En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Tid til nytårsforsætter - også for økonomien

Skrevet af Hans Peter Christensen, december 2011

Traditionen tro er der mange, der benytter nytåret til at reflektere over det forgangne år og sætte sig nogle mål for det nye. Jeg vil her opridse nogle af de begivenheder, der har påvirket danskernes privatøkonomi i 2011, og komme med nogle forslag til hvilke økonomiske mål, der kan give dig gevinst i 2012.
Et tilbageblik over 2011 i forhold til privatøkonomien:
Overordnet set startede året positivt, der var en generel tro på, at krisen måske var ved at ebbe ud, og vi nærmede os mere normale tilstande, men i løbet af sommeren forværredes situationen især i Sydeuropa, og krisestemningen vendte tilbage.
På lånesiden, har det betydet, at renteniveauet igennem 2011 først steg en smule, hvorefter den faldt til et endnu lavere niveau i anden halvdel af året. For danskere med variabel forrentet realkreditlån, har det betydet lavere rente. Umiddelbart burde det også betyde lavere rente på banklån, da disse stort set altid er med variabel rente. Krisen har dog gjort så stort indhug på bankernes egen økonomi, at de til trods for faldende renter i samfundet, har øget marginalen og dermed renten på mange af deres lån og kreditter.
På investeringssiden, har der også i 2011 været gode afkast på solide obligationer, både fordi krisen har givet øget efterspørgsel på mere sikre papirer, men også fordi renten er faldet yderligere. Aktierne havde et udmærket forår, men da vi nærmede os sommerferien, fik især de europæiske aktier et ordentligt dyk. De er siden kommet lidt igen, men står stadig med et tab på 10-20 % år til dato. Vi har dog ikke været i nærheden af bundniveauet i marts 2009. Så selvom det har været et år med store udsving og tab, er det som om, at investorerne er blevet mere hærdet, set i forhold til reaktionerne i starten af krisen.
Prisindekset / inflationen har været høj i 2011 især set i forhold til det lave renteniveau og krisestemning. Det skyldes til dels de nye adfærdsregulerende afgifter på fedt, sukker og tobak. Samtidig har der været en vis løntilbageholdenhed, hvilket er ganske normalt under en lavkonjunktur som vi befinder os i. Det betyder at varer og ydelser stiger mere en din løn, med andre ord er det blevet dyrere at være danskere isoleret set på forholdet imellem lønudvikling og prisudvikling på varer og ydelser.
Efterlønsreformen har også påvirket mange mennesker eller vil i hvert fald komme til det. Eksisterende efterlønsmodtagere og personer født før 1956 påvirkes ikke af reformen, så der går nogle år inden de første personer reelt påvirkes af det. Der er dog mange der skal til at forholde sig til, om de vil fortsætte med at betale til ordningen eller måske hellere vil benytte sig af muligheden for at få udbetalt sit efterlønsbidrag skattefrit til foråret. Der er mange faktorer, der spiller ind især størrelsen på ens egne pensioner, men naturligvis også forventninger til ens helbred og fremtidige jobmuligheder.
Hvad er dine økonomiske mål for 2012?
Jeg har netop læst konklusionen på en undersøgelse, der fortæller, at hver tiende dansker vil ændre sine indkøbsvaner fremadrettet. De vil planlægge indkøb bedre og undgå impulskøb. Begge dele er meget fornuftigt, og vil helt sikkert spare nogle penge for de familier, der gør brug af det. Det er en meget håndgribelig ting, at bruges færre penge på indkøb, men det kræver også en omlægning af sine vaner, som kan være svært. Vores erfaring i Uvildige.dk er, at der kan være flere penge at spare, på nogle mindre tidskrævende indsatsområder, og med meget større positive følgevirkninger.
Noget af det vigtigste, er den overordnede sammensætning af din økonomi. Et godt overblik over økonomien, og optimering af hvordan du sparer op og hvordan du låner penge er vigtigt hvis du vil tjene nogle penge på at have de rigtige løsninger. Det første skridt er at sætte sig ind i, hvad man rent faktisk har af betingelser. Jeg oplever ofte familier, der ikke ved, hvor meget de betaler i rente på deres boliglån eller billån. De kan som regel huske hvad de gav for huset eller bilen – men du skal huske, at prisen du ender med at have betalt for en ejendel, i stor grad er afhængig af hvad du betaler for at låne til at købe den! Ligesådan ser vi ofte familier, der har nogle mindre lån, hvor de betaler en tilsvarende lille ydelse på. Her kan en lille merbetaling hver måned, have en meget stor effekt på, hvor lang tid, der går inden lånet er tilbagebetalt. Og dermed også hvor meget, der er blevet betalt i rente i hele lånets løbetid.
På opsparingsdelen er det især manglende forhandling om/stillingtagen til rentevilkår på opsparingskontoen, alt for høje omkostninger ved at investere eller på pensionsopsparingen, der er problemet. Igen er det meget få mennesker, der har overblik over, hvad de har af pensioner og ikke mindst hvilke vilkår de har derpå. Det er forståeligt, da det kan være lidt af en jungle. Der er dog kommet nye regler på området, og pensionsselskaberne skal oplyse deres samlede omkostninger – det kræver blot, at man som pensionsopsparer, prioriterer at finde oplysningerne frem og forholde sig til dem!
Både pensionsselskaber og banker sender en årsopgørelse ud i starten af året. Det er en god anledning til at fordybe sig i det. Brug noget tid på det, og vær ikke bange for at ringe ind til pensionsselskabet eller banken, hvis der er noget du ikke forstår. Du er kunde hos dem, og det er deres ansvar, at de sender noget materiale ud, der er til at forstå for kunderne. Det er dog desværre ikke alle omkostninger, der fremgår af oversigten. En af de helt store omkostninger på investeringssiden, nemlig administrationsomkostninger, kan du ikke se på årsopgørelsen, så her skal du faktisk selv ind på hvert enkelt investeringsforeningsbevis og se hvad omkostningen (ÅOP) er. Den oplyses i % så du skal gange det med kursværdien af dine investeringsforeningsbeviser. Det kan virke lidt omstændeligt, men vi oplever ofte kunder der sparer over kr. 20.000 om året på den konto, så selvom det kræver noget arbejde, er der også en stor gevinst ved at gøre det.
Det allervigtigste er at få gjort noget ved det! Når du har brugt noget tid på at sætte dig ind i hvordan din økonomi er skruet sammen og hvad du reelt har af betingelser på lån, opsparing, investering og pension, skal du sørge for at handle på det. Vi oplever stadig kunder, der hænger fast i en tro om at banken er til for kundernes skyld og/eller priserne ikke er til forhandling. Banken er til for ejernes skyld, og drives som så mange andre forretninger med størst muligt overskud for øje. Du må altså aldrig være i tvivl om, at banken i sidste ende vil vælge ud fra deres egen profitmaksimering. Er du en god kunde, er der rift om dig, og hvis din bank skal vælge imellem at tjene mindre på dig, eller slet ikke at tjene noget, fordi du flytter bank, vil de hellere kun tjene lidt. Så hvis du er en god kunde, og ikke har de bedst mulige betingelser, er det bare at komme i gang.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er en god kunde kan du prøve vores gratis økonomitest på www.uvildige.dk , testen giver en indikation på, hvor god en forhandlingskraft du har overfor banken.

 

Ultimate Web