En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Superlån eller ej? 

Af Hans Peter Christensen, juni 2016 (også bragt i Nordjyske Medier)

Vi vil alle sammen gerne tro, at vi har fået en særlig god løsning, der sikrer, at vi låner billigere end andre, at vi får et bedre afkast end andre eller at der endelig er kommet et produkt, der både kan give os i pose og sæk.

Derfor er er der blevet opfundet mange finansielle produkter og forklaringer omkring dem, der skal være med til at understøtte den illusion. Virkeligheden er dog, at de finansielle udbydere, ligesom andre virksomheder, er profitorienterende. Så deres produkter skal tilgodese både kunderne og aktionærerne. Når man samtidig opererer på nogle markeder, som er meget ”effektive”, er det utopi, at tro, at man får noget foræret i form af fordele uden ulemper. 

Hvad vil det sige, at markedet er ”effektivt”?

Forestil dig, at to mennesker handler en bil. Sælgeren har ejet bilen og har kørt i den i flere år. Måske er der noget galt med bilen, som sælger ved, men ikke fortæller? Måske har sælger brug for at sælge hurtigt og sætter derfor prisen lavt. Det er ineffektive markeder, hvor parterne har forskelligt adgang til information eller hvor der ikke er mange muligheder for at købe og sælge.  

På obligations- og aktiemarkederne forholder det sig anderledes. Alle har adgang til samme information. Du og alle andre kan følge kurserne og renten på obligationer på børsen. Kurserne ændrer sig i takt med, at der kommer nyheder omkring samfundsøkonomien, eks. fra centralbanken eller officielle statistikker omkring udviklingen i BNP, ledigheden eller andet. Disse oplysninger bliver offentliggjort samtidig for alle og bliver overvåget nøje af masser af professionelle aktører over hele verden.  

På samme måde indenfor aktieområdet, hvor oplysninger omkring børsnoterede selskaber skal offentliggøres for omverdenen på samme tid (fondsbørsmeddelelser), og der er strenge straffe til selskaber eller personer, der bryder de regler. Det betyder igen, at alle kan finde informationen samtidig.

Der findes adskillige udbydere af finansiel information, der samler alle nyhederne og præsenterer dem i en samlet oversigt. Så informationsniveauet er højt og der er masser af professionelle, der løbende tolker på informationen, og på baggrund af det køb og sælger – og dermed danner prisen. 

Og når alle deltagerne har samme adgang til samme information, er det altså ikke muligt at sælge en defekt bil videre, da køberen har mulighed for at undersøge det inden købet. Der findes naturligvis undtagelser, eks. er der undersøgelser i gang om, hvor ”defekt” OW Bunker var ved børsnoteringen og hvem, der evt. har undladt at fortælle køberne herom på trods af en forpligtigelse herpå.  

Med hensyn til muligheden for at købe og sælge, så er langt størstedelen af markedet meget effektivt (likvidt). I de store aktier som Vestas, Novo Nordisk mv., kan du uden problemer købe og sælge for flere millioner kroner i en handel uden at det påvirker kursen nævneværdigt.

Ligesådan er det i langt de fleste stats- og realkreditobligationer og børsnoterede virksomhedsobligationer. Men der er også mindre aktier og små obligationsserier, hvor man ikke bare lige kan komme ind og ud med større beløb, uden at det vil have en mærkbar effekt på kursen.  Så børsnoterede værdipapirer af en vis størrelse er altså effektive og det er køber og sælgers forventninger til fremtiden der bestemmer prisen. 

Derivater 

Der findes også andre instrumenter til at spekulere i renten, aktier, råvarer osv. Disse kaldes overordnet set derivater, da der deres kurs/pris er afledt af noget andet end prisen på de børshandlede obligationer eller aktier. De er bedre kendte som SWAP’s, Renteloft/CAP’s, optioner, futures mv. Men i modsætning til værdipapirerne bliver de ikke handlet på børsen, men mellem eksempelvis to banker (OTC, ”over the counter”). Da det er to parter, der handler direkte med hinanden, er der i princippet mulighed for, at den ene part ved mere og derfor kan lave en god handel. Men da det er professionelle parter og prisen er baseret på noget bagvedliggende, kan begge parter godt regne den ”rigtige” pris ud. Dog vil den udstedende part (sælger) tage sig betalt for at lave produktet/aftalen. 

Hvad betyder det for superlånet?  

Det aktuelle superlån fra Jyske Bank består af en variabel rente, hvor der samtidig er et renteloft (CAP) på, sådledes at renten, før bankens tillæg, maksimalt kan blive på 1,5 pct i fem år eller 2 pct i syv år.

Renten er sammensat af en markedsrente (CIBOR 3) og et tillæg til renten til Jyske bank. Tillægget inkluderer en betaling for loftet på renten. Tillægget er på 0,95 pct. ved 80 pct belåning på lån med afdrag. Det vil sige at renten, inklusiv tillæg, kan komme til at hedde henholdsvis 2,45 pct. og 2,95 pct. Når de fem eller syv år er gået, kommer der et nyt loft, som afhænger af hvad renten er til den tid.

Tillægget på Jyske Banks andre typer af lån ligger mellem 0,61 og 0,75 pct. Så der betales altså ekstra 0,20 pct om året for at have forsikringen på, at basisrenten ikke kommer over 1,5 eller 2 pct.  

Er det billigt eller dyrt?

Nej hverken eller, det er markedsprisen efter omkostninger jf. afsnittet om effektive markeder. Husk, at låntagers fordel i form af et loft over renten, er den andens part ulempe i form af en begrænsning på renten – og så vil den part kompenseres. Så der er ikke noget super ved lånet – det er et almindeligt lån på markedsvilkår, der har netop den egenskab, at man mod betaling kan forsikre sig mod rentestigninger fra et bestemt niveau i en bestemt periode.

Dermed ikke sagt, at der ikke er kunder, der ønsker at gøre brug af den mulighed. Den rigtige beslutning kræver dog at kunden er oplyst om alternativerne til ”Superlånet”.  

Variabel rente uden loft

Denne model vil være ca. 0,2 pct. billigere, svarende til prisen for forsikringen. Hvis superlånet skulle være et bedre valg, skal renten stige et stykke over 1,5 pct., da besparelsen også skal modsvare de perioder, hvor renten er under og du dermed har betalt 0,2 pct for meget.  

Vælg dette lån fremfor Superlånet, hvis du tror den variable rente forbliver under ca. 2 pct. i perioden og vil have det billigst mulige lån, så længe renten er lav som nu. 

F5 lån

Her har du en rente på under 0,5 pct, og et lavere rentetillæg, så det vil kun være ca. 0,3 pct dyrere fra start, men renten er til gengæld fast i hele perioden. Da den højere betaling på F5 lånet fra start også skal tjenes ind, er superlånet bedre, hvis renten ikke stiger mere end ca. 0,5 pct.

Vælg dette lån fremfor superlånet, hvis du tror at renten stiger med mere end ca. 0,5 pct, over de næste fem år og du kun har brug for sikkerhed for renten i de næste fem år. 

Fast rente 30 år

Denne løsning har fast rente i 30 år på 2,5 pct, men et rentetillæg på kun 0,61 pct. Så det er 2,1 pct dyrere med nuværende renteniveau. Hvis renten stiger op til loftet på 1,5 pct vil forskellen inkl. tillæg kun være 0,6 pct. Og så er der en væsentlig forskel mellem de to låntyper. Det fastforrentede lån er nemlig rentefølsomt på en anden måde -  det kan indfris billigere, hvis renten stiger.

Så hvis renten stiger løbende med et par pct. over de næste 5 år, vil du samlet set have betalt ca. kr. 75.000 mere i rente pr. million du har lånt. Dem kan du trække fra i skat, så det koster reelt ca. kr. 50.000 ekstra i alt. Til gengæld vil du kunne indfri det fastforrentede lån ca. kr. 125.000 billigere end en tilsvarende med variabel rente. Altså en fortjeneste på kr. 75.000 efter skat. 

Drop illusionen og vælg det produkt der passer din situation bedst

Så der er altså i forvejen masser af gode muligheder for at vælge et lån, der passer til netop din situation og forventninger til renteudviklingen. Alligevel kan superlånet nok blive populært både fordi, der vil blive gjort en stor indsats fra Jyske Banks side for at fremhæve det som et godt alternativ og noget unikt i forhold til konkurrenterne. Men også fordi der vil være kunder, som vælger lån ud fra, hvad der er billigst i dag, især hvis de kan få det med vis tryghed – uanset, at de selv betaler for trygheden som de måske i ovenikøbet overvurderer og uanset, at der er andre valg, der vil være bedre på den lange bane.  

Selvom produktet er præsenteret som en nyhed – så kom det første gang for 16 år siden. Her kunne du få et lån med en CIBOR6 rente og med et renteloft i fem år. Ja renten og loftet var lidt højere, for det var renteniveauet på det tidspunkt. Men ellers er det samme produkt som i dag, bare som et realkreditlån i stedet.

Det er forsvundet af paletten igen, jeg gætter på, at det skyldes manglende efterspørgsel – men det kan være at en titel som ”superlån” og en velsmurt markedsføringsmaskine kan ændre på det. Både ved valg af finansiering og investering handler det om at finde de produkter hvis fordele og ulemper passer bedst til din situation og din tro på fremtiden.  Det går nemmere, hvis du dropper illusionen om, at der findes ekstraordinære produkter i et meget effektivt marked. 

 

Ultimate Web