En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Spørgsmål om kapitalpension

Skrevet af Hans Peter Christensen, oktober 2012

Som reaktion på den nye lovgivning omkring kapitalpension, kom der en masse spørgsmål – alle sammen omhandlende ændringerne i kapitalpensioner, der fremover vil være en ”Aldersopsparing” i stedet. Jeg har sammenfattet spørgsmålene i tre overordnede emner, som jeg vil gennemgå nærmere nedenfor.

1) Kan det virkelig betale sig at lave kapitalpensionen om til den nye aldersopsparing – der er jo et mindre beløb tilbage at investere for. Så vil afkastet af det højere beløb på den gamle ordning, ikke blive til mere end den rabat jeg er blevet tilbudt på 2,7 pct.?

Ja, det kan stadig betale sig, selvom det er et mindre beløb, der er tilbage at investere for. Her er det vigtigt at huske, at det afkast, du kunne have fået af den afgift der betales nu – altså de 37,3 pct., også ville blive pålagt den ”gamle” afgift på 40 pct., det er den matematiske regel om, at faktorernes orden er ligegyldig når der ganges, der kommer i spil. Det kan måske nemmest illustreres med et regnestykke.

Regnestykket tager udgangspunkt i en person, der har en kapitalpension på kr. 200.000, der skal bruges om 5 år. Der kalkuleres med et afkast på 4 pct om året i hele perioden, og ingen yderligere indbetalinger.

 

Kapitalpension

Aldersopsparing

 

               200.000

           200.000

Afgift i 2013

                           -  

             74.600

År 0

               200.000

           125.400

År 1

               206.776

           129.649

År 2

               213.782

           134.041

År 3

               221.024

           138.582

År 4

               228.513

           143.278

År 5

               236.255

           148.132

Afgift

                  94.502

                      -  

I alt efter skat/afgift

               141.753

           148.132

Personen her vil altså have tjent kr. 6. 379,- efter skat, svarende til 5 pct! Man kan diskutere om det er mange penge eller ej, men der er isoleret set ingen grund til ikke at tage i mod dem – se dog spørgsmål 3. Det er ikke medregnet noget gebyr til ændringen af pensionen, jeg har endnu ikke set størrelsen herpå og om det er alle selskaber/banker, der vil påregne et sådant gebyr, vides ikke endnu. Men skulle der være et gebyr på eks. kr. 500,- for ændringen, er det stadig en overskudsforretning. Er kapitalpensionen meget lille, kan gebyret godt overstige fortjenesten. Med forudsætningerne for dette eksempel er grænsen kr. 18.500. Jo større end kapitalpension du har, jo mere vil du få ud af ændringen. Bruger jeg igen forudsætningerne fra eksemplet her, vil ændringen af en kapitalpension på kr. 500.000, betyde kr. 15.947, igen efter skat, så det er da en ekstra tur sydpå på statens regning!

2) Kan jeg vælge at fortsætte med den gamle kapitalpensionsordning hvis jeg ønsker det, og hvilke muligheder er der for indbetaling fremadrettet?

Ja og nej, pengene du har indbetalt, kan du godt lade blive stående, men som nævnt i spørgsmål 1, er der for de fleste gode grunde til at ændre den til en aldersopsparing i stedet. Og da det er helt slut med fradrag på indbetaling til den gamle kapitalpension, er der ingen fornuft i at indbetale (overenskomstmæssige tvungne ordninger har fået dispensation indtil 2016). Den manglende mulighed for at indbetale på den gamle ordning er endnu en god grund til at ændre denne, så du ikke har to sideløbende ordninger. Det er mere overskueligt med en samlet ordning, og det reducerer typisk også omkostningerne. Fremadrettet vil du kunne indbetale kr. 27.600 om året på den nye ordning, det svarer til 60 pct. af hvad du kunne indbetale tidligere med fradrag, så i en ”efter skat betragtning”, er det stort set uændret. At du ikke kan få fradrag for indbetalingen, rammer hårdest for de folkepensionister, der har benyttet en meget smart og fuldt lovlig metode, til at optimere folkepension. Ved at indbetale på en fradragsberettiget pension, kunne man reducere beregningsgrundlaget for modregningen i folkepensionstillægget og dermed få udbetalt en væsentligt højere folkepension, samtidig med, man opnåede et skattefradrag. Det kan dog stadig lade sig gøre med ratepensioner eller livrenter, men der er pengene sværere at komme til igen med det samme, hvis man skulle få brug for dem.

3) Hvilke øvrige konsekvenser har ændringen – bliver jeg stillet dårligere med hensyn til rentegarantier, udbetalingstidspunkt og lignende?

Måske ingen, måske en del. Lovforslaget blev vedtaget for forholdsvis kort tid siden, og der er åbenbart nogle tolkningsspørgsmål, der stadig står i det uvisse. Et af de væsentligste er, hvorvidt kunder med en garanti tilknyttet deres kapitalpension, kan beholde denne garanti. Finanstilsynet har sagt ja, garantien fortsætter. Men pensionsselskabernes brancheforening; Forsikring og Pension, har meldt ud, at det ikke er finanstilsynet, der bestemmer det – så kampen er i fuld gang. PFA har lidt i mod strømmen meldt klart ud, at deres kunder kan bevare deres garantier. Er du i tvivl om, hvorvidt du har en garanti tilknyttet din ordning og hvor stor den er, bør du undersøge dette. Og så skal du holde øje med, om dit pensionsselskab tilbyder eller bliver påbudt), at du kan fortsætte garantien. Kapitalpensioner via banken er uden garantier, så der skal du ikke spekulere på problemstillingen. Hvornår du kan få din kapitalpension udbetalt, skulle så vidt vides, ikke blive påvirket af ændringen, så har du i dag en ordning, der kan udbetales som 60-årig, vil en ændring i ordningen som udgangspunkt ikke ændre det, men igen har jeg ikke set nogle nye kontrakter endnu, og her spiller den igangværende debat om hvorvidt det er en aftaleændring eller ej også ind. En sidste praktisk udfordring omkring ændringen af kapitalpensionen er, at der kan være kunder i bankerne, der har placeret sine pensionspenge på aftaleindlån, og måske fået en god rente ved at binde pengene i eks. 3 år. For dem kan en ændring af kapitalpensionen betyde, at der skal betales en dekort (strafrente) for at hæve pengene inden udløb, ligesom evt. investeringer i garantiobligationer, garantbeviser og andre svært omsættelige papirer også kan få en udfordring på grund af ændringen.

Så hvad skal du gøre?

Kan og vil du hæve din kapitalpension i den nærmeste fremtid, skal du sørge for at vente med at få den udbetalt til efter årsskiftet – uden tvivl. Skal du først have din kapitalpension ude i fremtiden, skal du glæde dig over, at tilbuddet om at ændre kapitalpensionen er gældende i hele 2013, så du har tid til at undersøge dine pensionsforhold grundigt, og branchen kan finde ud hvordan de skal håndtere ændringerne.

 

Ultimate Web