En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider
Del denne værdifulde viden:

Undgå unødvendig modregning i din folkepension

Uvildige.dk, december 2017

Som dansk statsborger med bopæl i Danmark har du ret til folkepension. Det er den helt korte version, som må siges at være forholdsvis enkel. Det bliver straks mere kompliceret, når det handler om, hvor meget folkepension, du har ret til.

Det er nemlig ikke så lige til, at navigere optimalt i overgangen fra arbejdsmarkedet til tilværelsen som folkepensionist. 

Vi har modtaget et spørgsmål fra en læser, som i relation hertil spørger til modregningsreglerne ved overgang til folkepension, hvis man fortsat ønsker at arbejde på nedsat tid. Hertil spørges der også, hvilke andre indtægter, man skal være opmærksom på. Jeg vil i denne artikel forsøge at besvare dette spørgsmål og samtidig kortlægge nogle af de veje, du kan gå, og hvilke fælder, du risikerer at støde på undervejs.


Der skelnes mellem grundbeløb og pensionstillæg

Du har ret til folkepension fra du er mellem 65 og 68 år – alt afhængigt af hvornår du er født. Når du modtager folkepension, kan der både udbetales et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for alle, mens tillægget er større for enlige end for ægtepar/samlevende. I 2018 er folkepensionen pr. måned før skat i alt 12.965 kr. for enlige og 9.570 kr. for ægtepar/samlevende. Dog er hverken grundbeløbet eller tillægget en statisk størrelse, og har du indkomst ved siden af din folkepension, kan du blive modregnet i begge pensionsydelser og vil så modtage et lavere beløb. 



Én indkomsttype påvirker dit grundbeløb

Når det gælder dit grundbeløb, er det din lønindkomst, som du skal have et ekstra øje på. Her dikterer taksterne for 2018, at du kan have en lønindkomst på op til 322.500 kr., uden det har indvirkning på din udbetaling af folkepensionens grundbeløb. Tjener du mere end dette, begynder modregningen og du mister derfor kr. 30 af dit grundbeløb, hver gang du tjener kr. 100 mere end grænsen. Når du når et indkomstniveau på 565.800 kr. er dit grundbeløb, frafaldet helt. 

Øvrige indtægter, som eksempelvis renteindtægt på frie midler eller diverse pensionsopsparinger har således ingen indvirkning på dit grundbeløb.


Alle indkomsttyper påvirker pensionstillægget

Når det gælder pensionstillægget er der til gengæld flere parametre, som skal tages med i det samlede regnestykke, i forhold til eventuel modregning. Her tæller nemlig de førnævnte renteindtægter, ligesom du skal tage højde for udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner –  det gælder både livrente, ratepension osv. 

Undtagelsen i denne sammenhæng er aldersopsparingen, som ikke modregnes din folkepension. Det giver denne pensionsform en fordel, der gør den en ekstra overvejelse værd. Ingen fordel uden ulempe, naturligvis. Derfor skal det også nævnes, at aldersopsparingen ikke er fradragsberettiget ved indbetaling dertil. Men betaler du ikke topskat, er aldersopsparingen bestemt værd at overveje, og skulle du være over topskattegrænsen, kan den stadig være et fint supplement til ratepension og livrente. 

Endelig skal det, i forhold til pensionstillægget, også nævnes, at du skal være opmærksom på en eventuel samlevers indkomst. For par starter modregningen ved en samlet indkomst på 140.000 kr. (2017 tal), mens det for enlige begynder ved 69.800 kr. (2017 tal).

 

 

Vi ender næsten alle på en glidebane

Når denne modregning begynder, som det er tilfældet for de fleste af os, så ryger vi ud på den såkaldte ”glidebane”, og er du ikke opmærksom, risikerer du, at reguleringen af dit pensionstillæg får din folkepension til at svinde unødigt meget ind. I sidste ende kan dit tillæg endda frafalde helt, mens dit grundbeløb som nævnt ligeledes kan komme i spil, hvis der er arbejdsindkomst. 


Egen pensionsopsparing i frie midler modregnes ikke

Med andre ord handler det altså om, at finde den mest fordelagtige balance i sin sammensætning af pension, og skulle du have mulighed for selv at spare lidt ekstra op til pensionstilværelsen, så kan det være ganske attraktivt, da almindelig opsparing og investering (frie midler) ikke modregnes. Forskellen består i, at når du får udbetalinger fra ratepensioner og livrenter, så tæller det med som en indkomst, hvorimod almindelig opsparing og pensioner med sumudbetalinger (aldersopsparing og kapitalpensioner) ikke tæller med. Afkastet på din opsparing og investeringer, altså renteindtægter, udbytte og kursgevinster tæller dog med som en indkomst, og derfor kommer modregningen i spil på ny. Og så skal du tilmed være opmærksom på, at du skattemæssigt kan gå glip af nogle fordele ved de fradragsberettiget pensionsordninger. Den helt store fordel ved egen pensionsopsparing er fleksibiliteten, dette giver. 


Der er mulighed for at udskyde din udbetaling 

Vælger du at fortsætte med at arbejde, kan det derfor i nogle tilfælde betale sig, at benytte muligheden for at udskyde udbetalingen af din pension. På denne måde kan du vente til du arbejder i et mindre omfang eller til når du siger helt farvel til arbejdsmarkedet.

Således kan du undgå modregning, mens du samtidig også får ret til en såkaldt venteprocent, hvilket betyder, at du på sigt opnår en lidt højere udbetaling. Men om det er fordelagtigt for dig, kan være et svært regnestykke, da de to ting, der spiller ind, er en høj lønindkomst og din forventede levealder.  Men som udgangspunkt kan det betale sig at udskyde udbetalingen, hvis du er over grænsen og regner med at blive lige så gammel eller ældre end gennemsnitslevealderen. Regner du ikke med at blive lige så gammel som gennemsnittet, vil det ofte være bedre at få pensionen udbetalt, selvom du bliver modregnet, medmindre du er langt over grænsen.


Ældrecheck og øvrige tillæg kan også komme i spil

I forlængelse af vores indledende læserspørgsmål, som ligger til grund for denne artikel, er vi af en læser også blevet spurgt til reglerne for udbetaling af ældrechecken, og et svar herpå, er derfor medtaget her. Når du er folkepensionist har du nemlig også mulighed for at søge andre økonomiske tillæg og ydelser. 



 

Heriblandt ældrechecken, som er et årligt tillæg på op til 17.200 kr. i 2018, til de folkepensionister, der udover folkepensionen har lav indkomst og en lille formue. Helt konkret må din likvide formue jf. aktuelle tal for 2018 være højest 86.000 kr. pr. 1. januar, hvis du skal have glæde af ældrechecken. 

Med likvid formue forstås,  din almindelige opsparing i banken og værdipapirer, men også din friværdi kan tælle med i opgørelsen, men kun hvis du har mulighed for at bruge af den eks. i form af en nedsparingskredit. Samlevers/ægtefælles likvide formue tæller også med i opgørelsen. Er du ”kvalificeret” udbetales ældrechecken automatisk hvert år til januar.


Hvordan planlægges pensionen så optimalt?

Svaret på spørgsmålet om pensionsplanlægning er naturligvis meget individuelt og afhænger af pensionsformue, ønsker, behov og meget mere. Nu har vi her været omkring de første og mest typiske overvejelser ved overgang til folkepension, men der er flere ting at tage højde for.

På borger.dk finder du gode guides til, hvordan du skal gribe din folkepension an og det kan anbefales, at slå vejen forbi her. Men samtidig skal det også understreges, at når det kommer til pensionsplanlægning, så er der altså tale om en meget individuel disciplin, hvor mange parametre spiller ind. Derfor er det vigtigt at tage stilling til, hvilke ønsker og behov, man vil prioritere samt opstille forskellige fremtidsscenarier at træffe sine beslutninger ud fra. Ekspertrådgivning kan være en stor hjælp til at træffe de for dig rette beslutninger, men investerer du lidt af din tid til at sætte dig ind i reglerne, kan du også komme langt på egen hånd. Vigtigt er det under alle omstændigheder at gøre noget aktivt, hvis du vil have mest muligt ud af dine pensionspenge.

 

Ultimate Web