil være bedre for os alle sammen, hvis der var politisk mod til at fjerne alle de fradrag og særregler, der er kommet gennem årene og starte forfra med et simpelt system så danskerne og ikke mindst SKAT selv kan finde ud af det – men det er nok ønsketænkning.


 

Ultimate Web