En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:
 

Tommelfingerregler og andet vrøvl

Uvildige.dk, opdateret januar 2019

Der findes mange tommelfingerregler, også inden for den finansielle verden. Men de er dog ikke altid så hensigtsmæssige at følge.

Tommelfingerregler opstår, når nogle skal forsøge at simplificere noget komplekst til en meget simpel huskeregel. Og det er netop problemet, når forsimplingen er så grov, at dem, der lytter til huskereglerne, risikerer at træffe forkerte beslutninger på baggrund af reglerne. Endnu værre er det, hvis rådgivere baserer sin rådgivning på disse regler pga. manglende tid, lyst eller evne til at sætte sig ordentligt ind i de reelle mekanismer bag de beslutninger, som kunderne skal tage.

Vi vil her forsøge at gennemgå nogle af de tommelfingerregler, vi ofte støder på, og som kan betyde dårlige valg, hvis de følges ukritisk. 



Realkreditlån er et område med flere tommelfingerregler 

  • Det kan kun betale sig at konvertere lån, hvis der er minimum 2 procentpoints forskel på den nuværende og nye rente!

    Hvis du følger reglen, skal du eksempelvis kun skifte dit 5 pct. lån ud med et lån med en lavere rente på 3 pct. eller derunder. Denne tommelfingerregel er opstået fordi, der kan være relativt høje omkostninger ved at udskifte sit realkreditlån med et andet og der samtidig kan risikeres at være en relativ beskeden besparelse, hvis ikke lånet er ret stort og renteforskellen kun er på et procentpoint.

    Men da mange lån i dag er forholdsvis store og en del af omkostningerne er konstante og ikke mindst forhandlingsbare, vil der være mange, der vil have gavn af at udskifte et lån, selvom renteforskellen kun er på et procentpoint.

    Det kommer også an på, hvor lang en løbetid der er tilbage på det eksisterende lån, hvor god en kurs det nye lån kan opnås til, om det kan give en ændring i bidragssatsen, hvor længe man forventer at have boligen/lånet, hvad man forventer omkring stigninger/fald i renten, om man alligevel havde tænkt sig at skifte lånetype eks. til variabel rente eller med/uden afdragsfrihed, om det er muligt at opnå provenu på lånet til at indfri øvrig gæld osv.

    Altså er der masser af andre faktorer, der kan påvirke valget, som man måske aldrig bliver klar over, hvis tanken om en omlægning bliver fejet af bordet med det samme, fordi renteforskellen ifølge tommelfingerreglen ikke er stor nok.
     
  • Lånet skal være på mere end en halv mio. ellers kan det ikke betale sig! 

    Hvis du har et lån på under en halv mio., skal du i følge denne regel bare beholde det uanset renten. Vi er for nyligt blevet kontaktet af en kunde, der stadig havde et 6 pct. lån. Lånet var dog kun på ca. kr. 400.000, og det var sikkert derfor, at det havde overlevet en så lang periode med væsentligt lavere renter uden blive lagt om. I tilfældet her ville en omlægning hurtigt kunne tjene sig ind. Kunden ville kunne vælge et 10-årigt lån med fast rente til 1 pct. og have næsten samme ydelse, eller måske endda et variabelt forrentet lån eller en prioritetskredit, hvis der er indlånskroner ved siden af. Så vil omkostningerne ved det nye lån være tjent ind inden for det første år.

    Så i dette tilfælde har det utvivlsomt været dyrt at følge tommelfingerreglen. Men også små lån med en lavere rente kan være modne til omlægning. Ligesom i ovenstående punkt afhænger det af de øvrige forhold omkring økonomien og planer for fremtiden. 
     
  • Det er dyrt at komme ud af et rentetilpasningslån før tid! 

    Kunder, der ønsker eks. et rentetilpasningslån, som får ny rente hvert femte år (F5 lån), vil meget ofte blive advaret imod, at hvis de skulle ønske at indfri lånet før tid, så vil det blive dyrt for dem, da lånet skal indfris til en overkurs, altså over kurs 100.

    Denne generalisering er opstået i perioden med meget faldende renter. Rentetilpasningslån er baseret på inkonverterbare obligationer, og skal derfor altid indfris til den kurs de handles til på indfrielsestidspunktet eller i forbindelse med refinansieringen (rentefastsættelsen). Og i perioder, hvor renten falder, vil obligationerne stige. Derudover vil kursen ofte være over kurs 100 ved udstedelsestidspunktet. Så hvis lånet eks. er optaget til kurs 102, og renten falder, kan du som kunde risikere at indfri til kurs 104. De 104 er dog af et mindre beløb, end hvad du lånte, da du jo lånte lidt mindre pga. overkursen ved optagelsestidspunktet. Så det er ganske rigtigt, at det har været et problem for dem, der har optaget lånet ved en højere rente end den nuværende. Men hvis renten er uændret eller stiger, så er det på ingen måde et problem med overkursen, tværtimod kan der være lidt penge at tjene, hvis renten er steget, når lånet skal indfris.

    Så de kunder, der er blevet ”skræmt” væk fra denne lånetype pga. advarsler om overkurser, har muligvis fået et forkert lån på et forkert grundlag. 


Pensionsindbetalinger 

  • Du skal have 80 pct. af din nuværende indkomst, når du bliver pensionist! 

    Det vil sige, at hvis du vant til at have en løn på eksempelvis kr. 400.000,- om året, så skal du have kr. 320.000,- som pensionist. 

    Problemet med denne tommelfingerregel er, at den for det første ikke tager højde for niveauet på dine omkostninger og forbrug. Hvis du med din nuværende indkomst har haft et stort overskud i din økonomi, kan du sandsynligvis nøjes med en mindre andel af din indkomst som pensionist, da du ikke har samme opsparingsbehov. Er dine faste udgifter samtidig faldet, er de 80 pct. mere end rigeligt.

    Den anden fejl er, at denne tommelfingerregel ikke tager højde for øvrig formue. Det hel simple eksempel er, at en person kan sætte pengene ind på en ratepension og en anden på en aldersopsparing. De vil have opsparet det samme, men ratepension tæller med i den fremtidig indkomst, det gør aldersopsparingen ikke, da det er en sumudbetaling. Og hvis pengene i stedet for at blive sat ind på pension, bruges på at betale mere af på lånet, så man er helt gældfri som pensionist, så er udgifterne lavere og dermed behovet, ligesom der er mere friværdi at tære på, hvis det skulle blive aktuelt.

    Så lad vær at fokusere for meget på indkomsten som pensionist, men mere på, hvor meget formue, der er i alt, og hvor længe den holder med de forventede udgifter som pensionist og ønsker til forbruget.  


Investeringer 

  • Obligationer er det sikreste du kan investere i! 

    Obligationer betragtes af mange investorer, som en sikker havn, hvorimod aktier er noget usikkert. Så sikkerhedssøgende investorer har placeret en stor del eller måske hele porteføljen der.

    Problemet er, at det langt fra er det mest sikre, at placere alle sine investeringer i obligationer. Det er tilfældet, fordi en obligation ikke bare er en obligation, der findes mange forskellige typer med forskellige risici. Derudover er det sjældent en god ide, at placere alle sine penge i samme type investering, da man får et bedre forhold mellem afkast og risiko ved at kombinere de forskellige typer af obligationer og aktier. Og risikoen på de ellers meget sikre obligationer er højere nu end den har været historisk pga. den meget lave rente.

    Som nævnt falder obligationerne i kurs, hvis renten stiger – og der kan nemt risikere at komme nogle større rentestigninger på et tidspunkt. Dette vil nok overraske en del obligationsinvestorer, at de kan se deres obligationer falde 10-20 pct. i værdi, hvis de har en forventning om, at det skulle være en sikker havn. Så spred risikoen på andre typer af investeringer også. 



Stil dig ikke tilfreds med tommelfingerregler 

Det er meget få beslutninger, der kan træffes ordentligt på baggrund af tommelfingerregler, så gør dig selv en tjeneste og grav et spadestik dybere. Hvad ligger der bag tommelfingerreglen? Gælder det også for dig i din situation eller er der i dit tilfælde andre parametre, der er vigtigere? Og hvis din rådgiver begynder at tale om tommelfingerregler, skal du enten selv undersøge emnet nærmere eller få en second opinion. Det er som regel manglende forståelse, der får folk til at ty til forsimplinger.  

 

Ultimate Web